Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare fra bjælkespær – Arbejdsgiveransvar (instruktion, planlægning) – Strafudmåling (flere i fare, gentagelsesvirkning)

Vestre Landsrets dom afsagt den 8. oktober 2018 af 13. afdeling i ankesag nr. S-1405-18

Resumé

Et selskab var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, ved den 12. december 2017, at kortvarigt arbejde med etablering af murkrone, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet to ansatte færdedes i 3 meters højde, hvor de gik på OSB-plader der var udlagt på bjælkespær, uden at de var sikret mod nedstyrtning mellem spærene, der var udlagt med 75 cm. brede mellemrum.

De ansatte anførte under retssagen i byretten, at de selv havde taget beslutninger om de sikkerhedsmæssige tiltag under arbejdsopgaven og mente, at de havde foretaget tilstrækkelige sikkerhedsmæssige tiltag og dermed ikke var i fare under arbejdsopgaven.

Byretten lagde til grund, at gerningsindholdet var realiseret, og at de ansatte hverken havde fået en generel eller konkret instruktion. Selskabet blev idømt en bøde på 105.000 kr. under hensyn til, at der var risiko for tilskadekomst, at 2 ansatte var udsat for denne risiko og at virksomheden var straffet indenfor de sidste 4 år, hvorefter bøden blev differentieret, da virksomheden havde mellem 10 og 34 ansatte.

Landsretten tiltrådte, at der var risiko for nedstyrtning og vedrørende arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3 tiltrådte landsretten byrettens afgørelse og begrundelse. Dette støttedes endvidere af, at direktøren for byretten havde forklaret, at han betragtede håndværkernes konkrete løsning som forsvarlig.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Holstebro

Dom afsagt den 11. juni 2018

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Anklageskrift er modtaget den 12. april 2018.

T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3 og nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1, ved at arbejdet den 12. december 2017 med at etablere en murkrone på byggepladsen adressen A i byen B, ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de ansatte Vidne 2 og Vidne 3 arbejdede fra og tæt på kanten af OSB-plader udlagt på bjælkespær uden sikkerhed mod at kunne falde ned i det ca. 75 cm brede mellemrum mellem spærene og ca. 3 meter ned til et betongulv og dertil undervejs at kunne ramme montagetråde af jern udlagt under spærene, alt med risiko for alvorlig personskade.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

T A/S v/ Vidne 1 har forklaret blandt andet, at han har været direktør i selskabet siden 1. august 2007. De afholder 4 sikkerhedsmøder om året, og ved ansættelse af nye medarbejdere får de instruktion i forhold til det sikkerhedsmæssige. Alle byggesager gennemgås også i forhold til det sikkerhedsmæssige. Ansat C og ansat D var byggeansvarlige for det aktuelle projekt.

De laver meget forskellige projekter, og de laver derfor en sikkerhedsmæssig gennemgang i det enkelte projekt, hvor håndværkerne indkaldes til opstartsmøde, hvor det gennemgås, hvilket materiel – herunder også sikkerhedsmateriel – der skal anvendes. Det skete også i den aktuelle sag, og blev foranstaltet af ansat C og ansat D. Når byggepladsen er startet op, foretager ansat C og ansat D jævnlige tilsyn på byggepladsen, og når de ikke er der, er det den enkelte håndværker, der er ansvarlig. Håndværkerne er instrueret, men arbejder også under ”frihed under ansvar”. I hverdagen har den enkelte håndværker ansvaret. Hvis der mangler udstyr på byggepladsen, kan håndværkerne til en hver tid kontakte byggelederne og rekvirere.

Hver fredag afholdes projektmøde med sikkerhedsrepræsentant, og hver enkelt byggesag drøftes med henblik på allokering af udstyr, eksempelvis stillads, teleskoplæsser, hvorvidt der skal lejes materiel udefra, og lignende. Mødet er fra kl. 0630-0930, og der udfærdiges referat. Den enkelte projektleder gennemgår de enkelte projekter.

Det konkrete byggeprojekt var et enfamiliehus. På møderne drøfter de navnlig de forhold, der adskiller sig fra rutineopgaver. Det konkrete projekt kender han fra tegningen. Opgaven med at bygge et skelet til en murkrone ville tage et par timer, og er en rutineopgave. Håndværkerne blev ikke belært om, at de arbejdede i højden. Den konkrete løsning, som håndværkerne lavede, betragter han som en forsvarlig løsning. Det ville således tage længere tid at lave det manglende rækværk end selve murkroneskelet. Håndværkerne vurderede, at det var så kortvarig en opgave, at det var forsvarligt. Sikkerhedsliner er ikke relevant på denne opgave. Han mener ikke, at byggeledelsen var på pladsen dagen før, og han tror ikke, at der blev lavet tilsvarende arbejde dagen før. Han ved ikke, hvornår opstartsmøde blev afholdt. Han har fået oplyst af ansat C/ansat D, at de ikke havde været der dagen før.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han blev ansat i august 2017 ved T A/S, og havde været uddannet som tømrer i omkring 4 år. Ved ansættelsen fik de ikke en decideret sikkerhedsinstruks, men det har han gennem sin uddannelse. Den konkrete opgave i forbindelse med husbyggeriet gik ud på at etablere trækonstruktionen i forbindelse med etablering af en murkrone. OSB-pladerne er skruet fast på spærene med forsvarligt overlæg. Pladerne er 122 cm. brede, og der var nok en anelse mere hen til kanten, idet der var få centimeters luft fra pladen ind til gasbetonvæggen. Der skulle lægges en trædesikker plade på spærene, og OSB-plader er egnet hertil. De skulle max lave to timers arbejde på pladerne. Hvis de også skulle have rækværk, ville det nok have taget ½ time yderligere.

