Gå til hovedindholdet

Domme

Unges arbejde med en maskine (pålægsmaskine)

Vestre Landsrets dom afsagt den 20. december 2007 af 5. afdeling i ankesag S-1588-07

Resumé

En ansat under 18 år arbejdede med en pålægsmaskine. Da hun skulle skære et brød i skiver på langs, kom hun til skade.
 
Byretten idømte T en bøde på 30.000 kr. Byretten lagde til grund, at den pågældende maskine kunne betragtes som værende en maskine omfattet af bekendtgørelse nr. 239 om unges arbejde af 6. april 2005. Byretten lagde videre til grund, at den ansatte ikke var blevet instrueret i, at hun ikke måtte benytte den pågældende maskine.
 
Landsretten stadfæstede Byrettens dom.

Domsudskrift

Udskrift af Dombogen fra Retten i Kolding

Sag SS nr. 98/2006F - dom afsagt den 4. juni 2007

Anklagemyndigheden mod T

T er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 83, jf. § 82, stk. 4 og stk. 5, jf. stk. 1, jf. nr. 1 og nr. 2, jf. § 38, stk. 1 og § 60 stk. 1, samt dagældende bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde § 32 stk. 2, jf. stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 § 30, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 5. januar 2005 i Forretningen A, som indehaver af bageriet at have undladt at påse, at arbejdet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt under hensyntagen til unge ansattes alder og udvikling, idet en ansat, Vidne 1, betjente en brødskæremaskine med en elektrisk dreven roterende skæreskive, hvorved hun pådrog sig skade.

Anklagemyndigheden har påstået tiltalte idømt bøde på ikke under 30.000 kr..

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af Vidne 2 og Vidne 1.

T har forklaret, at han var indehaver af Forretningen A, som han havde haft siden 1987. Han har ikke længere bageriet. Der var 10-12 ansatte. Vidne 1, der var knap 16 år, havde været ansat i ca. 1½ år og skulle ekspedere kunder og gøre rent. Den 5. januar 2006 kom Vidne 1 til skade, idet hun skar sig i fingeren under betjening af en brødskærer, der var en almindelig "pålægsmaskine". Tiltalte havde personligt givet Vidne 1 og de andre unge piger udtrykkelig besked på, at de ikke måtte betjene maskinen, og instruktionen var blevet gentaget flere gange. Der var altid en voksen dame til stede, der kunne betjene maskinen. Da ulykken skete, var Vidne 1 alene i forretningen, som hun skulle lukke. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 30. november 2005, hvorefter tiltalte har forklaret, at Vidne 1 var "vel bekendt med arbejdsrutinerne i bageriet, ligesom hun var godt bekendt med brødskæremaskinen", forklarede tiltalte, at politiet må have misforstået hans forklaring. Pålægsmaskinen er el-drevet indrettet således, at man skal aktivere en låsemekanisme og det er kun muligt at komme i berøring med de yderste 4-5 mm af klingen. Maskinen anvendes ikke længere i bageriet og kan ikke fremskaffes.

Vidne 1 har forklaret, at hun var ansat i Forretningen A, hvor hun havde været i 1½ års tid. Hun skulle betjene kunder, gøre rent og lukke butikken ned. Der var en brødskæremaskine. Der var 4-5 andre piger ansat. Vidnet er helt sikker på, at hun aldrig havde fået at vide, at hun ikke måtte betjene brødskæremaskinen, som hun ofte brugte, når en kunde ønskede et brød skåret i skiver. Hun ved ikke, om de andre piger også betjente maskinen, da hun aldring var på arbejde samtidig med dem. Maskinen var elektrisk. Hun skulle skære et rugbrød for en kunde, der havde bedt om at få brødet skåret i skiver på langs. Hun var kommet til den sidste skive, da hun kiggede væk, muligvis fordi kunden sagde noget til hende. Hun opdagede, at hun havde skåret sig i blommen på den yderste del af højre pegefinger. Hun tog på skadestuen. Det yderste stykke kød var ved at falde af. Hun fik valget mellem at bevare kødstykket, eller få det fjernet. Hun valgte det første og blev syet med 4-5 sting. Det tog lang tid om at hele og hun var sygemeldt. Det yderste stykke kød er nu helt hårdt. Hun kan få "stød" igennem fingeren om vinteren, når det er koldt. Hun var alene i forretningen sammen med en veninde, da hun kom til skade. Vidne 2 var i forretningen, når vidnet mødte. Vidne 2 var der et kvarters tid, efter at vidnet var mødt, hvorefter hun tog hjem. Der var slet ikke noget skiveskåret rugbrød i forretningen den dag, da vidnet kom til skade.

Tiltaltes ekssvigermor Vidne 2 har forklaret, at hun har ekspederet i bageriudsalget i ca. 10-12 år. Der var ansat nogle unge piger. Vidnet ved ikke, hvad de unge piger havde fået at vide om betjeningen af pålægsmaskinen. De var vidnets opgave at skære rugbrød i skiver, og der var altid tilstrækkeligt med skiveskåret rugbrød i forretningen. Det lå i køleren og vidnet er sikker på, at det også var tilfældet den dag, Vidne 1 kom til skade. Vidnet har ikke oplevet, at de unge piger selv skar brød på maskinen. Det var en ganske almindelig pålægsmaskine, der kunne stå i ethvert privat hjem. Vidnet arbejdede normalt fra kl. 6-14. Efter kl. 14 var der ingen voksne til stede i forretningen. Vidnet var ikke bekendt med, hvad de unge piger måtte eller ikke måtte.

Rettens begrundelse og resultat

Bilag 1 til den citerede bekendtgørelse nr. 239 om unges arbejde er en "ikke udtømmende liste over tekniske hjælpemidler, som under 18 år ikke må arbejde med. Under pkt. 1a) er anført "maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx rundsave, klippe- og skæremaskiner, fræsere, afrettere, tykkelseshøvle, drejebænke til metal, træ og lignende, pålægsmaskiner og boremaskiner med borepatron til mere ned 13 mm bor". Retten finder, at den anvendte brødskæremaskine kan sammenlignes med de opregnede maskiner, især med en pålægsmaskine, og at der derfor burde være truffet foranstaltninger til at forhindre, at Vidne 1 benyttede maskinen. Det lægges bevismæssigt til grund, at hun ikke blev instrueret om, at ikke hun ikke måtte benytte maskinen, og at hun passede bagerbutikken uden opsyn af en voksen. Arbejdet var således ikke tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket må tilregnes tiltalte som uagtsomt. Tiltalte findes derfor skyldig i den rejste tiltale. Retten finder ikke grundlag for at fravige normal bødepraksis på 20.000 kr. med et tillæg på 5.000 kr., fordi der er tale om en ansat under 18 år, og med et yderligere tillæg på 5.000 kr., fordi der skete skade. Skaden kan ikke karakteriseres som ubetydelig. Straffen fastsættes derfor til en bøde på 30.000 kr., jf. ovennævnte bestemmelser.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal betale en bøde på 30.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Tiltalte har påstået frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at bestemmelserne heri nu lyder således:

Lov nr. 784 af 11. oktober 1999 (arbejdsmiljøloven) som ændret ved lov nr. 331 af 16. maj 2001, lov nr. 437 af 10. juni 2002, lov nr. 191 af 24. marts 2004, lov nr. 425 af 9. juni 2004, lov nr. 442 af 9. juni 2004 og lov nr. 1415 af 22. december 2004 § 83, jf. § 82, stk. 3 og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 38, stk. 1, og § 60, stk. 1, samt dagældende bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996 om unges arbejde § 32, stk. 2, jf. stk. 1, nu bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 § 30, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte, Vidne 1 og Vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han er sikker på, at pigerne i forretningen, altså også Vidne 1, når de blev ansat, fik at vide, at de ikke måtte bruge den pågældende maskine. Han ved, at der altid var opskåret brød til stede, for det skulle Vidne 2 sørge for, inden hun gik hjem ved middagstid. Der var dog ikke skåret brød op på den lange led, for han har aldrig været ude for en anmodning om at få et brød skåret op på den måde. De nu fremlagte fotografier viser den pågældende maskine, der faktisk er en pålægsmaskine, som han engang havde fået, og som faktisk kun er beregnet til husholdningsbrug. Han havde ingen økonomisk interesse i, at pigerne opskar brød.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun er helt sikker på, at hun aldrig havde fået at vide, at hun ikke måtte betjene maskinen. Hun havde heller ikke fået instruktion i, hvordan maskinen skulle anvendes. Først efter uheldet blev der opsat et skilt om, at personer under 18 år ikke måtte betjene maskinen. Det var ikke altid, at der var opskåret tilstrækkeligt med brød til salg om eftermiddagen. Hun havde tidligere skåret brød på maskinen, men hun havde aldrig før været ude for, at en kunde ønskede et brød opskåret på langs. Først til sidst var det vanskeligt at opskære det. Det var et fritidsjob, som hun havde 1 hverdag om ugen samt i nogle weekender. Timetallet varierede. Hendes kærestes forældre har en lignende pålægsmaskine.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at hun ikke ved, om de unge piger ved ansættelsen fik noget at vide om pålægsmaskinen. Hun var klar over, hvor meget opskåret brød, der som regel blev solgt, og derfor kan hun sige, at der altid var tilstrækkeligt til resten af dagen, når hun forlod forretningen. Hun har aldrig været ude for, at en kunde ønskede et brød opskåret på langs.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at maskinen er omfattet af den pågældende bekendtgørelse, og det tiltrædes ligeledes efter Vidne 1s forklaring, at det er bevist, at hun ikke var blevet instrueret om ikke at benytte maskinen, samt at hun passede butikken uden voksent opsyn. Det kan ikke tillægges nogen betydning for tiltaltes ansvar, at uheldet skete, efter at en kunde - ret usædvanligt - havde anmodet om, at få et brød opskåret på langs. Herefter, og da arbejdet ikke var tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, tiltrædes det, at tiltalte som indehaver af forretningen er fundet skyldig som sket i overtrædelse af de bestemmelser, der er citeret i tiltalen, således som denne nu er formuleret. Der er, under hensyn til sædvanlig bødepraksis på området, sammenholdt med Vidne 1s alder og tilskadekomst, ikke grundlag for at nedsætte bøden. Det tiltrædes, at der ikke er fastsat forvandlingsstraf for bøden, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, 3. punktum. Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF