Tre gode handlingspakker til arbejdet med sygefravær
Her på siden kan du finde tre handlingspakker med konkrete redskaber til at arbejde med sygefravær. De er lige til at bruge i det arbejde, I allerede gør på jeres arbejdsplads. Nemt og overskueligt.
Kom godt fra start
Sygefravær er et fælles problem, som skal løses sammen. En vellykket indsats kræver et tæt samarbejde mellem ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter, medarbejdere og HR på arbejdspladsen. Derfor kan I med fordel forankre arbejdet de steder, hvor I allerede drøfter sygefravær, samarbejde og arbejdsmiljø. Og måske kan I også få sparring hos jeres HR.
For at gøre det let for jer at komme i gang, har vi lavet tre handlingspakker, der hjælper jer med at handle på sygefravær. I pakkerne finder I nogle af de bedste redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær og til at hjælpe sygemeldte medarbejdere godt tilbage.
Handlingspakkerne er lige til at pakke ud, og I kan tage dem i brug med det samme.
Tag hånd om sygefravær
Tydelig ledelse og samarbejde er vigtigt, når i håndterer sygefravær
Sidst revideret: 10. november 2023