Resumé
Ejeren af en personligt ejet virksomhed var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, ved at arbejdet med nedbrydning af et tag i juli 2014 ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet en person, der var lejet af tiltalte, med en motorsav skar gennem taget og en af de limtræsbjælker, der sammen med opsatte soldater, understøttede taget. Dette medførte, at dele at taget faldt ned, hvorved tiltaltes ansat faldt ca. 4 meter ned på underliggende flisegulv, og pådrog sig alvorlig personskade.
Tiltalte havde påstået frifindelse med henvisning til, at han ikke var rette arbejdsgiver for skadelidte.
Byretten fandt tiltalte skyldig, idet tiltalte måtte anses for arbejdsgiver for skadelidte ved ulykken. Byretten lagde i den forbindelse vægt på, at tiltalte drev et nedbrydningsfirma, og at han havde indgået en mundtlig aftale med den virksomhed, som havde storentreprisen, om at han som regningsarbejde på timeløn basis skulle udføre arbejdet med at opskære det eksisterende tag. Byretten lagde endvidere vægt på, at det var tiltalte, der havde brug for hjælp til at udføre den del af nedbrydningsarbejdet, som han havde påtaget sig, og at det var T, der kendte og tog kontakt med skadelidte, og indgik aftale om, at denne skulle hjælpe med udførelsen af arbejdet. Endvidere fandt byretten, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bøden blev fastsat til 40.000 kr., blandt andet med henvisning til at skadelidte havde pådraget sig alvorlig personskade.
Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten anførte supplerende, at det forhold, at en ledelsesperson fra storentreprenøren også i vist omfang deltog i arbejdet og drøftede arbejdets udførelse med tiltalte.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Holstebro - dom afsagt den 6. januar 2016
Anklagemyndigheden
mod
T
T er tiltalt for overtrædelse af
arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 2, og stk. 4, jf. § 38, stk. 1, ved at arbejdet med nedbrydning af tag den 30. juli 2014 på Byggeplads A, ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet Vidne 1 med en motorsav skar ned gennem taget og en af de limtræsbjælker, der sammen med opsatte soldater, understøttede taget, hvilket medførte, at dele af taget faldt ned, hvorved Vidne 1 faldt ca. 4 meter ned på underliggende flisegulv og kom alvorligt til skade.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Tiltalte, T, har forklaret, at han var blevet kontaktet af to forskellige firmaer og af disse som underentreprenør var blevet bedt om tilbud på nedbrydning af taget over svømmehallen på Byggeplads A, idet taget over svømmehallen skulle renoveres. Han afgav enslydende nedbrydningstilbud til begge de pågældende firmaer, der i forbindelse med en licitation skulle afgive tilbud på hele renoveringsarbejdet på taget. Han havde ikke afgivet et lignende tilbud til Firma B A/S, men det var dette firma ved direktør og medejer Vidne 2, der vandt licitationen vedrørende renoveringen af taget over svømmehallen på Byggeplads A. Tiltalte blev efter licitationen kontaktet af Vidne 2, der er medejer og direktør i firmaet Firma B A/S, og denne bad ham om en pris på nedtagning af taget på svømmehallen. De drøftede hvilket arbejde, der skulle udføres, idet han havde dårlig tid til at udføre den pågældende entreprise. Han viste også Vidne 2 de tilbud, han før licitationen havde givet til de to andre firmaer, der havde deltaget i licitationen, men Vidne 2 ønskede det arbejde, som han skulle udføre i forbindelse med nedbrydningen af taget, udført på en anden måde. Blandt andet ville Vidne 2 vente med at stille stillads op i svømmehallen, indtil taget var nedtaget. I de tilbud han havde givet til de to andre i licitationen deltagende firmaer havde det været en del af entreprisen, at der skulle stilles stillads op i svømmehallen, inden nedbrydningen blev påbegyndt, således at stilladset stod i svømmehallen mens nedbrydningen fandt sted og kunne blive stående og anvendes, når det nye tag skulle lægges op. Han og Vidne 2 blev enige om, hvordan arbejdet så skulle udføres og det blev aftalt, at T skulle udføre arbejdet på timelønsbasis som regningsarbejde. T gav således ikke Firma B A/S ved Vidne 2 et fast tilbud, som han havde givet de andre firmaer der havde henvendt sig til ham før licitationen. T driver en enkeltmandsvirksomhed og beskæftiger sig med entreprenør- og nedbrydningsopgaver. Han har ingen ansatte. Den pris, som han skulle have for at udføre det pågældende arbejde som timelønsarbejde, var 320 kr. i timen, eksklusiv moms, ligesom han skulle have dækket positive udlæg i forbindelse med arbejdet. Det arbejde, som han skulle udføre, var at han skulle opdele og skille taget ad i 5 stykker, så de kunne løftes ned af den kran, som Vidne 2 havde bestilt til at komme på arbejdspladsen. Arbejdet skulle udføres således, at taget var klar til nedtagning med kranen torsdag den 31. juli 2014. Taget over svømmehallen var langt tidligere og af et andet firma, blevet understøttet med limtræsbjælker og soldater. Disse limtræsbjælker var, i højden, ca. 40-45 cm. Fotoene i bilag 13 a viser understøttelsen af taget, der var foretaget af et andet firma og noget før nedbrydningen af taget skulle påbegyndes. T selv kom første gang på arbejdspladsen for at deltage i nedtagningen af taget mandag den 29. juli 2014. Da var der spændt et dæk over vandet for at forhindre, at vandet blev forurenet med nedfald fra taget og yderligere var der spændt et net ud mellem de limtræsbjælker, der var lagt op for at understøtte taget. Der var imidlertid ikke udspændt et lignende net over det gangareal, der var ved siden af svømmebassinet og mellem svømmebassinets kant og svømmehallens væg. Denne afstand er ca. 1 1/2 meter. T opfattede det således, at han udlejede sin arbejdskraft til Firma B A/S og skulle hjælpe Vidne 2 med at nedtage taget.
For at T kunne påtage sig opgaven og nå det, var det nødvendigt for ham at skaffe hjælp fra anden side. Han kontakter derfor forurettede, Vidne 1, og spurgte, om han var interesseret i at hjælpe ham med opgaven. Det ville Vidne 1 godt, og han lånte ham derfor af dennes arbejdsgiver, Vidne 3, der er indehaver af Firma C ApS. Han havde en gang imellem udført lønnet arbejde for Vidne 3 og kendte gennem disse arbejdsopgaver dennes medarbejder, Vidne 1. T tog derfor kontakt til Vidne 3 og spurgte, om han kunne leje dennes medarbejder, Vidne 1, som han på forhånd havde sikret sig godt ville hjælpe ham med at udføre det pågældende arbejde. Vidne 1 skulle møde på arbejde ved svømmehallen torsdag den 24. juli 2014. Han aftalte med Vidne 3 fra Firma C ApS, at han kunne leje dennes medarbejder, Vidne 1 til at deltage i udførslen af nedbrydningsarbejdet på taget over svømmehallen Byggeplads A. Vidne 3 skulle så sende T en faktura på det beløb, som han skulle betale for at leje den pågældende medarbejder. T begyndte først selv var begyndt på arbejdspladsen ved svømmehallen på Byggeplads A mandag den 29. juli, og han snakkede da med Vidne 2 fra Firma B A/S om eftermiddagen, hvor denne bl.a. spurgte, om ikke det var muligt, at arrangere det således, at Vidne 3 kunne sende fakturaen vedrørende det arbejde, der blev udført af Vidne 1, direkte til Firma B A/S. Der blev ikke indgået en endelig aftale herom. Selvom T først selv kom på arbejdspladsen mandag den 29. juli 2014, skulle Vidne 1 møde på dette arbejdssted allerede torsdagen forinden, altså torsdag den 24. juli 2014. T talte først med Vidne 1 på arbejdspladsen om mandagen. Det var Vidne 2 og dennes medarbejdere fra Firma B A/S, der modtog forurettede, Vidne 1, på arbejdspladsen ved Byggeplads A om torsdagen. Det var også disse der satte Vidne 1 i gang med at deltage i det forberedende arbejde. Forberedelsen af tagnedbrydningen havde T intet med at gøre, men forurettede, Vidne 1, deltog i dette arbejde sammen med Vidne 2 og dennes øvrige medarbejdere. Dette arbejde blev udført torsdag og fredag, den 24. og 25. juli 2014. T havde intet at gøre med, hvilket arbejde Vidne 1 udførte disse dage i forbindelse med forberedelsen af nedbrydningen. Da T ankom til arbejdspladsen ved svømmehallen mandag den 29. juli 2014, var det forberedende arbejde gjort med hensyn til afdækning m.v. i hallen, og de kunne derfor umiddelbart gå i gang med nedbrydning af taget. Da han mødte på arbejdspladsen mandag den 29. juli 2014 og i løbet af denne dag, drøftedes det mellem ham, Vidne 2 og forurettede, Vidne 1, hvorledes arbejdet skulle udføres. Taget blev målt op og inddelingen i 5 stykker blev foretaget. Der blev ikke uddelt instrukser, men det var en fælles løsning på arbejdets udførelse, man fandt frem til. De begyndte at tage tagpap af i en meters baner på de steder, hvor der skulle skæres i og gennem taget. Det var T og Vidne 1, der skar igennem taget. Vidne 2 kom en gang imellem og hjalp til. Der var også isolering over det gamle tagpap, altså fra tidligere og denne isolering blev løftet væk, hvor der skulle skæres. De anvendte en motorsav, som T havde, men også Vidne 2 leverede en del af det værktøj, som de brugte. De begynder med at opdele og skære i taget mandag morgen, den 29. juli 2014 og fortsatte med dette arbejde indtil forurettede, Vidne 1, faldt onsdag ned gennem taget. De foretog opskæringen på taget på en sådan måde, at opskæringen var vinkelret på de limtræsbjælker, der af et andet firma tidligere var lagt op for at understøtte taget, jf. fotoene på bilag 13 a. De brugte to motorsave, der gik i stykker successivt. T skaffede derfor en asfaltskærer der var vandafkølet og var mere egnet til opgaven. I siderne lå det gamle tag, som de skulle skære igennem direkte på muren, dog på den ene side, på en rem. Det var tanken, kun at skære taget fri ved den ene væg, altså der, hvor taget lå direkte på muren, idet remmen kunne løftes med ned, når kranen kom for at løfte tagstykkerne ned. Da Vidne 1 faldt ned gennem taget, faldt også den sav, som han brugte på det pågældende tidspunkt, med ned. Motoren var ikke gået i stå, men gik, da T og Vidne 2 kom ind og så, hvad der var sket. Den asfaltskærer, som T, havde skaffet, var en, som han havde hentet i By D. T og Vidne 1 skiftedes til at save i taget, men Vidne 2 fra Firma B A/S kom også en gang imellem forbi og deltog i skærearbejdet. Ellers var Vidne 2 for det meste beskæftiget i hallen under taget, idet han skulle nedtage det Troldtex, der lå under taget og der skulle nedtages nogle udluftningsrør, der gik langs med og på hallens vægge. Der var ikke givet nogen speciel vejledning om, hvordan arbejdet skulle udføres, men man lagde en plan, da arbejdet blev påbegyndt om mandagen og denne plan blev lagt i fællesskab af både T, Vidne 2 og forurettede, Vidne 1, og det var den plan, som man fulgte i forbindelse med arbejdets udførelse.
Der var ikke tale om, at man gav hinanden instrukser, idet man opfattede sig som kolleger der vidste, hvordan man skulle forholde sig. T opfattede det således, at entreprisen vedrørende opskæringen og nedtagningen af taget var noget hans firma og Firma B A/S udførte i fællesskab. Der var ikke specielt foretaget nogen sikkerhedsmæssige tiltag, idet man var enige om, at man selvfølgelig skulle passe på ikke at falde ned. Det var T’s opfattelse, at det arbejde, der blev udført de første 2 dage af nedbrydningsarbejdet, nemlig om mandagen og om tirsdagen, ikke indeholdt nogen nedstyrtningsrisici. Det var hårdt arbejde at skære i taget, og det var derfor, man deltes om arbejdet således, at man skiftedes til at skære i taget og således, at også Vidne 2 engang imellem kom og afløste. Onsdag eftermiddag, den 31. juli 2014, kort før arbejdstids ophør, var de næsten færdige med at skære i taget og klar til at modtage kranen, der ville ankomme næste dag. Vidne 2 var kommet på arbejdspladsen og havde medtaget nogle sodavand som han, Vidne 2 og Vidne 1 drak under et halvtag, hvor der var skygge. Der var meget varmt den pågældende dag. Han og Vidne 2 ville bringe noget værktøj ned fra taget og i øvrigt tjekke understøttelsen. De forlod derfor taget, mens Vidne 1 blev tilbage for at rydde op inden fyraften. Kort tid eller efter T’s opfattelse ca. 8 minutter efter at han og Vidne 2 havde forladt taget og mens de endnu var på vej ind i hallen for at undersøge understøttelsen og mens de var ved at lukke døren op til hallen, blev han ringet op af Vidne 1 der sagde, at han var faldet ned. T vidste ikke, hvordan faldet var sket og hvorfor. Da han og Vidne 2 havde forladt taget, havde han sagt til Vidne 1, at han ikke skulle skære mere, idet det var hans vurdering, at de kunne nå at foretage resten af skærearbejdet næste formiddag inden kranen ankom. Efter Vidne 1's opringning om faldet, skyndte han og Vidne 2 sig ind i hallen for at se, hvad der var sket og hvor taget var faldet ned, hvilket var sket i den side, hvor de havde skåret igennem taget. Vidne 1 kunne de ikke finde inde i selve svømmehallen, men han havde søgt ind i omklædningsrummet, hvor de fandt ham. Han observerede, at en af soldaterne var væltet. Under det arbejde, som de havde udført, var der ikke anvendt sikkerhedsudstyr og han tvivlede på, at Vidne 1 havde haft en sikkerhedsline om sig. Han var ikke vejledt herom. Man havde, mens arbejdet stod på mandag, tirsdag og onsdag, ikke gjort sig nogen overvejelser om en eventuel nedstyrtningsfare.
Hvis nedbrydningsarbejdet var blevet udført efter T’s oplæg til de to andre firmaer, der havde afgivet licitationstilbud, var taget ikke faldet ned. Han havde ikke kendskab til, at der efter nedstyrtningen var blevet tilkaldt ambulance, politi eller arbejdstilsyn, og T mente heller ikke, at han havde pligt til at gøre dette, da han ikke var arbejdsgiver for forurettede, Vidne 1. Det var T’s opfattelse, at det var arbejdsgiveren, der skulle kontakte myndighederne om uheldet. Endvidere tilkaldte man heller ikke en ambulance, fordi Vidne 1 selv sagde, at han ikke var kommet alvorligt til skade og han havde selv kunnet rejse sig og gå ud i Vidne 2’s bil. Vidne 1 havde endvidere selv flyttet sig fra uheldsstedet og ud i omklædningsrummet. T var af den opfattelse, at det var arbejdsgiveren, Vidne 3, fra Firma D ApS, der skulle foretage anmeldelsen overfor Arbejdstilsynet. Han var ligeledes af den opfattelse, at det var tidligt nok, at dette skete, når Vidne 3, der var på ferie på det pågældende tidspunkt, kom hjem fra ferie. T havde ikke, fra Vidne 3, modtaget en regning for det arbejde, som Vidne 1 udførte for ham, mens han havde lejet ham. Der var ikke indgået skriftlig aftale mellem nogen af de, der deltog i nedbrydningsarbejdet. T havde rykket Vidne 3 for en regning, men havde stadig ikke modtaget den. Han vidste ikke, hvorfor han ikke havde fået en regning. Efter færdiggørelsen af nedbrydningsentreprisen, som han udførte i fællesskab med Firma B A/S, havde han sendt sin regning til dette firma og, så vidt han husker, skulle firmaet betale ham ca. 40.000 kr. eksklusiv moms og han havde, da han fremsendte fakturaen, taget forbehold for at kræve yderligere betaling for det arbejde, som Vidne 1 havde udført, når han, fra dennes arbejdsgiver, Firma C ApS, havde modtaget fakturaen herfor. Som han tidligere forklarede, havde han rykket for denne faktura, men han har ikke modtaget den og har derfor heller ikke viderefaktureret noget beløb for Vidne 1’s arbejde til Firma B A/S. De oprindelige tilbud, som han havde givet til to andre firmaer, der deltog i licitationen vedrørende udførelse af tagarbejdet på Byggeplads A, indeholdt beløb, der skulle anvendes til opstilling af stillads i hele svømmehallen og rundt om ved siderne. Stilladset kunne også bruges til senere arbejde i forbindelse med oplægningen af det nye tag. Det var Vidne 2 der i det arbejde, som han skulle udføre for Firma B A/S, fravalgte opsætning af stilladset allerede som en forberedelse på tagnedbrydningen. De forberedelser til tagnedbrydningen, der blev foretaget af Firma B A/S, i dagene torsdag og fredag forud for nedbrydningens påbegyndelse om mandagen den 29.juli 2014, havde T intet med at gøre.
Forurettede, Vidne 1, har som vidne forklaret, at han på gerningstidspunktet var ansat hos Firma C ApS, der indehaves af Vidne 3. Han havde været ansat i dette firma i ca. 6 måneder forud før nedstyrtningsulykken den 30. juli 2014. Han skulle i sit ansættelsesforhold udføre VVS-arbejde, som han er uddannet til og øvrigt forefaldende arbejde. En aften, eller sen eftermiddag efter fyraften, blev han ringet op af T der spurgte, om han ville hjælpe ham med noget arbejde på Byggeplads A. Han kendte T fra tidligere arbejder, som T, havde udført for Vidne 3’s firma sammen med vidnet. Vidnet sagde til T, at han havde dårlig tid, idet han også var i gang med at ombygge sit eget hus i sin fritid. T sagde, at han ville ringe til Vidne 3 for at spørge, om han kunne leje vidnets arbejdskraft og T gav udtryk for, at Vidne 3 skyldte ham en tjeneste. Et par dage efter ringede T igen til vidnet og sagde, at han og Vidne 3 var blevet enige om, at han kunne leje Vidne 1’s arbejdskraft. Han kendte ikke noget til nedbrydningsarbejder, men satte sin lid til T, som var som en faderfigur for ham og som han havde fuld tillid til. Han skulle starte torsdag den 24. juli og han fik at vide, at T ikke på dette tidspunkt, havde tid til at være på arbejdspladsen. Han fik også at vide, at han ville blive mødt af Vidne 2 og medarbejdere fra Firma B A/S. Han fik endvidere at vide, at han skulle deltage i arbejde, som dette firma skulle udføre torsdag og fredag bl.a. som en forberedelse til arbejdet med at nedtage taget. Det arbejde han udførte torsdag og fredag, skete i samarbejde med Vidne 2 og dennes medarbejdere og det det bestod i, at de slæbte brædder ind i hallen og lagde dem på gulvet mellem bassinkanten og væggene for at beskytte gulvet. Oven på brædderne blev der lagt tagpap. Der blev også, torsdag og fredag, nedtaget kasser og ventilationsudstyr fra væggene. Arbejdet de pågældende dage skred planmæssigt frem og de var ret tidligt færdige om fredagen hvorfor han fik tidligt fri og lov til at gå hjem, hvilket passede ham udmærket. Mandag morgen mødte han igen på arbejdspladsen ved Byggeplads A, og da mødte han T, der sad i sin bil og drak kaffe. De sad i bilen og snakkede lidt om hvad det var, der skulle ske og blev enige om, at de måtte i gang med arbejdet. De gik begge op på taget. T havde en motorsav med og i øvrigt også andet værktøj. Han fik at vide, at taget skulle skæres ud i nogle stykker, der var af en sådan størrelse, at den kran, der kom senere på ugen og var bestilt af Vidne 2, skulle kunne løfte tagstykkerne ned. Det var T, der styrede arbejdet og det var også T der vidste, hvad der skulle ske. Den kran der kom, kunne løfte ca. 8 tons. Det var også T der bestemte, hvor store de enkelte tagstykker skulle være. T forklarede vidnet, hvordan der skulle skæres, og det gik vidnet så i gang med. Han brugte en motorsav, men det var ikke optimalt og både den første og den anden motorsav gik i stykker, inden T, fik fat på en bedre og vandafkølet motorsav. Vidne 2 kom en gang imellem på arbejdspladsen og "skyndede på dem". Han opførte sig som en mester normalt gør, når denne går til og fra de arbejdspladser, hvor han har medarbejdere. Når Vidne 2 var på arbejdspladsen, talte denne og T sammen om arbejdet, men vidnet kunne ikke høre, hvad de sagde. T havde sagt til ham, at det var et fælles projekt, som T og Vidne 2 havde med tagets nedbrydning. Vidnet fik sine instrukser fra T. Han og T skiftedes til at save, og der var som regel ikke andre end han og T på taget. Vidnet var således ikke i tvivl om, hvor der skulle skæres i taget. Vidne 4, der er formand for centret, kom en gang imellem forbi og tog fotos. Han talte med denne.
Der blev dog ikke drøftet sikkerhed. Der var sat et gelænder op langs kanten, hvor de havde skåret, men dette gelænder stod løst og kunne nemt vælte.
De måtte jævnligt sætte gelænderet op igen. Sikkerheden i forbindelsen med arbejdet blev ikke specielt drøftet, men Vidne 2 sagde en gang imellem, at de skulle passe på ikke at falde ned. Specielt ved den kant, hvor de havde skåret. Vidnet hørte ikke, hvordan T reagerede på Vidne 2’s advarsler. T og vidnet skar igennem taget og også igennem det krydsfiner, der lå under taget.
Arbejdet forløb planmæssigt både mandag, tirsdag og onsdag indtil ulykken skete. Om onsdagen, kort tid før arbejdstids ophør, kom Vidne 2 på arbejdspladsen og havde taget sodavand med. De satte sig på taget under noget skygge, idet der var varmt den pågældende dag, og de drak sammen sodavand. Efter de havde drukket sodavand, gik T ned fra taget med noget værktøj, og vidnet og Vidne 2 blev blot enige om, at vidnet kunne fortsætte med at skære i taget i den resterende del af arbejdstiden. Vidnet skulle fortsætte med at skære langs loftsbjælkerne. Vidne 2 sagde, at det kunne der ikke ske noget ved. Både Vidne 2 og T, havde sagt, at han kunne skære ned igennem de gamle bjælker, da de opsatte limtræsbjælker, der hvilede på de opsatte soldater, støttede taget. Han savede således videre og også igennem den opsatte limtræsbjælke, idet enten T eller Vidne 2 havde sagt, at det kunne der ikke ske noget ved, da denne limtræsbjælke som nævnt hvilede på de opsatte soldater og således var understøttet. På et tidspunkt, mens han savede i taget, gav det ligesom et knæk og et tagstykke i hjørnet væltede ned. Han stod på træstykket, der vippede, mens han stadig havde motorsaven i hånden. Saven var ikke slukket og gik stadig. Han mistede balancen og faldt ned og landede på fliserne på gulvet mellem bassinkanten og væggen. Motorsaven, der stadig gik, faldt også ned. Han vidste ikke, om han også ramte bassinkanten. Han ramte i hvert fald betongulvet.
Under faldet værgede han for sig med hænderne, og han tabte motorsaven, der landede noget fra ham stadig med motoren i gang. Han forsøgte at nå motorsaven for at standse den, men det var han ikke i stand til. Hans første tanke var "godt, at jeg overlevede". Tagstykket i hjørnet var faldet delvist ned, og han var bange for, at resten af taget også skulle falde ned. Han bruger derfor sine kræfter på at søge tilflugt i det tilstødende omklædningsrum. Han ville ringe til T og fik fat i sin mobiltelefon. T’s nummer var det første han så, og han ringede til. Da han havde ringet til T, kom T og Vidne 2 ind i hallen og de kunne tilsyneladende ikke finde ham, for T råbte "Vidne 1, Vidne 1". Til sidst fandt Vidne 2 vidnet i omklædningsrummet. T var nok også noget chokeret, og han kunne i hvert fald se, at T røg ivrigt på sin cigaret. Vidne 2 beklagede sig meget over ulykken og ikke mindst den bøde, som han forventede at ville få som følge af ulykken. Mens dette stod på, fik vidnet flere og flere smerter. På et tidspunkt stod Vidne 2 og T og snakkede sammen, mens han endnu lå på gulvet i omklædningsrummet. Han kunne ikke høre, hvad de talte om. T spurgte vidnet, om han kunne stå på sine egne ben, men det kunne han ikke. Han blev hjulpet op og ud i Vidne 2’s bil.
Vidnet mente, at T var i chok over det skete. T sagde ikke ret meget. I Vidne 2’s bil sad Vidne 2 på førersædet mens han var blevet hjulpet ind på passagersædet. Vidne 2 sagde, at hans firma havde gang i et byggeri på en anden byggeplads ved By E. Det var ikke en byggeplads, som vidnet kendte noget til, men Vidne 2 ville gerne have, at ulykken "skulle være sket" på netop denne anden byggeplads. Det var derfor nødvendigt, at Vidne 2 kørte rundt om denne byggeplads i By E, således at T kunne se byggepladsen og få at vide, hvad han skulle forklare om det passerede på denne byggeplads. Det var således vidnets klare opfattelse, at Vidne 2 ønskede, at "flytte" ulykken til en anden arbejdsplads. Da de var kommet frem til denne anden byggeplads, forklarede Vidne 2 ham, hvad han skulle forklare, hvilket var noget om, at han var "gledet på stigen", "faldet ned" og i forbindelse med faldet havde ramt et dæksel. Efter besøget på denne byggeplads kørte de videre til skadestuen. Vidnet er stadigvæk besværet af gener fra uheldet og han er fortsat ikke arbejdsdygtig. Han var fortsat sygemeldt. Ved uheldet fik han højre albueled knust og dette albueled er nu opereret. Albueleddets hoved, der var helt knust, er blevet helt fjernet. Endvidere oplevede vidnet, at der var nogle knogler, der stak op som buler på ryggen. Det var vidnets opfattelse, at der også var brækket nogle knogler på dette sted. Vidnets venstre håndled var brækket og det er også vidnets opfattelse, at højre håndled var brækket. Der havde været forskellige problemer og uoverensstemmelser med sygehuset i forbindelse med de tiltag, der skulle foretages i forbindelse med de skader, der var pådraget vidnet. Vidnet havde stadigvæk hovedpine og ondt i nakken. Ryggen havde han også problemer med, men det kunne han ikke sige om det skyldes uheldet eller lediggang. Han var stadig sygemeldt og ifølge jobcentrets opfattelse var der ikke udsigt til, at han snarligt kunne komme i arbejde igen. På et tidspunkt, mens han arbejdede på taget på svømmehallen og hvor også Vidne 2 var til stede, spurgte Vidne 2 ham om, hvordan han egentlig er aflønnet og sagde, at han egentlig lige så godt kunne tage ham på sin egen lønningsliste i stedet for, at han skulle aflønnes gennem en anden arbejdsgiver. Da vidnet var sikker på at få sin løn et eller andet sted fra, var han ikke specielt interesseret i det rejste spørgsmål, og han var sådan set ligeglad med, hvorfra han fik sin løn udbetalt. Han skulle nok få sin løn. Alligevel havde han endnu i dag ikke modtaget løn for arbejdet i de pågældende dage. Han havde ikke inden han påtog sig arbejdet med tagnedbrydningen talt med sin arbejdsgiver, Vidne 3. Han havde helt forladt sig på, at T havde fortalt ham, at denne havde lavet aftaler med Vidne 3 og dette indordnede vidnet sig under. Sidste gang han talte med Vidne 3 inden ulykken, var da de var færdige med at udføre en trappeopgave i By F. De havde ikke i forbindelse med arbejdet drøftet sikkerheden udover, at der blev sagt, at de skulle passe på, så de ikke faldt ned. Foreholdt en del af den rapport forklaring, der er gengivet i politirapporten af 19. juni 2015, optaget samme dato, bekræftede vidnet, at det er korrekt, at han, af Vidne 2, havde fået at vide, at han bare skulle fortsætte sit arbejde og skære helt i bund.
Vidne 2, der ikke blev sandhedsformanet, har forklaret, at han er medejer af og direktør i Firma B A/S. På uheldstidspunktet var han muligvis endnu ikke blevet direktør. Firma B A/S havde vundet licitationen på at foretage renoveringen af taget over Byggeplads A, hvor firmaet skulle udføre storentreprisen, bestående af 5 entrepriser, herunder nedbrydningen af det gamle tag over svømmehallen. Da han ikke havde mandskab og tid til selv at forestå nedbrydningen af taget, kontaktede han T for at få denne til at udføre dette arbejde. Han vidste, at T havde givet tilbud på arbejdet til andre deltagere i licitationen. Vidnet kunne ikke præcist huske, hvornår han havde talt med T om nedbrydningsentreprisen, ej heller om dette var sket før eller efter, at vidnets firma havde vundet licitationen. T kunne udføre nedbrydningsarbejdet, men havde ikke rigtig tid til at udføre arbejdet. Det var T, der var ekspert og kendte noget til proceduren for nedbrydningsarbejdet. Da T ikke havde tid til at udføre entreprisen og i hvert fald ikke kunne udføre det alene, foreslog T, at han kunne prøve at finde en anden medarbejder, nemlig Vidne 1. T ville spørge den pågældendes arbejdsgiver, der var Vidne 3, om T kunne leje Vidne 1 af denne. T oplyste, at han kendte Vidne 1 fra tidligere arbejdsopgaver, som T havde udført for Vidne 3. T havde og i forbindelse hermed arbejdet sammen med Vidne 1. Det var T, der skulle aflønne Vidne 1. Vidnet havde nok at se til, og dertil var vidnets far afgået ved døden ca. 14 dage før uheldstidspunktet. Vidnet og T lavede en plan for, hvordan nedbrydningsarbejdet skulle udføres. Vidnet mente, at det var T, der havde forklaret Vidne 1 hvad denne skulle gøre og hvilket arbejde han skulle udføre. De var sammen alle tre på taget, idet vidnet også af og til hjalp med til at udføre savearbejdet. Der var ingen af deltagerne, der havde tid til at udføre nedbrydningsarbejdet alene. T var nedbrydningsspecialisten. Vidne 1 startede på arbejdspladsen torsdagen før uheldet skete, hvilket indtraf onsdag den 31. juli 2014. De første dage, altså torsdag og fredag, skulle han hjælpe med det arbejde, der skulle udføres som forberedelse til tagnedbrydningen. Da tagnedbrydningsarbejdet blev påbegynd t om mandagen og mens det stod på, kom han jævnligt på arbejdspladsen, og han kunne da ikke udelukke, at han havde drøftet arbejdets forløb med Vidne 1 direkte. De talte sammen alle sammen. Imens T og Vidne 1 arbejdede på taget i forbindelse med nedbrydningen, gik han, det meste af tiden, nedenunder for at nedtage Troldtex plader og ventilationskanaler.
Ca. 20 % af tiden var han oppe på taget ved de andre. Han sagde til T og Vidne 1, at de skulle passe på, ikke at falde ned, specielt ude ved kanterne, hvor der var foretaget opskæring. Han sagde "man skal tænke sig godt om", samt "man skal ikke skære igennem, der hvor man sidder". Onsdag den 30. juli om eftermiddagen gik han på et tidspunkt op på taget til T og Vidne 1, og han medbragte da sodavand, som de drak sammen under noget skygge. Da de havde drukket sodavanden, gik vidnet og T ned for at tjekke, om understøttelsen var i orden, og om nogle væltede soldater var blevet genplaceret. Inden de gik ned fra taget, bad de Vidne 1 om at save i taget ved svømmehallens omklædningsrum. Vidnet og T ville så kontrollere den anden side af taget. Det var en aftale mellem vidnet og T, men vidnet vidste ikke, hvem der havde sagt noget til Vidne 1 om fortsættelsen af arbejdet. Det var T, der havde lejet Vidne 1. Han vidste, at Vidne 1 ikke var ansat af T, men var lejet af denne hos Vidne 3. Han havde modtaget T’s regning for nedbrydningen, men havde ikke betalt det arbejde, Vidne 1 havde udført. T var afregnet på timebasis. Det licitationsarbejde, som han fik, vedrørte 5 entrepriser, hvoraf nedbrydningsarbejdet var en af entrepriserne. Det var en storentrepriseaftale. Han havde ikke, inden han afgav sit licitationstilbud, fået et tilbud på nedbrydningsentreprisen. I tilbuddet havde han derfor selv skønnet omkostningerne herved.
Vidne 3 har som vidne forklaret, at Vidne 1 var ansat hos ham på ulykkestidspunktet. Han var løst ansat og arbejdede, når han havde noget arbejde, og arbejdede ikke, når han intet arbejde havde. Han fik løn for den tid, hvor han rent faktisk arbejdede. På det tidspunkt hvor Vidne 1 udførte arbejdet på Byggeplads A, havde vidnet selv og også Vidne 1 ferie, og vidnet havde ikke forud for dette arbejde drøftet dette med T og havde derfor heller ikke indgået nogen aftale med T om, at denne skulle leje Vidne 1’s arbejdskraft af ham. Han hørte første gang om at Vidne 1 arbejdede på svømmehallens tag, da han om lørdagen under sin ferie blev ringet op af T, der fortalte ham, at Vidne 1 var faldet ned igennem taget og var kommet til skade. Vidnet var da på ferie og han bestred, at T skulle have ringet til ham flere gange. Han havde nemlig som vanligt ikke sin telefon med på ferie eller, hvis han havde haft sin telefon med, så var denne slukket. Da T fik fat i ham på telefon om lørdagen, var det via vidnets kones telefon. Han havde efterfølgende talt med Vidne 1 og forklarede, at hans timeløn var 160 kr. i timen. Der var ikke udarbejdet nogen ansættelseskontrakt mellem ham og Vidne 1.
Vidne 4 har som vidne forklaret, at han siden 2000 har været formand for Center G, der tillige rummer en svømmehal. Han havde deltaget i arbejdet med oplægget til licitationen omkring reparationen af taget over svømmehallen. Det var i forbindelse med reparation over kulturdelen af centret, at man blev opmærksom på, at svømmehallens tag var pilråddent. Taget over svømmehallen var så råddent, at man ikke kunne forsvare at have folk i svømmehallen på grund af risikoen for, at taget ville kunne styrte ned. Centret fik med bistand af en ingeniør, udarbejdet et projekt, hvorefter taget kunne understøttes. og denne understøttelse blev udført af en tømrer fra By H. Dette skete omkring årsskiftet 2013/2014, og arbejdet blev godkendt af ingeniøren. Centeret havde også fået sit forsikringsselskab til at tjekke understøttelsen, og forsikringsselskabet gav tilladelse til, at de måtte bruge hallen med denne understøttelse, indtil et projekt om tagets renovering kunne føres ud i livet. Vidnet bekræftede, at det var ham, der havde taget de som i bilag 13 a fremlagte fotos af understøttelsen. Det var Firma I, der havde foretaget denne understøttelse. Det var Firma B A/S ved Vidne 2, der havde vundet licitationen på tagrenoveringen og det var en storentrepriseaftale, der blev indgået med dette, omfattende 5 arbejdsområder, herunder tagets nedbrydning. Han vidste ikke ved indgåelsen af entrepriseaftalen med Firma B A/S, at dette firma ville ansætte en underentreprenør til nedbrydning af taget. Han fulgte byggeriet i sin egenskab af formand for centret, og han kom dagligt på byggepladsen og tog billeder til eventuel senere dokumentationsbrug. På denne måde sparedes også noget af arkitektens tilsyn. Dagen efter at ulykken var sket, altså torsdag den 31. juli, blev han kontaktet af Vidne 2, der fortalte om arbejdsulykken dagen før. Han fik også at vide, hvor ulykken var sket og det fremgår af foto nr. 2 i bilag 12 b. Det tag der var styrtet ned, var taget ind mod idrætscentret. Højden på stedet hvor taget var styrtet ned, var ca. 4 meter. Bredden mellem bassinkanten og væggen var ca. l 1/2 meter. Det nedstyrtede tag hang ned som vist på fotoet.
Rettens begrundelse og afgørelse
Det kan efter bevisførelsen og oplysningerne i sagen lægges til grund, at Firma B A/S, som vidnet, Vidne 2, er medejer af og direktør for, efter en licitation fik overdraget arbejdet med renovering af taget over svømmehallen på Byggeplads A, omfattende blandt andet også arbejdet med at nedtage og fjerne det eksisterende tag, hvilket fremgår af den storentrepriseaftale, der blev indgået mellem Center G og Firma B A/S. Det kan også lægges til grund, at Firma B A/S indgik en mundtlig aftale med T, der som enkeltmandsvirksomhed driver et entreprenør- og nedbrydningsfirma, om at denne som regningsarbejde på timeløn basis skulle udføre arbejdet med at opskære det eksisterende tag og klargøre dette til nedtagning med en kran, der var hyret hertil af Firma B A/S. Det kan endvidere efter bevisførelsen og sagens oplysninger lægges til grund, at det var T, der havde brug for hjælp til at udføre den del af nedbrydningsarbejdet, som han påtog sig efter aftale med Firma B A/S, og at det derfor var T, der kendte og tog kontakt med forurettede, Vidne 1, og indgik aftale om, at denne skulle hjælpe med udførelsen af arbejdet, uanset om aftalen herom blev indgået direkte med forurettede, Vidne 1, eller via dennes arbejdsgiver, Firma C ApS ved Vidne 3, som en lejeaftale vedrørende forurettedes arbejdskraft. Endelig kan det lægges til grund, at udførelsen af arbejdet ved nedbrydningen af det eksisterende tag ikke blev planlagt og tilrettelagt i tilstrækkeligt omfang under hensyntagen til den med arbejdets udførelse forbundne risiko, herunder faren for nedstyrtning med mulig personskade til følge, ligesom forurettede ikke blev vejledt om brug af sikkerhedsudstyr, herunder eksempelvis en livline, og rent faktisk ikke benyttede sikkerhedsudstyr af nogen art, idet det alene blev sagt, at man skulle passe på.
Når henses hertil og da forurettede, Vidne 1, blev engageret af T, samt da forurettede styrtede ned fra taget og kom alvorligt til skade, mens han udførte arbejde, der klart var omfattet af det arbejde, som T, skulle udføre for Firma B A/S, findes T, at have været forurettedes arbejdsgiver og som sådan ansvarlig for at det pågældende nedbrydningsarbejde ikke var planlagt, tilrettelagt og ikke blev udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Retten finder derfor T skyldig i overtrædelse af arbejdsmiljølovens§ 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 2 og 4, jf. § 38, stk. 1, som bekrevet i anklageskriftet.
Straffen fastsættes til en bøde på 40.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og stk. 2, jf. § 82, stk. 2 og 4, jf. § 38, stk. 1, idet retten har lagt vægt på de alvorlige skader, som forurettede, Vidne 1, pådrog sig ved nedstyrtningsulykken, herunder knoglebrud ved albuen med fjernelse af en del af knoglen til følge.
Forvandlingsstraf fastsættes ikke, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, sidste punktum.
Thi kendes for ret
Tiltalte, T, skal betale en bøde på 40.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Vestre Landsrets dombog
Dom afsagt den 15. september 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling V.L. S-0133-16
Anklagemyndigheden
mod
T
Påstande
Tiltalte, T, har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har i tiltalen efter "§ 82, stk. 2, og stk. 4" tilføjet, ”nugældende stk. 6".
Forklaringer
T og vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Tiltalte, T har supplerende forklaret, at han havde lovet at hjælpe tømreren med at få taget ned. Han har aldrig haft arbejdet som en entreprise, men havde lovet at hjælpe til. Han sagde til Vidne 2, at han ikke ville lave arbejdet til den pris, han tidligere havde givet, idet forudsætningerne for prisen var ændret, idet der ikke skulle opstilles stillads før nedbrydningen. Før han begyndte arbejdet, havde tømrerfirmaet opstillet et trappetårn udenfor, som blev brugt til at komme op på taget. Herudover drøftede de ikke specielt sikkerheden. Han har faktureret både nedbrydningsarbejdet og noget efterfølgende arbejde til Firma B A/S. Han fik således ikke løn.
Han kontaktede Vidne 1, fordi han kendte ham lidt. Han havde talt med Vidne 2 om det. Han var næsten nødt til at tale med Vidne 3, hvor Vidne 1 var ansat. T og Vidne 3 aftalte, at T skulle leje Vidne 1 indtil om torsdagen. De havde ikke aftalt betalingen. Det var før Vidne 3’s ferie, at de indgik aftalen. Aftalen blev indgået den 23. juli 2014. Det ved han, fordi han har noteret det ned, da han efter ulykken fik nys om, at Vidne 3 ville fortælle historier. Idet Vidne 1 var ansat hos Vidne 3, skulle han have løn derfra, hvorefter T ville fa en faktura fra Vidne 3.
T skulle spørge Vidne 1, om han kunne komme en uge før, nedbrydningsarbejdet begyndte. Det var Vidne 2, der havde spurgt, om han kunne få en medarbejder til at komme om torsdagen og fredagen. Vidne 1 skulle lave forberedelser til nedbrydningsarbejdet. Der var også flere medarbejdere til stede fra tømrerfirmaet.
Han har tidligere udført nedbrydningsarbejde. Vidne 2 må også have haft erfaring med denne type arbejde. Vidne 1 havde nok ikke erfaring med nedbrydningsarbejde. Det havde hele tiden været en aftale, at taget skulle inddeles i 5 stykker, som så kunne tages ned. Det var måske nok T, der havde fundet denne løsning. Der var tale om et stykke arbejde, som de lavede i fællesskab. Han havde overvejet, hvordan arbejdet skulle udføres. De har alle gået dernede som kolleger, og der var ingen ”høvdinge”.
Hvis det var blevet lavet, sådan som det var planlagt, ville der ikke være sket noget. De var enige om at tjekke soldaterne i forbindelse med, at der var blevet taget ventilationsrør ned.
Han havde sagt til Vidne 1, at han ikke skulle skære mere. 8 minutter efter savede Vidne 1 alligevel med motorsaven på et sted, hvor der ikke var en soldat. Limtræsbjælkerne var det sidste, der skulle skæres over.
Det var meget begrænset, hvor meget værktøj der var brug for. Der blev brugt noget værktøj, som T, havde i sin bil. Den sidste motorsav, der blev brugt, var Vidne 2’s. De to andre motorsave var gået i stykker.
Der var rækværk rundt om det område på taget, hvor de skulle arbejde. Stilladset blev først sat op efterfølgende. Det havde været lettere at have et stillads i stedet for at stå på stige.
Det var mest Vidne 2, der stod på en stige. Vidne 2 har mange gange sagt, at de skulle passe på ikke at falde ned. Mandag og tirsdag havde de ikke savet limtræsbjælker over, og der var derfor ikke risiko for nedstyrtning.
Vidne 1 havde smerter, da de kom ind til ham i omklædningsrummet. T mente, at Vidne 1 skulle til læge. Vidne 1 ville ikke have en ambulance. T kunne ikke se nogen skader på Vidne 1. De talte ikke om at kontakte politiet eller Arbejdstilsynet. T var mest opsat på, at Vidne 1 skulle til læge. Vidne 2 har nok talt om, at Vidne 2 nok fik en bøde.
Han har haft ringet til Vidne 3, idet T troede, at det skulle anmeldes til Arbejdstilsynet af arbejdsgiveren. Han kontaktede vidne 3 om lørdagen, og Vidne 3 sagde, at han ville ringe, når han kom hjem. Han ringede til Vidne 3, fordi hvem skulle ellers. Vidne 2 ringede ikke til Vidne 3. Han har efterfølgende talt med Vidne 1. Han har stadig ikke taget en faktura vedrørende Vidne 1’s arbejde. Han er sikker på, at Vidne 1 var ansat hos Vidne 3’s firma.
Det er ugedagene og ikke datoerne, der er rigtige i det, han har forklaret for byretten. Vidne 1 startede om torsdagen, og T startede om mandagen. Vidne 1 faldt ned den følgende onsdag.
Der har været en tidsplan for byggeriet, men han har ikke haft ansvar for nogen frister. Han var langt tidligere ude med hensyn til de tilbud, han havde givet, så han havde nok ikke haft behov for at leje folk ind, hvis arbejdet var blevet udført i henhold til et tilbud. Den måde, han ville have udført opgaven på, var anderledes, end den måde tømreren valgte. Det var tømreren, der bestemte.
Han havde ikke noget at gøre med bestilling af trappetårn og gelænder. Han skulle bare afregne for antallet af brugte timer.
Han hentede Vidne 1 ind på grund af mangel på mandskab, bl.a. fordi tømrerens lærlinge skulle på skole. Han og Vidne 2 talte om, hvordan de kunne løse problemet.
Han har ikke indgået en aftale med Vidne 1 om at ansætte ham til det pågældende arbejde. De arbejder godt sammen, og de havde derfor talt om, at de kunne arbejde sammen, hvis der var arbejde nok.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at T ringede til ham en aften, hvor han havde været på arbejde. Han skulle have haft ferie, men der var for meget at lave.
T blev, mens de arbejdede på taget, ringet op af Vidne 3, som spurgte, om de snart var færdige, idet Vidne 3 skulle bruge vidnet til en opgave. Det er det, han ved om, hvad T og Vidne 3 måtte have aftalt.
Han havde ikke før prøvet at nedbryde et tag. Vidne 2 var der ikke, da vidnet og T mandag morgen talte om, hvad der skulle ske. Der blev ikke rigtig lagt en plan. De havde snakket lidt om, hvad der skulle ske. T havde en plan og fortalte vidnet, hvad der skulle ske. Vidne 2’s bror var der, da vidnet kom om torsdagen for at være med til at forberede nedbrydningen. T var der ikke. Vidne 2 kom også forbi.
De brugte T’s værktøj ved arbejdet på taget. T havde en plan om, at taget skulle skæres ud i 6 lige store stykker. De skulle skære i bund, så kranen kunne løfte taget. De skar først asfaltstykker af, før de skar videre ned. Til sidst skar de hele vejen igennem. Det var snakken fra både T og Vidne 2, at vidnet bare skulle skære i bund, fordi det var understøttet.
Da de havde fået en sodavand, sagde Vidne 2 på vidnets forespørgsel, at han lige så godt kunne fortsætte arbejdet. Der var også i den anden side af taget skåret igennem limtræsbjælkerne, og der var store huller i taget. Der var også sat lastbånd i, så kranen kunne komme til at løfte. I den forbindelse havde han også fået at vide, at han skulle skære i bund.
Han havde spørgsmål under arbejdet, som han stillede til T. Vidne 2 var der ikke så tit, og når han kom, talte han med T, og vidnet arbejdede så videre, idet han ikke bare ville stå at se på. Der var skåret huller i taget, og det var de huller, som Vidne 2 var nervøs for, at de skulle falde ned i. Desuden var taget ind imellem limtræsbjælkerne råddent, og det var kun asfalten ovenpå, som holdt det.
Det var kun T, der gik ned fra taget, da de havde fået en sodavand. Der var ikke på daværende tidspunkt snak om, at nogen skulle ned og tjekke understøtningen under taget. Vidne 2 blev oppe på taget. Han spurgte, om han ikke lige så godt kunne fortsætte med at skære, og det sagde Vidne 2 ja til. Han skar videre i det spor, som var skåret.
Da han lå dernede, sagde Vidne 2, at der manglede soldater. Det havde der ikke været snakket om før. De gik dernede hele tiden, så der havde ikke været snak om at tjekke soldaterne. De havde set soldaterne efter og spændt dem. De havde også strammet nettet i svømmehallen.
Der var snak om at tilkalde en ambulance. T spurgte, hvordan vidnet havde det. Han sagde, at det ikke var godt. Vidne 2 udbrød, at det kom til at koste 300 - 400.000 kr. Han fik hjælp til at komme op. Han sagde ikke, at der ikke skulle ringes efter en ambulance. De talte også om, at der ville komme politi og arbejdstilsyn, og det hele ville blive lukket, og så ville kranen ikke kunne løfte taget ned om torsdagen. T var der, da de havde snakken.
Han er ikke længere i arbejde, men har været i praktik. Han kan ikke længere arbejde som tidligere. Han har stadig smerter. Han har ikke fået løn, da der er 3 parter, som ikke vil kendes ved det. Hans fagforening har talt med Vidne 3, fordi der ikke var en ansættelseskontrakt mellem vidnet og Vidne 3. Han var fastansat og fik 14 dages løn.
Han er ikke klar over, hvorfor der manglede soldater under taget. Han og T, har ikke fjernet soldater, og så vidt han ved, har det ikke noget at gøre med det arbejde, de har udført.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at han selv skulle sørge for tømrer- og murerarbejdet. Han havde antaget et firma til at sætte stillads op og til at udføre tagisolering og tagpap. Nedbrydningsarbejdet udførte de i samarbejde med T. Vidnet havde ikke tid til at lave det, så aftalen var, at T skulle stå for nedbrydningsarbejdet. Han var bekendt med, at de tilbud, T, havde afgivet, omfattede nedbrydning. Han og T, blev enige om, at nedbrydningen kunne klares med at sætte net op. I svømmehallen var der rullestillads, der brugt til nedbrydningen. De talte om, at T skulle bruge en uge til at lave arbejdet. Vidnet skulle levere afdækning på taget. T leverede selv værktøj. Det var T, der lejede asfaltskæreren.
T havde tidligere arbejdet sammen med Vidne 3, og så kunne han leje Vidne 1. Det var T, der havde aftalen, og vidnet fik lov til at bruge Vidne 1 et par dage forinden. Da var de ikke i gang med at bryde taget ned. Han gik ud fra, at T ville sende en regning til vidnet for det arbejde, Vidne 1 udførte. Han har ikke snakket med Vidne 3, heller ikke om at han ligeså godt kunne få en faktura fra ham.
Når han kom op på taget, var det ikke for, at han selv skulle save. Han savede måske et enkelt stykke. Han, T og Vidne 1 talte sammen alle tre, hver gang vidnet var der.
De gik ud fra den måde, som de havde snakket om, at de ville gøre det på. De havde talt om det, inden de gik i gang. De drøftede sikkerheden, og at de skulle passe på.
Der var afspærring hele vejen rundt på taget, og der var sat stropper fast, som der kunne fastgøres sikkerhedsliner i. Man skulle bruge sikkerhedslinen, når man var i et farligt område. Han var nogle gange i nærheden af hullerne i taget, og da havde han ikke sikkerhedsline på. T havde nogle gange sikkerhedsline på. Han ved ikke, om Vidne 1 havde line på. Han sagde, mens de alle 3 talte sammen, at det var muligt at bruge en sikkerhedsline.
Han og T fulgtes ad ned fra taget, idet de ville se afstivningen i hallen, efter at de havde drukket sodavand. De var kommet i tanker om, at de hellere måtte kontrollere understøtningen af taget. Det er rigtigt, at de hele dagen havde savet bjælker over. De ville se, om det sidste område var i orden. Det nåede de ikke.
Da de gik ned, havde Vidne 1 fået besked om, at han skulle fortsætte med at save, der hvor der var omklædningsrum. Hans gæt er, at der er væltet en soldat. De talte om, at der var taget nogle ventilationsrør ned, og de ville se, om understøtningen var sat op igen. Der hvor de bad Vidne 1 arbejde, havde der ikke været ventilationsrør.
I omklædningsrummet talte de om, hvad de skulle gøre. De talte om at ringe 112. Vidne 1 havde ondt i armen og havde en hudafskrabning i panden. Vidne 1 kunne selv gå. Han ved ikke, om der blev talt om at kontakte politiet. Der var vel tale om at kontakte Arbejdstilsynet. Der var snak om at tilkalde en ambulance. Der var snak om, at de kunne se en arbejdsplads. Det var, fordi han ville hjælpe Vidne 1 ved at påtage sig ansvaret. Han anmeldte det ikke til Arbejdstilsynet. Det blev anmeldt på Center G. Han har været klar over, at det var ham, der fik en bøde. Han har ikke udbetalt løn til Vidne 1 for de dage, han havde arbejdet.
Han har nok snakket med Vidne 1’s mor, da de sad i bilen efter ulykken. Han ville nok hjælpe Vidne 1 "af hans gode hjerte". Det var T, der havde ansvaret for ulykken.
Underentrepriseaftalen med T angik nedrivning af taget. Han fik et tilbud fra T på en fast pris. T sagde, at han alligevel ikke havde tid. De aftalte, at vidnet kunne købe T’s timer.
Det var vidnet, der kom med sikkerhedsliner. Det var vel ventilationsfirmaet, der fjernede ventilationen. Ventilationen lå uden for vidnets entreprise. Der blev holdt byggemøder, hvor de forskellige entreprenører - vidnet, ventilation, el og maler - deltog. T deltog ikke.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at Vidne 1 havde været løst ansat hos vidnet i omkring ½ år. Vidne 1 havde nok i hver 14 dages periode 50 timers arbejde hos vidnet. Vidne 1 gik på ferie den 23. juli. Han talte med Vidne 1 om, at han kunne tage hjem og lave tag på sit eget hus, så Vidne 1 havde altså ferie. Vidnet havde ikke inden sin ferie talt med T om, at T kunne leje Vidne 1. Da T ringede til vidnet under hans ferie, sagde T, at Vidne 1 var faldet ned. T ringede nok, fordi han troede, at Vidne 1 skulle på arbejde hos vidnet mandag morgen. T var dengang "ansat" hos vidnet på timebasis, idet T skrev regning til ham på timebasis. T havde således ikke et ansættelsesforhold hos vidnet. Han husker ikke, om T, sagde, at vidnet skulle anmelde ulykken til Arbejdstilsynet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Vidne 1 arbejdede med at afmontere et fladt tag, idet han med en motorsav savede ned gennem taget og en af de limtræsbjælker, der sammen med opsatte soldater understøttede taget, hvilket medførte, at dele aftaget faldt ned, hvorved Vidne 1 faldt ca. 4 m ned på et flisegulv og kom alvorligt til skade. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til sikring mod faren for nedstyrtning, og at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af Vidne 3 og Vidne 1, lægges det videre til grund, at T forud for arbejdet havde kontaktet Vidne 1, der var ansat hos firma C ApS, og at T aftalte med Vidne 1, at han skulle deltage i det nedbrydningsarbejde, som T, havde påtaget sig.
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T indgik aftale med Firma B A/S, der havde storentreprisen, om at udføre arbejde med nedbrydning af taget som selvstændig underentreprenør. Det ændrer ikke herved, at der ikke var indgået en skriftlig aftale mellem T og Firma B A/S herom, og at der efter bevisførelsen skulle ske betaling for arbejdet ud fra tidsforbrug og udlæg.
Det lægges endvidere efter bevisførelsen, herunder navnlig Vidne 1’s forklaring, til grund, at det var T og Vidne 1, der sammen udførte arbejdet med opskæring af taget, og at det var tiltalt, der instruerede Vidne 1 om arbejdets udførelse og som førte tilsyn med hans arbejde.
T må herefter betragtes som arbejdsgiver i forhold til Vidne 1 i den foreliggende situation.
Der er således ikke grundlag for at antage, at arbejdsgiveransvaret påhvilede en anden virksomhed, herunder Firma B A/S. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Vidne 2 fra Firma B A/S også i et vist omfang deltog i arbejdet med nedbrydning og drøftede arbejdets udførelse med T, og at Firma B A/S havde storentreprisen og havde udført forberedende arbejde forud for nedbrydningen af taget.
Det tiltrædes herefter, at T er fundet skyldig som sket. Bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3, kan ikke føre til et andet resultat.
Af de grunde, som byretten har anført, er der ikke grundlag for at nedsætte bøden på 40.000 kr.
Til citeringen af straffehjemlen i byrettens dom tilføjes den nugældende arbejdsmiljølovs § 82, stk. 6.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
T skal betale sagens omkostninger for landsretten.