Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare på 15 m ved arbejde fra tag - Arbejdsgiveransvar (planlægning, instruktion) - Frifindelse

Østre Landsrets dom af 22. februar 2016 i ankesag nr. S-2636-15

Resumé

Et aktieselskab var tiltalt for overtrædelse af AML § 38, stk. 1, og byggepladsbekendtgørelsens § 38 ved i november 2013 at have været ansvarlig for, at en ansat arbejdede på et tag ca. 15 meter over terræn, hvor han lænede sig ud over murkronen og glattede fuger mellem betonelementer uden at være sikret mod faren for nedstyrtning. Den ansatte havde bare bundet et reb om livet.

Byretten fandt selskabet skyldigt og lagde til grund, at den ansatte tidligere var instrueret i korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger, men at det ikke kunne lægges til grund, at han var blevet konkret og fyldestgørende instrueret den pågældende dag, hvor det ikke længere – som eller tidligere anvendt – var muligt at bruge lift. Herudover blev det lagt til grund, at den ansattes handlemåde, med at sikre sig med et reb om maven, ikke var af sådan en abnorm karakter, at arbejdsgiveren blev ansvarsfri efter § 83, stk. 3 i arbejdsmiljøloven. 

Landsretten frifandt derimod selskabet. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at den ansatte, der var erfaren, havde modtaget instruktion samme dag om at arbejdet skulle udføres fra en mandskabskurv, at han selv havde valgt ikke at gøre dette, at byggelederen havde været til stede ved arbejdets begyndelse samme dag, og at en mandskabskurv kunne rekvireres indenfor relativt kort tid, ligesom også seler til fastspænding var til rådighed. Landsretten fastslog derfor, at arbejdsgiveren havde overholdt sine pligter, og som følge heraf var ansvarsfri efter § 83, stk. 3 i arbejdsmiljøloven. 

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for Københavns Byret - dom afsagt den 7. september 2015

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

T A/S er tiltalt for overtrædelse af

overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 86, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, jf. stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1, ved som konstateret den 13. november 2013 på byggepladsen adresse A, at have været ansvarlig for, at der foregik arbejde på et tag, uden at dette arbejde blev planlagt, tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet virksomhedens ansatte Vidne 3 på et tag ca. 15 meter over terræn var i færd med at sammenstøbe betonelementer på ydersiden af en mur, uden at der var truffet fuldt tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på den ansattes liv og helbred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf. Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte ved direktør Vidne 1 og vidnerne tilsynsførende Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.

Vidne 1 har forklaret, at han er medejer og kommerciel direktør i T A/S. Han er desuden sikkerhedsansvarlig for firmaet.

Han var ikke på pladsen den 13. november 2013, da selskabets administrerende direktør tog derud, efter Arbejdstilsynet havde været der.

Det var en del af S-park, der skulle bygges. Vidnet ved, at der var faldsikringsudstyr til rådighed for de ansatte. Det lå på betondækket, hvor der blev arbejdet fra. Der var ligeledes en lift til rådighed.

Vidne 3 skulle bare have ringe og sige, at han skulle bruge en lift. Den pågældende dag var der imidlertid ikke plads til, at man kunne anvende liften. Derfor havde sjakbajs Vidne 6 sagt til Vidne 3, at der stod en mandskabskurv, som de kunne sætte i kranen, når de skulle bruge den. Vidne 3 havde udført samme arbejde hele vejen på alle etagerne udefra med lift, men fordi der ikke var plads til en lift den dag, skulle der anvendes mandskabskurv.

Vidne 3 foretog sammenstøbning af betonelementer. Når betonelementerne placeret ovenpå hinanden afstives de med jernrør, til de er støbt sammen. Det var dette støbearbejde, Vidne 3 skulle foretage. Betonelementerne sættes sammen ved en armeringsbøjle, hvori der sættes armeringsstål ned, så der låses. Bagefter fyldes revnerne mellem elementerne med beton. Dette arbejde skal foregå i en arbejdsgang.

Vidnet har ikke selv overværet episoden. Hans viden stammer fra, hvad andre har sagt til ham. Vidne 5 er sikkerhedsansvarlig på pladsen. Pladsen er så stor, at Vidne 5 er fast derude og har et kontor. Den pågældende dag var Vidne 5 der ikke, da det skete.

Vidnet havde forud for arbejdet udarbejdet en arbejdspladsvurdering på baggrund af det projektmateriale, der forelå. Deri er særligt farligt arbejde fremhævet. Det fremgår af arbejdspladsvurderingen, hvordan betonelementerne skal støbes. Der er instruktion i det hele, og Vidne 3 har også kvitteret for at have modtaget og forstået arbejdspladsvurderingen.

Der var faldsikringsudstyr til rådighed den pågældende dag. Udstyret befandt sig, hvor Vidne 3 var. Vidne 5 har været fast tilknyttet pladsen, haft kontor på pladsen, udført daglige tilsyn og kørt sikkerhedsrunderinger både selv og sammen med sikkerhedskoordinatoren på pladsen. Det fremgår af materialet, at murkronen var 90 cm høj. Vidnet har fået et foto fra deres administrerende direktør, hvor det fremgår, at murkronen er 98 cm høj. Det er meget tæt på, at det virker som rækværk.

Vidne 2 har forklaret, at han på daværende tidspunkt var tilsynsførende ved Arbejdstilsynet. Vidnet husker sagen, men ikke knivskarpt. Vidnet kom gående med sin kollega C. De skulle ned på en byggeplads, der lå længere nede ad vej D. De så på venstre hånd, at der hang en person ud over murkronen i gang med at lave sammenstøbning af betonelementer. De syntes, at det så farligt ud.

De valgte at gå derind for at se nærmere på det. De spurgte, hvem der havde hængt derude. Vidne 3 meldte sig. De spurgte ind til, hvordan han havde gjort det. Han fortalte, at han havde bundet et tov rundt om livet, så kunne han hænge ud over kanten og lave sammenstøbningen. Som vidnet husker det, hang han ikke i tovet, men hvilede med maven mod murkronen, hvor han så kunne lave det udvendige arbejde. Murkronen var 90 cm høj og han skulle sammenstøbe ydersiden af murkronen, så han skulle 90 cm ned på den anden side. Vidnet og hans kollega spurgte, hvordan de havde gjort med de andre sammenstøbninger, hvortil blev svaret, at de havde brugt lift. De forklarede, at de ikke havde brugt lift i det pågældende tilfælde, fordi mureren havde opstillet en arbejdsplat form. Det er den, der fremgår af bilag 2, foto 1.

Vidnet talte med medarbejderne om liften. Det var vidnets kollega, kollega C, der havde den telefoniske kontakt med Vidne 5. De fik at vide fra Vidne 5, at de ikke konkret havde talt om, at det kunne blive et problem med arbejdsplatformen, men at de troede, at de kunne bruge en mandskabsvogn eller en lift.

Når vidnet går ud og giver et forbud som i den pågældende sag, har de en uge til at afrapportere det i deres sagsbehandlingssystem. De tager noter på stedet og går så hjem og skriver det, og overbringer det herefter til virksomheden og deres jurister.

Vidnet husker ikke, om han så rebet, der var blevet brugt. Han spurgte, om de havde noget faldsikringsudstyr, og det fik de forevist under besøget. Den anden ende af rebet var fastgjort i en rørstøtte. Ifølge vidnet var det ikke forsvarligt. Ifølge arbejdslovgivningen skal man bruge et egnet teknisk hjælpemiddel, hvilket kunne have været en lift eller mandskabskurv, men det er ikke at hænge ud over kanten som beskrevet.

Vidne 3 forklarede, at det er korrekt, at han skulle sammenstøbe betonelementer som beskrevet, og at hans overkrop hang ud over kanten.

Vidnet havde bundet et reb om livet, fordi det var det hurtigste. Det var for at sikre ham selv. Det var ikke vidnets eget reb. Han havde bundet det et par gange om livet og fastgjort det til en rørstøtte. En rørstøtte bliver boltret ned i dækket og støtter væggen, indtil der er blevet lavet understøb. Rørstøtten kunne godt holde til vidnets kropsvægt. Vidnet havde været i gang med arbejdet i 5 minutter og havde ca. 10 minutter tilbage, da Arbejdstilsynet kom til. Det var kun det sted, vidnet manglede. Resten var blevet lavet fra lift.

Han valgte denne fremgangsmåde, fordi han ikke kunne komme til pga. murernes stillads, og vidnet gad ikke vente på, at kranen blev ledig, så han kunne komme i en hejsekurv.

Når arbejdet startede om morgenen, får de en briefing fra deres sjakbajs om, hvad de skal lave i løbet af dagen. Der kan dog godt komme ændringer i løbet af dagen. Sjakbajs på daværende tidspunkt var en, der hedder Vidne 6.

Vidnet fik at vide, at han skulle gøre, som han plejer, men at han skulle tage sin sele på. Vidne 6 havde ikke sagt noget om liften, fordi han ikke kunne komme til den, og det ville tage omkring en time med kranen, og det gad vidnet ikke vente på. Det var kun vidnet, der skulle arbejde på udvendig side. Vidne 6 sagde, at vidnet skulle vente på kranen. Vidnet talte med Vidne 5 den dag. Han var derude hver dag. Vidne 5 var firmaets højre hånd på pladsen. Han var også på pladsen den pågældende morgen. Vidne 5 holder møde med Vidne 6 hver morgen sammen med de andre sjakbajser. Til disse møder er vidnet ikke med. Vidnet havde kun rebet rundt om maven.

Adspurgt af tiltaltes direktør, forklarede vidnet, at han er blevet instrueret i den arbejdspladsvurdering, der er på sagen. Det bliver de hver gang, de starter op på en ny plads. Den pågældende dag havde vidnet ikke kigget i arbejdspladsvurderingen. Vidnet har 9 års erfaring i branchen.

Vidne 4 forklarede, at han var arbejdsmiljørepræsentant på pladsen. Vidnet kender vidne 3 ude fra pladsen. Vidnet har ikke set episoden, idet han gik nede på jorden. Vidnet blev først blandet ind i det, da Arbejdstilsynet kom til. Sammenstøbning foregår altid med line, lift eller hejsemast. Den pågældende dag skulle vidnet ikke lave noget af det. Instruksen er, at de altid skal have line på, når de laver noget. Der var en bomlift på pladsen den pågældende dag. En lift kører rundt på jorden og har en kurv, der kan skydes op. Et hejs kan være en hejsekurv, som hænger oppe i kranen.

Bomliften kunne ikke benyttes den pågældende dag, da der var et stort hul i midten af bygningen. Det kunne måske godt have ladet sig gøre at bruge et hejs. Liner og anden faldsikring hænger fast på en container, og så vidt vidnet ved, var der også noget på dækket den pågældende dag.

Vidne 5 forklarede, at han var på pladsen den pågældende dag. Han var ikke på pladsen hele dagen. Han var der kl. 7 om morgenen, og så kørte han i et par timer ud til en anden byggeplads. Vidnet var som projektleder også sikkerhedsansvarlig på byggepladsen. Vidnet snakker med sjakbajserne om morgenen. Sjakbajserne går så videre med det. Den pågældende dag var Vidne 6 sjakbajs for Vidne 3. Vidnet talte med Vidne 6. De skulle op og lave noget på murkronen. Der var faldsikring og lift, og der, hvor der ikke kunne bruges lift, der havde de en mandskabskurv. Det var ikke muligt at bruge lift over hele bygningen, fordi der stod et stillads, så de kunne ikke komme derind. Der var liner og mandskabskurv. Linerne befandt sig oppe på taget. Vidnet så dem deroppe den pågældende dag. Vidnet havde sagt til Vidne 6, at de skulle bruge enten lift, mandskabskurv eller line, når de skulle lave sammenstøbningen. Vidnet vidste godt, at en del af arbejdet ikke kunne tilgås med lift.

Foreholdt bilag 2, hvoraf fremgår, at vidnet skulle have sagt, at de skulle sammenstøbe betonelementerne, men ikke givet en konkret instruktion ved sammenstøbning af betonelementerne udvendig, nu hvor det ikke var muligt at bruge lift, kan vidnet ikke genkende at skulle have sagt sådan. Vidnet kan godt huske, at han snakkede i telefon med en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet. Da vidnet kom tilbage på pladsen, var Arbejdstilsynet der ikke længere. Vidnet fik at vide, at de havde taget Vidne 3 i at hænge ud over kanten. Vidnet har talt med Vidne 3’s sjakbajs den pågældende dag. Han forklarede sjakbajsen, hvordan de specifikt skulle udføre arbejdet, herunder at det arbejde, der ikke kunne tilgås med lift, skulle gøres med en mandskabskurv. Der var en mandskabskurv på pladsen den pågældende dag. De havde tre byggerier, så mandskabskurven blev kørt hen, hvor de skulle bruge den. Hvis man skulle have fat i mandskabskurven, kunne man melde det over radioen.

Foreholdt bilag 2, hvoraf fremgår, at der var en generel arbejdspladsvurdering, men ikke en konkret instruktion ved sammenstøbning af betonelementerne udvendig, forklarede vidnet, at man helt generelt gør det med lift.

Personlige oplysninger

Tiltalte er tidligere straffet ved Københavns Byrets dom af 15. marts 2012 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1 (nu stk. 5, nr. 1), jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1 med bøde på 50.000 kr.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har påstået at sagen afvises, da det ikke fremgår korrekt af anklageskriftet, hvilken bestemmelse der rejses tiltale efter. Retten finder, at beskrivelsen af den rejste tiltale er konkretiseret således, at tiltalte ikke kan have været i tvivl om, hvad der er rejst tiltale for, og tiltalte har derfor ikke været udelukket for at tilrettelægge sit forsvar på grund af fejlen. Der kan således ikke ske frifindelse på denne baggrund.

Det lægges til grund, at Vidne 3 den pågældende dag foretog sammenstøbning af betonelementer på ydersiden af en mur, således at Vidne 3 hang med overkroppen ud over muren i en højde af ca. 15 meter, og at Vidne 3 i den forbindelse havde sikret sig med et reb om livet, hvilket ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det lægges endvidere til grund, at Vidne 3 tidligere var instrueret i korrekt brug af sikkerhedsforanstaltninger, men det kan derimod ikke lægges til grund, at Vidne 3 konkret og fyldestgørende var instrueret den pågældende dag, hvor det ikke længere - som ellers tidligere anvendt - var muligt at bruge lift ved sammenstøbning af betonelementerne på ydersiden af muren. Vidne 3 har under sagen forklaret, at han var bekendt med, at der skulle bruges korrekt sikkerhedsudstyr, men at han ikke gad vente på, at udstyret kunne fremskaffes. Retten finder det herefter bevist, at arbejdet ikke blev ud ført på en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig måde, og at arbejdsgiveren er ansvarlig herfor. Det forhold, at Vidne 3 sikrede sig ved hjælp af et reb om maven findes ikke at have en sådan abnorm karakter, at arbejdsgiveren af denne grund er ansvarsfri i medfør af arbejdsmiljølovens § 83.

Straffen fastsættes til en bøde på 60.000 kr. jf. retteligt overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4 og stk. 5, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde nr. 1516 af 16. december 2010 § 73, stk. 1, jf. stk. 3, jf. § 38, stk. 1. Der er ved fastsættelsen lagt vægt på, at virksomheden har omkring 60 ansatte, samt at virksomheden tidligere og indenfor 2 år er straffet for en lige artet overtrædelse.

Thi kendes for ret

Tiltalte T A/S straffes med en bøde på 60.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Østre Landsrets dombog

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Københavns Byrets dom af 7. september 2015 er anket af T A/S med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har berigtiget anklageskriftet, således at tiltalen vedrører overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010, arbejdsmiljøloven, § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, (dagældende stk. 5, nr. 1), jf. stk. 5, nr. 4, jf. stk. 6, (dagældende stk. 4), jf. § 86.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte ved direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 5.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet Vidne 6.

Den i byretten af vidnet Vidne 4 afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at der var en mandskabskurv til rådighed, der kunne have været gjort fast i en tårnkran, der også var der. Den skal dog rekvireres, men det ville kun have taget en time, da den var på byggepladsen i forvejen. Der foretages en gennemgang hver morgen, hvor det aftales med sjakbajsen, hvad der skal udføres. Den situation, som har givet anledning til sagen, er ikke specifikt beskrevet i arbejdspladsvurderingen. Den er udarbejdet til den konkrete byggeplads, men indeholder også generelle instrukser. Vidne 5 havde kontor på pladsen og var der normalt hver dag. Den dag, hvor Arbejdstilsynet kom forbi, var Vidne 5 der tidligt om morgenen, men var taget videre til en anden arbejdsplads. Det er ikke korrekt, at man støber udvendig fra.

Elementerne hejses op og fuges indvendig fra. Faldsikringsudstyr kan være en vest eller en sele efter medarbejderens valg. Murkronen var ca. 98 cm høj, mens et rækværk ville have været en meter højt. Virksomheden håndhæver reglerne og har også skredet til afskedigelse af medarbejdere, der ikke overholder sikkerhedsforskrifter. Vidne 3 er ikke ansat i virksomheden mere. Elementerne er ca. 4 - 6 meter lange. Fugen mellem to elementer er standardmæssigt 16 mm, men ofte noget mere, og den skal fyldes med beton. Vidne 3 skulle glatte betonen ud, der var en anden medarbejder, der skulle fylde ud med beton. Vidne 3 skulle læne sig ud for at glatte på ydersiden, men han havde et redskab hertil, en lang murerske.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at der var meget byggeri i området, og derfor var han og hans kollega på vej til en anden byggeplads. Der er ikke et krav om, at man altid skal have faldsikringsudstyr på, når man arbejder på et tag. Hvis der er et rækværk på en meters højde, kræves ikke udstyr. Virksomheden hævdede, at murkronen var over 90 cm høj. Det tekniske hjælpemiddel, som Vidne 3 anvendte, nemlig et reb, var ikke egnet til arbejdsprocessen. Der var ikke en kurv til rådighed. Han har ikke set rebet, som Vidne 3 havde om livet, det var noget, han fik forklaret. Han fik efter sin erindring ikke oplyst, at der var en mandskabskurv til rådighed, og han fik med sikkerhed ikke forevist en sådan. Man kan ikke bruge en tilfældig fastgøring, det skal undersøges først, hvilken bæreevne den har. Der er ikke noget krav om, at et rækværk skal have en bestemt bredde. 3-4 cm kan være tilstrækkeligt. Der er kun et krav om en bestemt højde, en meter. Han husker ikke, om de så efter, om der var en mandskabskurv på byggepladsen.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at han ikke skulle sammenstøbe elementer, men glatte på noget, der var støbt. Det er en misforståelse fra Arbejdstilsynets side, at der var tale om støbning. Han tror, at det var om formiddagen, at Arbejdstilsynet kom. Han fik instrukser om morgenen, det gør han hver morgen. Han ryddede først op og gik senere op på taget for at hjælpe en kollega. Han havde fået at vide, at han skulle have sin sikkerhedsline på. Han ringede efter kurven, men der var en ventetid, og da den arbejdsproces, han skulle udføre, var meget kort, valgte han at udføre det ved at læne sig ud. Begge fødder var på dækket, han rakte armen ud for at udføre arbejdet. Han havde fået at vide, at han skulle bruge en kurv også den dag. Han udførte dog arbejdet alligevel, da det var så kortvarig og enkel en arbejdsproces. Arbejdsprocessen er i det væsentlige den samme på forskellige arbejdspladser. Projektlederen var der hver dag. Så vidt vidnet ved, bruges stedet, hvor han arbejdede, nu som tagterrasse. Vidnet er ca. 175 cm høj.

Vidne 5 har supplerende forklaret blandt andet, at han havde sagt, at arbejdet med at glatte ud skulle udføres fra mandskabskurv og med line, som man også skal have på, når man er i en mandskabskurv. Det er helt klart ukorrekt, at han skulle have sagt til Arbejdstilsynet, at der ikke var en mandskabskurv til rådighed, eller at han ikke skulle have instrueret om, at den skulle anvendes. Den kunne rekvireres af formanden på en ½ til en hel time. Vidnet havde givet instruks til Vidne 6, der var sjakbajs. Vidnet ville have reageret på det, hvis han havde set Vidne 3 udføre arbejdet på den oplyste måde.

Vidne 6 har forklaret blandt andet, at han var ansat hos tiltalte i 2013 og stadig er ansat. Han kender byggepladserne på adresse A, hvor tiltalte havde 4 kraner. Han var sjakbajs og havde nok 6-7 mand på denne opgave. Et sjak kan have forskellige størrelser. Vidnet husker, at Vidne 3 skulle glatte af. Vidne 3 var instrueret om at bruge sikkerhedsudstyr. Han ved, hvordan det bruges, og det var til rådighed. Vidnet sagde til Vidne 3, at han skulle bruge kurv. Vidnet regnede med, at Vidne 3 selv kunne rekvirere en kurv. Det er ikke altid vidnet, der har radioen på sig. Vidne 3 var en erfaren medarbejder, så vidnet holdt ikke øje med ham. Det er kun nye folk, man holder øje med. Et reb om maven er ikke en tilstrækkelig god sikring.

Landsrettens begrundelse og resultat

Indledningsvis bemærkes, at den af anklagemyndigheden foretagne berigtigelse, og den omstændighed, at der i det oprindelige anklageskrift var henvist til en forkert lovbestemmelse i forhold til tiltalens indhold, ikke kan føre til frifindelse, idet tiltalte, som anført af byretten, har haft fuldt tilstrækkelig mulighed for at tilrettelægge sit forsvar.

Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at der ikke som angivet i anklageskriftet var tale om, at Vidne 3 foretog sammenstøbning af betonelementer, men derimod alene, at han glattede fugninger ved at læne sig ud over murkronen og skrabe overskydende beton væk. Efter den forklaring som Vidne 3, der ikke længere er ansat hos tiltalte, har afgivet, var han, der i øvrigt var en erfaren medarbejder, blevet instrueret samme dag om, at arbejdet skulle udføres fra en mandskabskurv. Han valgte selv ikke at gøre dette. Da en sådan udførelse ikke kan anses for fuldt forsvarlig, foreligger der herefter en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38. Landsretten finder imidlertid, at arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter i henhold til loven, jf. § 83, stk.3. Landsretten har herved lagt vægt på, at Vidne 3 havde modtaget instrukser som anført ovenfor, at byggelederen havde været til stede ved arbejdets begyndelse samme dag, og at en mandskabskurv kunne tilkaldes indenfor relativt kort tid, ligesom det må lægges til grund, at også seler til fastspænding var til rådighed.

Herefter frifindes tiltalte.

Da tiltalte har benyttet privat antaget forsvarer, skal statskassen i medfør af retsplejelovens § 1007, stk. 2, betale 12.500 kr. til dækning af tiltaltes udgifter til forsvarerbistand.

Thi kendes for ret

Byrettens dom i sagen mod T A/S ændres, således at tiltalte frifindes.

Statskassen skal til tiltalte betale 12.500 kr. til dækning af udgifter til forsvarerbistand.

Indhold

Indhold

Henter PDF