Ansat C var sælger og Ansat D var byggeleder på projektet, og ville være dem, de kontaktede, hvis der var noget. Ansat D var nok på pladsen 2-3 gange om ugen, og havde nok været der fredagen forinden. Han kan ikke huske, hvad de havde lavet før den aktuelle opgave på byggeriet. Ansat D har talt med dem om det konkrete projekt, men vidnet kan ikke huske, hvad der er nævnt om det sikkerhedsmæssige. Den konkrete opgave har ikke været drøftet nærmere.

Det vil være håndværkerne selv, der kører udstyr på pladsen, og de kan rekvirere materiel enten hos ansat D eller på deres lager.

Man vil normalt ikke bruge sikkerhedsliner, da de var på det højeste punkt, og linen skal fastgøres højere. Om fredagen holdt vidnet fri, men han har fået at vide, at ansat D var der til rejsegilde. Han kan ikke huske, hvor længe han havde været på det konkrete projekt. Hvis der er tale om specielle opgaver, kan byggelederne konkret vejlede om det sikkerhedsmæssige. Det er ikke sket i den konkrete situation, som han og Vidne 3 havde drøftet. Der var tale om en standardopgave, hvor de ikke var i tvivl om, at de havde gjort tilstrækkeligt i forhold til det sikkerhedsmæssige. Der opstod ingen farlige situationer i den konkrete opgave.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at de skulle lave en murkrone. De anså det for sikkerhedsmæssigt forsvarlig at lægge OSB-plader. Normalt skal der opstilles kegler med minestrimmel, hvis der lægges 2 plader i forlængelse af hinanden op til kanten, og hvis der kun lægges 1 plade, skal der opsættes rækværk. Han har været i virksomheden i mere end 2 år, men husker ikke præcist, hvornår han blev ansat. Han er faguddannet tømrer, og sikkerhed er en del af uddannelsen. Han fik ikke en sikkerhedsinstruktion ved ansættelsen. Ansat D kom 1 gang om ugen eller hver anden uge. Han kom for at se, hvor langt de var med projektet, og om der manglede materialer, og lignende. Ansat D havde været der ugen før, nok tirsdag eller onsdag. De drøftede ikke den konkrete opgave med ham, som de selv tog initiativ til, idet tagkonstruktionen var næste naturlige skridt i processen. De har nok haft et orienteringsmøde, men normalt tager de sikkerheden lidt selv, og står selv for at bestille stillads og andet sikkerhedsudstyr. De tog selv beslutningen om det sikkerhedsmæssige i den konkrete opgave, og da opgaven maksimalt ville tage 2 timer, besluttede de at lægge plader som sket, idet det var forsvarligt nok med bredden af pladerne. Arbejdsopgaven var rutinepræget, og de ville spare tid. De kontaktede ikke ansat D eller andre, inden de gik i gang. Der opstod ingen farlige situationer i forbindelse med arbejdet.

Vidne 4 fra Arbejdstilsynet har forklaret blandt andet, at han var med en kollega på tilsyn i den konkrete sag. Han og Tilsynsførende E kørte på opsøgende tilsyn i kvarteret, hvor de forventede at finde byggepladser. De så to personer, der arbejdede i højden på noget, der lignede et fladt tag, og de besluttede at lave et tilsyn. De konstaterede, at der var ca. 3 meter fra OSB-pladerne ned til underlaget, der var beton inde i bygningen, udenfor bygningen var underlaget sandpude. Normalt er sikkerhedsproceduren at der skal sikres mod gennemtrædning og nedstyrtning. I det konkrete tilfælde manglede der effektiv sikring mod nedstyrtning. Der var således kun et bjælkelag, hvor der var klipset ståltråd op. Ståltråden giver ikke sikring, måske snarere tværtimod. Normalt ville man etablere et midlertidig rækværk med hånd-, knæ- og fodlister.

De standsede arbejdet, og spurgte ind til instruktion og tilsyn. De spurgte håndværkerne om, hvorledes de var instrueret. Han ringede også til ansat C, som var byggeleder, og spurgte til instruktionen, og fik oplyst, at de ikke havde talt om sikkerhed. Vidnet mener, at ansat C oplyste, at han havde været der dagen før sammen med en anden. Håndværkerne var i gang med at lave murkronen i træ, og han skønner, at det vil tage mere end 2 timer. Han fik oplyst, at håndværkerne var i gang med murkronearbejde, da ledelsen var på tilsyn. Der var nedstyrtningsrisiko for håndværkerne ved det konkrete arbejde.

Det er oplyst, at der er 33 ansatte hos tiltalte.

Tiltalte er tidligere straffet:

Ved dom af 31. marts 2014 blev tiltalte idømt en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, og stk. 5, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 § 14, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der ved håndværkerne Vidne 2 og Vidne 3s arbejde på fastgjorte OSB-plader på spær ikke var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning. Det lægges videre til grund, at hverken Vidne 2 og Vidne 3 havde fået nogen generel eller konkret instruktion om, hvordan arbejdet med at etablere skelet til murkrone i højden skulle udføres. Retten finder på denne baggrund, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt, og at der herved opstod risiko for nedstyrtning og alvorlig personskade på håndværkerne.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 105.000 kr., jf. Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5, nr. 3 og nr. 4, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 37, stk. 1.

Retten har herved lagt vægt på, at det skal betragtes som skærpende omstændigheder, at der var fremkaldt fare for alvorlig personskade for flere personer, og at tiltalte er tidligere straffet for grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, ligesom virksomhedens størrelse er indgået ved bødens fastsættelse.

Thi kendes for ret

T A/S skal betale en bøde på 105.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af Vestre Landsrets dombog

Dom afsagt den 8. oktober 2018 af Vestre Landsret

Anklagemyndigheden
mod
T A/S

Retten i Holstebro har den 11. juni 2018 afsagt dom i 1. instans.

Påstande

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende oplysninger

T A/S har vedtaget et bødeforelæg af 25. november 2015 på 35.000 kr. for overtrædelse af arbejdsmiljøloven og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010.

Forklaringer

Vidnerne Vidne 4 og Vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 4 har supplerende forklaret, at han er uddannet inden for bygge- og anlægsbranchen. Han har været ansat i snart 12 år i Arbejdstilsynet. Byggeriet, som han kom ud til den 12. december 2017, var ikke atypisk. Han så håndværkere på tagkonstruktionen, da han kom til arbejdspladsen. Der var overhængende betydelig fare, og derfor blev det stoppet.

OSB-pladerne blev anvendt som gangbro. Der var risiko for fald, og der skulle have været sikring mod nedstyrtning. Hvis pladerne havde ligget fra væg til væg, så der ikke var en åbning, ville pladekonstruktionen have været i orden. Der skulle have været opsat et midlertidigt rækværk. Fotoet på ekstrakten side 41 er taget nede fra betongulvet. Hvis der havde været den nødvendige plads, ville et alternativ til et rækværk være en markeringsstribe 2 meter fra kanten som advarsel mod at komme for tæt på. Der var dog ikke 2 meter hen til kanten, og en markeringsstribe var derfor ikke relevant.

Han talte med håndværkerne om, hvordan arbejdet var planlagt. Ledelsen havde været på pladsen dagen før, og der var da blevet arbejdet på murkronen.

Der opstod ikke konkret fare som følge af den manglende afskærmning, mens han var på pladsen.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at rækværket blev valgt fra, da det var en enkel opgave. De kunne spare tid, men byggeriet var ellers ikke tidsmæssigt presset. Det arbejde, som han og hans kollega skulle udføre den 12. december 2017, ville kun tage ca. 20 minutter. De skulle bare lægge ”en pind” øverst på murkronen, og de arbejdede inde ved muren og ikke ved kanten af OSB-pladerne. Der havde været arbejdet på murkronen ugen forinden. Der havde heller ikke været rækværk opsat på det tidspunkt, idet der da blev arbejdet fra en lift. Han kan ikke sige, hvorfor han ikke i byretten forklarede, at arbejdet reelt kun tog ca. 20 minutter.

Der kan være arbejde i virksomheden, hvor der gives konkret sikkerhedsmæssig instruktion i arbejdets udførelse. Der er dog arbejde, som er mere rutinepræget, og hvor håndværkerne selv beslutter, hvad der skal gøres i forhold til sikkerheden.

Der opstod ingen konkret risiko for nedstyrtning ved arbejdets udførelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten tiltræder af de grunde, som byretten har anført, at der ikke forud for arbejdet med opbygning af skelettet til murkronen var truffet effektive foranstaltninger mod nedstyrtning fra ca. 3 meters højde til et betongulv. Der var derved en fare for nedstyrtning i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt var fuldt forsvarligt. Dette støttes endvidere af direktør Vidne 1s forklaring for byretten, hvorefter han betragtede håndværkernes konkrete løsning som forsvarlig.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket, og der er ikke grundlag for at undtage tiltalte for bødeansvar i medfør af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøden er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF