Resumé
T ApS var tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen i to forhold:
Forhold 1
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af § 38 og § 42 i arbejdsmiljøloven og § 13, stk. 1 og stk. 3 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, ved at være ansvarlig for, at arbejdet med lastning af lastbil ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da virksomheden ikke havde truffet effektive foranstaltninger til adskillelse af kørende og gående færdsel på lastepladsen. En ansat stod i oktober 2015 på virksomhedens lasteplads, og var i færd med at laste stilladsmateriel på sin lastbil, da en kollega kom kørende i lastbil tæt bag den ansatte, hvilket medførte, at den ansattes fod blev kørt over af lastbilens bagerste hjulsæt, idet han trådte et skridt tilbage under lastningen.
T ApS nægtede sig skyldig.
Byretten fandt virksomheden skyldig efter tiltalen, og lagde til grund, at der på virksomhedens lasteplads var fastsat en hastighedsgrænse, men at der ikke var øvrige faste retningslinjer eller anvisninger for kørslen på lastepladsen, men at de ansatte blot skulle køre efter forholdene og bruge deres sunde fornuft. Byretten lagde desuden til grund, at der var tale om en sædvanlig arbejdssituationen på lastepladsen, hvor der ikke skulle mere til at udløse en arbejdsulykke end den omstændighed, at en ansat trådte ét skridt tilbage. Virksomheden havde således ikke planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der ikke var truffet effektive foranstaltninger til adskillelse af kørende og gående færdsel.
T ApS ankede byrettens dom med påstand om frifindelse og subsidiært formildelse.
Landsretten frifandt T ApS og lagde til grund herfor, at der på virksomhedens lasteplads var fastsat en hastighedsbegrænsning samt påbud om at anvende refleksvest, at den kørende og gående færdsel på lastepladsen alene bestod af virksomhedens egne ansatte, som havde et godt kendskab til lastepladsen samt henset til oplysningerne om lastepladsens indretning og funktion.
Forhold 2
Virksomheden var tiltalt for overtrædelse af § 38, stk. 1 i arbejdsmiljøloven og § 37, stk. 1 i bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde, ved at være ansvarlig for, ikke at have tilrettelagt og udført arbejde med stilladsmontage sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I december 2016 var en lærling, som havde været ansat i ca. 5 måneder på overtrædelsestidspunktet, i færd med at montere et stillads i ca. 24 meters højde, uden at der var etableret effektive, kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning, hvorved der var fare for, at den ansatte kunne styrte ned.
T ApS nægtede sig skyldig.
Lærlingen forklarede i byretten, at han havde taget stilladskursus, at han var vidende om, hvorledes arbejdet skulle udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, men at han havde ondt i skulderen og derfor udførte arbejdet i modstrid med hvad virksomheden havde anvist. Lærlingen forklarede desuden, at han havde glemt sin egen sele derhjemme, og derfor havde fundet en anden i en af byggepladsens skurvogne.
Byretten dømte T ApS skyldig, og lagde til grund, at det var ubestridt, at arbejdet blev udført i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Byretten fandt, at overtrædelsen ikke alene skyldtes den ansattes bevidste tilsidesættelse af velkendte, forsvarlige arbejdsmetoder, men ligeledes, at virksomheden ikke havde planlagt og tilrettelagt arbejdet fuldt forsvarligt, at lærlingen havde begrænset erfaring, at instruktionen til lærlingen var givet på dansk, som ikke var hans modersmål, at lærlingen arbejdede alene og at der kun blev ført tilsyn med ham ca. én gang om dagen.
T ApS ankede byrettens dom med påstand om frifindelse og subsidiært formildelse.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og lagde vægt på, at lærlingen på overtrædelsestidspunktet var en forholdsvis uerfaren stilladsmedarbejder uden dansk som modersmål, og at det måtte lægges til grund, at lærlingen havde et særligt behov for instruktion og effektivt tilsyn. Landsretten fandt ikke grundlag for at nedsætte bøden henset til sagsbehandlingstiden, da der var tale om alvorlige og ikke ukomplicerede forhold ligesom efterforskningen havde krævet flere myndigheders involvering. Virksomheden blev idømt en bøde på 87.500 kr.
Domsudskrift
Udskrift af dombogen for retten i Glostrup
Dom afsagt den 17. december 2019.
Anklagemyndigheden mod T ApS
Anklageskrift er modtaget den 15. november 2016 og tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 24. januar 2018.
T ApS er tiltalt for overtrædelse af
Forhold 1
Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 9. september2017 af lov om arbejdsmiljø, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, § 82, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38 og § 42, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, stk. 1 og stk. 3, jf. straffelovens § 89,
ved den 12. oktober 2015 på arbejdsstedet A, at have været ansvarlig for at en ansat, Vidne 2, var beskæftiget med at aflæsse en lastbil med stillads dele imens en anden ansat, Vidne 3, kørte en lastbil på lastepladsen uden at arbejdet var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der på arbejdspladsen ikke var truffet effektive foranstaltninger til adskillelse af kørende og gående trafik, og hvor der var trænge pladsforhold, hvorfor Vidne 3 førte en lastbil tæt bag Vidne 2, således at da Vidne 2 trådte lidt tilbage blev hans fod ramt af lastbilens bagerste sæt hjul, hvorved han pådrog sig alvorlig personskade.
Forhold 2
Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 9. september 2017 af lov om arbejdsmiljø, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1072 af lov om arbejdsmiljø med senere ændringer § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 med senere ændringer om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. straffelovens § 89,
ved den 29. december 2016 på et ikke nærmere angivet tidspunkt på byggepladsen B, at have været ansvar lig for, at en af virksomhedens ansatte, Vidne 5, arbejdede på et stillads i ca. 24 meters højde, uden at arbejdet blev tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der ikke var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og heller ikke blev anvendt effektiv og egnet individuel sikring, hvorved der var fremkaldt fare for, at den ansatte kunne styrte ned i forbindelse med udførelsen af arbejdet med risiko for skade på liv eller helbred til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaringer af tiltalte ved direktør Vidne 1 og af vidnerne, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.
Vidne 1 har forklaret, at han er direktør i T ApS. Han startede virksomheden i 1983. I slutningen af 2015 og starten af 2016 var de nok 50-60 ansatte i virksomheden. Nu er der omkring 70 ansatte i virksomheden.
Han har forklaret i relation til forhold 1, at deres lasteplads er en stor åben plads. Bag ved lastepladsen ligger et stort produktionshus. Der er lavet en kørevej rundt på lastepladsen. Der er 3-4 trucks, der kører rundt på lastepladsen. Ved mindre afhentninger kører lastbilerne selv rundt og afhenter stilladsdelene. Det er stilladsdele, der ligger på lastepladsen. Stilladsdelene ligger opbevaret på lastepladsen, når de ikke er i brug.
Stilladsdelene ligger på faste pladser rundt omkring på lastepladsen. Det er afmærket på lastepladsen, hvor de enkelte stilladsdele ligger. Meningen er, at man selv kan samle de stilladsdele, som man skal bruge, fra lastepladsen.
Lastbilerne holder for sig selv på en parkeringsplads. Lastbilerne læsses med stilladsdele med en truck. Man kan også selv køre sin lastbil rundt på lastepladsen og hente de stilladsdele, som man skal bruge.
Det er ingen anvisning omkring, hvordan man kører rundt på lastepladsen. Det er afhængigt af, hvilken tid på året det er, om der er meget eller lidt materiel på lastepladsen. Der var ingen afmærkede båse til materiellet, fordi der er så store forskelle på mængden af materiel. Det giver sig selv, hvor man skal køre henne på lastepladsen. Der er ikke nogen gående på lastepladsen. Der er lavet en sti til gående bag om lastepladsen og hen til kontorbygningen. De, der bevæger sig til fods på lastepladsen, er ved at læsse af eller på en last bil. Man kan ikke læsse materiellet på lastbilen, mens man sidder inde i lastbilen.
Der er en hastighedsgrænse på 10 km/t på lastepladsen, som er angivet med skilte. Det er kun erfarne folk, der arbejder på lastepladsen. I dag har de afmærkninger på lastepladsen, der med en gul stribe viser, hvor man må køre. Han lavede afmærkningen, fordi de fik et påbud fra Arbejdstilsynet. Han har tidligere haft tilsyn af Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet ikke bemærkede, at der skulle være afmærkninger. Hans medarbejdere er vant til at arbejde på lastepladsen, og de kommer der dagligt. Vidne 2, som kom til skade, og som de kalder ’Vidne 2’, har arbejdet i virksomheden siden 2001. Vidne 2 var med til at opbygge lastepladsen, dengang de byggede den i 2001. Lastepladsen har været indrettet på præcis den samme måde i mange år.
I virksomheden bruger de sidemandsoplæring af nye medarbejdere. De nye medarbejdere sidemandsoplæres indtil, at de er blevet erfarne. Medarbejderne skal oplæres over en længere periode, førend at de er erfarne. Det er meget forskelligt, hvor lang tid en medarbejder skal oplæres, og hvornår medarbejderen bliver erfaren. Det er meget individuelt, om man lærer hurtigt eller langsomt.
Han var på kontoret, da uheldet skete. Han fik af vide, at der var sket et uheld. Vidne 3, som havde kørt lastbilen, kom op på kontoret efter uheldet, og han talte med Vidne 3. Der var andre, der sørgede for Vidne 2, og ventede på at ambulancen kom. Han var slet ikke nede på lastepladsen. Vidne 3 var lige blevet færdiguddannet på tidspunktet for uheldet. Vidne 3 havde været ansat i virksomheden i 3 år, og Vidne 3 var på det tidspunkt en erfaren medarbejder. Vidne 3 kunne udføre alle typer af opgaver.
Han snakkede med Vidne 3 for at sikre sig, at Vidne 3 var okay. Vidne 3 sagde til ham, at Vidne 3 havde øjenkontakt med Vidne 2, inden Vidne 3 påkørte Vidne 2. Vidne 3 sagde til ham, at Vidne 3 havde kørt med ca. 5 km/t, og at Vidne 3 ikke syntes, at Vidne 3 havde gjort noget galt. Da han efterfølgende fik påbuddet fra Arbejdstilsynet, lavede han gule striber, der viser, hvor man må køre. Han synes, at de nu stadig gør, som de altid har gjort. Han har ikke haft et uheld i virksomheden i de 35 år, som han har haft virksomheden.
T ApS er en rimelig stor virksomhed. Hvis man taler om mængden af grej, er det nok Danmarks største stilladsvirksomhed, og ellers er det den 2. eller 3. største. Han er tilknyttet stilladssektionen under Dansk Byggeri, og det har han været siden 2004. Han bruger en masse tid på sikkerhed i stilladsbranchen. Der er meget fokus på sikkerhed i hans virksomhed og i stilladsbranchen generelt.
Lastepladsen er opbygget som et stort 8-tal, hvor man kan køre rundt og samle stilladsdele fra alle steder på pladsen. Der er en hovedfærdselsåre gen nem lastepladsen til lastbiler. Hans medarbejdere er med til at bestemme, hvordan lastepladsen skal indrettes, og hvor materiellet skal ligge. Der kan godt køre 2 lastbiler forbi hinanden på hovedfærdselsåren. Hovedfærdselsåren er ca. 6-7 meter bred. Materiellet ligger lige op til hovedfærdselsåren. Det er helt oplagt, hvor hovedfærdselsåren er, og hvor man skal køre. Mængden af materiel på lastepladsen varierer meget. Om sommeren er der delvist en tom lasteplads, og om vinteren er ca. 70 % af materiellet hjemme. Han synes ikke, at det giver mening med faste gule streger, men nu har de det.
Lastbilerne holder ikke parkeret på hovedfærdselsåren. Det er kun stilladsmontører, der fylder eller tømmer lastbiler, som er gående på pladsen. Der er ingen andre gående på lastepladsen. Han ved ikke, hvordan han skulle lave et gangsystem, så gående og kørende trafik blev fuldstændig opdelt. De gule streger passeres på kryds og tværs, af de medarbejdere der arbejder på lastepladsen. Han kender ikke andre stilladsvirksomheder, der har gule streger på deres lasteplads. Lastepladsen er indrettet som hos mange andre store virksomheder. Hans lasteplads er en af de bedre pladser. Der er orden på hans lasteplads.
Han har forklaret i relation til forhold 2, at situationen fandt sted på byggepladsen B, hvor de havde sat stillads op. Han kom løbende på byggepladsen, og han havde været på byggepladsen den samme dag, som Arbejdstilsynet var der. Vidne 5 er flygtning, og han startede i virksomheden i august 2016. Vidne 5 havde arbejdet på en byggeplads i området C, hvor Vidne 5 havde sat stilladser op, og Vidne 5 havde taget stilladskurser. Område C var lukket henover julen, hvorfor Vidne 5 i stedet skulle arbejde på byggeplads B indtil område C åbnede igen. Område C var en byggeplads, der havde et stillads i 5 meters højde. Stilladset på byggeplads B var meget højere. Han taler dansk med Vidne 5. Vidne 5 er rigtig god til dansk, og ellers kan de tale engelsk, hvis der er noget, som Vidne 5 ikke forstår.
Når der bliver ansat nye medarbejdere i virksomheden, så kommer de i lære hos hans medarbejder, Ansat D. Vidne 5 var ansat som lærling. Ansat D fortæller de nye medarbejdere om, hvordan man skal agere og om de forskellige regler. Alle nye medarbejdere får godkendt sikkerhedsudstyr udleveret. Han kørte selv meget sammen med Vidne 5 i starten.
Han var ikke selv på byggeplads B, da Arbejdstilsynet kom. Han har kun set de billeder, som Arbejdstilsynet tog. Det fremgår tydeligt af billederne, at Vidne 5 havde lavet en fejl. Vidne 5 burde have sat hegn på stilladset hele vejen, det er han enig med Arbejdstilsynet i. Det fremgår klart af billederne, at der ikke var sat hegn op.
Reglerne omkring sikkerhed har ændret sig meget de senere år. På daværende tidspunkt var reglerne sådan, at hegnet skulle sættes på stilladset med det samme, når det var hejst op, og det skulle sættes på tættest på en. Vidne 5 havde sprunget det over, formentlig fordi det var nemmere i situationen. Vidne 5 skulle ikke have haft line på, for man kan ikke gå vandret med en line, der ikke er fæstet. Når stilladset først er sat op, så er det sikkert. Vidne 5 skulle have sele på, for det skal man altid have på. Der var ikke noget, som Vidne 5 kunne have spændt sig fast i, så det skulle han ikke have gjort. Man skal kun være spændt fast, hvis man fx træder op på hegnet. Vidne 5 skulle have sat det første hegn på, så han kunne stå indelukket bag hegn, mens han arbejdede, og det gjorde han ikke. I dag er reglerne yderligere skærpet. Vidne 5 begik helt klart en fejl. Han sagde selv til Vidne 5, at det var en fejl, og Vidne 5 forstod godt hvad han sagde. De snakker meget tit om sikkerhed i virksomheden. Han var selv på byggepladsen et par timer inden, at Arbejdstilsynet kom, og der så han ingen overtrædelser. Han blev ringet op af Tilsynsførende E fra Arbejdstilsynet, og fik det at vide. Han har kendt Tilsynsførende E fra branchen i mange år.
Stilladsarbejderne bruger line, hvis der er behov. Man kan se på Arbejdstilsynets billede, at der ikke var noget, som Vidne 5 kunne have hægtet sig fast i. Hans medarbejdere skal have selen på hele tiden. Medarbejderne skulle også bruge line, hvis der var et behov, fx hvis de skulle træde op på gelænderet for at nå noget. I dag er reglerne sådan, at de ikke må bruge line, når de byg ger stilladset. Den sele, som Vidne 5 havde på den pågældende dag, var ikke en sele, som T ApS havde udleveret til Vidne 5. Vidne 5 havde fået udleveret det rigtige sikkerhedsudstyr fra virksomheden, og Vidne 5 havde skrevet under på, at han ville bruge sikkerhedsudstyret. Ansat D havde indgående forklaret Vidne 5 hvordan sikkerhedsudstyret skulle anvendes. Ansat D tjekker løbende, om medarbejderne bruger sikkerhedsudstyret. Medarbejdernes udstyr bliver også gennemgået én gang om året. Hvis en sele har været brugt under pres, så bliver selen skiftet ud. Han synes, at han har gjort alt hvad han kan for at sørge for sikkerheden i virksomheden. De har 25 lærlinge i virksomheden, og det er svært at få dem til at tænke på sikkerheden, for lærlingene føler ikke, at deres arbejde er farligt.
Det er også Ansat D, der kører rundt og kontrollerer nyopstillede stilladser. Ansat D er virksomhedens sikkerhedsmand, og Ansat D laver ikke andet. Virksomheden havde måske 100 byggepladser i gang på samme tidspunkt, men det var ikke alle byggepladser, hvor han havde medarbejdere på. Ansat D kørte rundt og kontrollerede på de byggepladser, hvor der var medarbejdere. Konduktøren på opgaven kørte også forbi byggepladsen og tjekkede, at alt var i orden.
På byggepladsen B var der den pågældende dag 2 medarbejdere på den ene side af bygningen og 2 medarbejdere på den anden side af bygningen. Han var konduktør på byggepladsen, og han var på byggepladsen hver dag. Ansat D var på byggepladsen ca. én gang om ugen. Virksomheden havde 6 konduktører, der kørte rundt på byggepladserne og holdt øje med tingene. Konduktøren kom på byggepladsen hver dag.
Vidne 5 udmærkede sig positivt i virksomheden, og Vidne 5 er meget intelligent. Vidne 5 taler rigtig godt dansk. Vidne 5 kom fra T-land, hvilket var en anden verden, og Vidne 5 forstod ikke helt Arbejdstilsynets rolle. Vidne 5 havde i en længere periode lavet den samme type stillads i 5 meters højde, og nu skulle Vidne 5 lave stillads i 24 meters højde, så han holdt ekstra øje med Vidne 5.
Han kæmper meget med den type af fejl i virksomheden, og det er et generelt problem. Medarbejderne gør nogle gange det, der er nemmere og hurtigere, og de tænker ikke altid på sikkerheden. Han har måtte fyre adskillige medarbejdere for det, hvis de ikke kunne overholde reglerne. Han kan ikke gøre andet. Det er et generelt problem i branchen, og det er også derfor, at han har ansat Ansat D, og at han har så mange konduktører.
Stilladsarbejderne ved, at de skal være sikret ved hegn, og det er basalt for en stilladsarbejder. Det er helt klart, at Arbejdstilsynets billeder viser en overtrædelse af reglerne. Vidne 5 burde have sat hegn og lukket det først hul først.
Det var ham og Ansat D, der lærte Vidne 5 at bygge stilladser. Det var den samme type stilladsopbygning på byggeplads B som i området C, stilladset var bare højere. Vidne 5 havde viden om, og Vidne 5 havde fået instruktion i, hvordan stilladset skulle bygges. Han ved ikke, hvorfor Vidne 5 gjorde, som Vidne 5 gjorde den dag. Fejlen skyldtes ikke manglende instruktion eller tilsyn. Han var selv på byggepladsen 2 timer tidligere, og hvis han havde set nogle ulovligheder, så havde Vidne 5 fået det af vi de. Vidne 5 er stadig ansat i virksomheden, og Vidne 5 er nu færdiguddannet stilladsarbejder.
Vidne 2 har forklaret i relation til forhold 1, at han stadig er ansat hos T ApS, og at han er ansat i skånearbejde på grund af den skade, som han fik på foden i forbindelse med uheldet. Han havde været an sat i virksomheden i 14-15 år, da uheldet skete. Han havde ikke fået "bæltet", men han havde taget de fleste stilladskurser. Han startede før, at det blev indført, at man skulle være lærling.
Den pågældende dag var han i gang med at laste sin bil, som han plejede. Der var travlt på lastepladsen. Han stod og løftede en jernstang bag ved sin lastbil. Han blev kørt over på hælen af en anden lastbil. Den anden lastbil var en tom lastbil, der var i gang med at laste. Når man står på lastepladsen, er man hele tiden bevidst om, hvad der sker omkring én, og det var han også den dag. Han havde set den anden lastbil. Han ved ikke, om han måske trådte et trin tilbage. Han ved ikke, om der var dårlig plads. Han kan forestille sig, at der ikke var super god plads.
Hvor meget plads der er på lastepladsen afhænger af hvor meget grej, der er på pladsen. Der var en fast kørevej rundt på lastepladsen. Kørevejen var ikke afmærket, men man vidste, hvor man skulle køre. Han havde fået forklaret, hvor man måtte køre, og det gav også sig selv. Man måtte køre i begge retninger på kørevejen. Nogle dage var der så travlt, at man måtte holde i kø på kørevejen.
Det var en helt standardting, som han var i gang med, da uheldet skete. Han kan ikke huske, hvad det præcis var, som han var ved at læsse på. Forevist politiets fotomappe af 12. oktober 2015 forklarede han, at han var ved at læsse på venstre side af lastbilen. Det nederste på venstre side af lastbilen er dæk, og det øverste er opgange. Gaffeltrucken havde løftet opgangene op på lastbilen, og så skulle han lige løfte opgangene med en jernstang, så gaffeltrucken kunne komme fri. Han holdt jernstangen ud for hoften, og han løftede opgangene fri af gaffeltrucken med jernstangen. Han kan se, at lastbilen må være blevet flyttet, før billederne blev taget.
Han havde parkeret sin lastbil, hvilket var helt sædvanligt, fordi han skulle læsse på lastbilen. Han havde bakket sin lastbil lidt ud på kørevejen. Hans dæk er 3 m., så han havde måske stjålet 4 meter af kørevejen. Der var nok 7-8 meter frit på kørevejen. Han prøvede normalt at holde lastbilen så langt ude i kanten som muligt, så der var bedre plads til at køre forbi. Der var ikke udtalte regler om, hvordan man skulle køre på lastepladsen. Man skulle bruge sin sunde fornuft. Der er så mange mennesker og biler på pladsen, som man skal tage hensyn til. Han synes ikke, at det giver mening med faste regler.
Det var ikke nødvendigt, at han stod på kørevejen den pågældende dag. Han kunne have valgt at flytte sin bil, eller han kunne have lagt strø ind under stilladsdelene, så han ikke skulle have hjulpet gaffeltrucken med at komme fri af stilladsdelene. Han kunne have løst opgaven på en anden måde. Han prøvede normalt at flytte bilen så tæt på materiellet som muligt, men han havde travlt den pågældende dag.
Han blev påkørt af den anden lastbil. Han brækkede foden og benet i uheldet. Han har fået 10 % funktionsnedsættelse. Han kan stadig ikke bukke sine tæer, og han skal have meget tykke sko på, når det er koldt.
Han kendte lastepladsen godt på tidspunktet for uheldet. Han vidste godt, hvor kørevejen var. Situation på lastepladsen er ikke en almindelig trafiksituation. Alle personer på lastepladsen samarbejder om det, de skal. Der er mange mennesker på lastepladsen hver dag, og alle er meget opmærksomme. Det var et uheld, der skete. Uheldet kunne have været undgået, hvis han hav de gjort noget andet, men det gjorde han bare ikke.
Der er én kørevej gennem lastepladsen, som de alle kører på. Stilladsdelene ligger spredt ud over hele lastepladsen. Bilerne følger strømmen rundt på lastepladsen. Det er som regel forskellige ting, som man skal hente på lastepladsen hver dag. Man kan ikke opdele lastepladsen i veje til gående og kør ende. Han synes, at deres lasteplads er en af de bedre lastepladser i branchen. Lastepladsen er gennemtænkt, og den er stor. Der er for det meste en god orden på lastepladsen, og der er også ansat pladsmænd, der rydder op på pladsen.
Vidne 3 forklarede, at han ikke arbejder for T ApS længere. Han arbejdede for T ApS dengang, at uheldet skete. Han havde arbejdet i virksomheden i 3 år. Han var uddannet stilladsarbejder. Han kørte lastbil på lastepladsen, og han husker det som om, at han var ved at forlade lastepladsen. Han kan ikke huske, om han forinden havde læsset noget på lastbilen. Han kørte stille og roligt på lastepladsen. Vidne 2 trådte ind under hans lastbil. Han havde godt set, at Vidne 2 var der. Vidne 2 stod bag Vidne 2s egen lastbil. Der var forholdsvis god plads på kørevejen. Han kørte ret tæt på Vidne 2. Han ved ikke, om Vidne 2 trådte et skridt baglæns. Han mener, at det var hans baghjul, som Vidne 2 trådte ind under. Han så ikke, hvad der skete, før Vidne 2 lå og skreg på jorden. Han så det i sidespejlet. Han så ikke præcis, hvordan uheldet skete. Han tror, at Vidne 2 trådte ind under hans baghjul. Han syntes, at der var fin plads på kørevejen. Han tænkte ikke, at han kørte for tæt på Vidne 2. Han gjorde det, der var naturligt i situationen. Han kunne måske godt have kørt længere væk fra Vidne 2. Der var mange folk på lastepladsen den dag, men det var en helt almindelig dag.
Der var vel en hastighedsbegrænsning på pladsen. Han havde fået af vide, at han skulle køre efter forholdene på lastepladsen, og at han skulle tænke sig om. Han kan ikke huske, om kørevejen var ensrettet. Der var altid mange folk og meget materiel på pladsen, som man skulle tage hensyn til.
Vidne 4 har forklaret i relation til forhold 1, at han dengang var ansat i Arbejdstilsynet. Det er korrekt, at han var ude på T ApS’ lasteplads. Han var derude med sin tidligere kollega. Det er lang tid siden, så han har genopfrisket sin hukommelse ved at læse afgørelsen. Han og hans kollega besøgte først lastepladsen dagen efter ulykken. Normalt når der har været en ulykke, så kommer Arbejdstilsynet den samme dag, fordi det giver bedst mening. Han husker det som om, at T ApS i forvejen var indkaldt til tilsyn dagen efter, og at man derfor bare fastholdt det. Han husker, at både Direktør Vidne 1 og Ansat D svarede beredvilligt på spørgsmål, og at der var et godt samarbejde.
Han og hans kollega konstaterede, at der var sket en ulykke på lastepladsen. De talte ikke med skadelidte. De talte kun med Vidne 1 og Ansat D. Lastepladsen var et stort område, som var ca. på størrelse med et par fodboldbaner. Lastepladsen var belagt med FX-sten, som var en god trædebelægning. Der skete både af- og pålæsning på lastepladsen. Han konstaterede, at det ikke var stribet op på lastepladsen, hvor man måtte køre. Han kan ikke huske, om der var arbejde i gang på lastepladsen på det tidspunkt, hvor de var der. Normalt er der på sådanne steder af- og pålæsning morgen og aften, så det var der formentlig ikke. Der var ingen afstribning af kørevejen. Virksomheden havde inden ulykken instrueret medarbejderne om en hastighedsbegrænsning, og det var påbudt medarbejderne at bære vest på pladsen.
De var på lastepladsen, fordi der var sket en ulykke, hvor en medarbejder var trådt baglæns ud på kørevejen, og var blevet kørt ned. Han skulle vurdere, om virksomheden havde truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at medarbejderne ikke kom til skade, også selvom medarbejderne agerede uhensigtsmæssigt. Det var hans vurdering, at virksomheden ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre medarbejderen. De gav virksomheden et påbud. Gående og kørende trafik skal så vidt muligt skilles ad. Det var ikke sket i tilstrækkelig grad på lastepladsen. Påbuddet går på afmærkning og afstribning af kørevejen. Kørevejen på en lasteplads kan flytte sig, fordi bunkerne af materiel kan blive større eller mindre. Det kan derfor være svært med afstribning af kørevejen, men det betyder ikke, at man ikke skal foretage afstribningen.
Det er 4 år siden, at han besøgte T ApS, så han kan ikke huske, hvad han nøjagtig drøftede med Vidne 1 og Ansat D. De har givetvis talt om, hvordan dagligdagen fungerede på lastepladsen, og hvordan arbejdet blev ud ført. Han mener, at virksomheden godt kunne have lavet en afstribning af kørevejen på pladsen. Det er den samme problemstilling i mange andre typer af virksomheder. Fx i Ikea eller en trælasthandel, hvor der også bliver modtaget og hentet varer hele tiden. Det er hans opfattelse, at T ApS burde have gjort mere, og det var derfor, at de gav virksomheden et påbud.
Han kan ikke huske, om han fulgte op på påbuddet. Han mindes ikke, at han var på en efterfølgende kontrol hos virksomheden. Han er sikker på, at T ApS meldte skriftligt tilbage på påbuddet, som de dengang skulle ifølge reglerne. Han kan ikke udtale sig om, hvorfor forholdene eventuelt ikke tidligere blev påpeget ved eventuelle tidligere besøg fra Arbejdstilsynet.
Han kan se af afgørelsen, at Vidne 3 havde forklaret, at han iagttagede Vidne 2 inden uheldet, og at Vidne 2 stod med ryggen til Vidne 3’s lastbil. Lastbilerne var åbenbart så tæt, at Vidne 2 bare skulle træde ét skridt tilbage for at blive ramt. T ApS kunne også have valgt at indføre en respektafstand mellem biler og personer, hvilket også kunne have forebygget uheldet. Vidne 2 var åben bart så optaget af sit arbejde, at han ikke var bevidst om, hvad det betød, at lastbilen var så tæt på. Han talte ikke selv med hverken Vidne 2 eller Vidne 3. Han mener ikke, at lastepladsen kan sammenlignes med en normal trafiksituation, hvor en fodgænger træder ud foran en bil, da der i en normal trafiksituation er fortov og kantstene. Påbuddet er lavet ud fra de oplysninger, som han fik fra Direktør Vidne 1 og Ansat D.
Afstribningen på lastepladsen skulle fungere som en slags opmærksomhedslinje. Det skulle ikke være ment som et hegn, som gående ikke måtte passere. Linjen skulle gøre medarbejderen opmærksom på, at medarbejderen bevægede sig ind i en kørende zone.
Han tog et billede af kørevejen, da han besøgte lastepladsen. Kørevejen var rydelig, da han tog billedet. Han besøgte lastepladsen i oktober, så han tænker, at der ikke var meget materiel på pladsen. Der var ikke en opdeling på lastepladsen, hvor der var en naturlig hovedvej. Det er ikke direkte beskrevet i loven, hvordan afgrænsningen af gående og kørende trafik skal ske. Afgræsningen kan fx ske ved afmærkning eller indhegning, hvilket Arbejdstilsynet drøfter med virksomheden. Det er rigtigt, at T ApS havde gjort noget for at sørge for sikkerheden, men det var ikke tilstrækkeligt til forebyggelse af den skete ulykke. Han mener ikke, at bare fordi der ikke tidligere var sket uheld, var det ensbetydende med, at sikkerheden var i orden, det kunne jo være rent held.
Han skrev påbuddet med det for øje, at der skulle være en tydelig afgrænsning af gående og kørende trafik. Han kom ikke så tit på stilladspladser, så han ved ikke om afstribning af lastepladser er sædvanlig i branchen.
Vidne 5 har forklaret i relation til forhold 2, at han arbejder som stilladsarbejder for T ApS. Han kan godt huske episoden. Han havde på det tidspunkt arbejdet for virksomheden i 4-5 måneder. Han havde taget nogle stilladskurser på tidspunktet. Det var hans chef, der forklarede ham, hvordan man byggede stilladset, og hvordan sikkerheden skulle være. Han havde arbejdet i en periode på en byggeplads i området C. På byggepladsen i område C arbejdede de meget med sikkerheden, og sikkerheden var meget vigtig. Han var lige rykket ud til byggeplads B. Det var ikke hans første dag på byggepladsen, men han havde måske været der i et par dage. Der var ham og en kollega, der arbejdede på byggepladsen. Kollegaen arbejdede nede på jorden, og han arbejdede oppe på stilladset.
Man bruger sele og hegn til at sikre sig på stilladset. Han havde en sele på den pågældende dag. Normalt spændte han selen fast til en sølje eller et hegn. Han sætter derefter et nyt hegn på, som han så spænder sig fast til. Så sætter man det næste hegn på og så videre. Den pågældende dag havde han glemt sin egen sele derhjemme, så han fandt en anden sele i en af skurvognene. Den sele, han fandt, var magen til den sele, som han havde derhjemme. Det var den samme slags sele.
Forevist Arbejdstilsynets billeder forklarede han, at det er ham på billederne. Det er rigtigt, at der ikke var noget hegn flere steder. Han skulle have haft sat hegnet op, og så båret de andre hegn ind over hegnet. Han havde haft problemer med skulderen, så det var nemmere at tage hegnet, uden at han skulle bære det ind over et andet hegn. Han vidste godt, at man ikke måtte gøre sådan ifølge reglerne. Det var fordi, at han havde ondt i skulderen, at han gjorde det. Hans kollega var nede på jorden, og det var kun ham, der var på stilladset. Arbejdstilsynet kom forbi.
Ansat D er sikkerhedsmand i virksomheden, og Ansat D kom på byggepladsen. Vidne 1 kom også indimellem på byggepladsen. Vidne 1 var forbi byggepladsen et par timer før, at Arbejdstilsynet kom. Han talte med Vidne 1 på byggepladsen den dag. Vidne 1 siger altid til ham, at han skal have sele på. Han havde en sele på, da Vidne 1 var på byggepladsen. Det var den samme sele, han havde på, som da Arbejdstilsynet kom.
Han havde vidst pause, da Vidne 1 kom forbi byggepladsen. Vidne 1 vidste ikke, at han arbejdede på den måde, som han gjorde den dag. Det er rigtigt, at han ikke var spændt fast, og at der ikke var noget hegn. Han gik bare uden noget oppe på stilladset.
I virksomheden taler de hver dag under morgenmaden om sikkerheden, og at medarbejderne skal huske sele og hjelm. Vidne 1 er meget optaget af sikkerheden. Det var dumt, at han gjorde, som han gjorde. Han gjorde det kun, fordi han havde ondt i skulderen. Han gør det ikke mere. Nu har de et andet system, som er meget bedre. Han burde have spændt sig fast, mens han satte hegnet på.
Vidne 6 har forklaret i relation til forhold 1, at hun er ansat i Arbejdstilsynet. Hun var på besøg hos T ApS sammen med Vidne 4 dagen efter ulykken. Det er meget lang tid siden, så hun har genopfrisket sin hukommelse ved at kigge i sagen. En mand var blevet påkørt i forbindelse med læsning af en lastbil. Manden trådte baglæns og blev ramt af det bagerste hjulsæt på en kørende lastbil. Hun og Vidne 4 var rundt og kigge på lastepladsen, men hun kan slet ikke huske besøget i detaljer. Hun har været på lastepladsen en enkelt gang siden, og det var ikke for så længe siden.
Det var Vidne 4, der var ansvarlig, og det var ham, der traf beslutningen om at lave et påbud. Hun var med som sparing. Hun og Vidne 4 var typisk enige i beslutningerne. De gav påbuddet ud fra, hvad de oplevede ude på stedet. Der var ingen afskærmning eller opsat spejle på lastepladsen. Der var heller ingen klare færdselsregler på lastepladsen. Det er normalt noget, som de kigger meget indgående på, hvis der er et område med sammenblanding af gående og kørende trafik. Det vil typisk være sådan, at der i den situation skal ske afstribning. Hvis en virksomhed ikke kan undgå en sammenblanding af gående og kørende trafik, så er afstribning den bedste løsning. Det fremgår af AT- vejledningen, hvad man som virksomhed kan gøre. Påbuddet gik ud på, at T ApS skulle sikre medarbejderne mod påkørsel. Det var ikke et metodepåbud, dvs. at påbuddet ikke bestemte, hvilken metode, som virksomheden skulle bruge. Arbejdstilsynet kan vejlede om, hvilken metode, der kan bruges til at opfylde påbuddet. Der er forskellige løsningsmodeller, der også er beskrevet meget tydeligt i AT-vejledningen. AT-vejledningen ligger på Arbejdstilsynets hjemmeside, og der bliver henvist til den i påbuddet. Påbuddet var udtryk for, at de ikke fandt forholdene tilfredsstillende. Hun var til et dialogmøde hos T ApS for et par måneder siden, og der var afstribning på lastepladsen, som var ved at være slidt.
Hun ved ikke, hvorfor forholdet eventuelt ikke blev påpeget under eventuelle tidligere tilsyn. De gav påbuddet efter en konkret henvendelse om et uheld. Det kan være, at der slet ikke var nogen medarbejdere på lastepladsen, da Arbejdstilsynet var der sidst. Det er ret forskelligt, hvad de lige ser, når de er på tilsyn.
Når hun læser sagens akter igennem, så er det meget sandsynligt, at reglerne var overtrådt. Hun kan sagtens se for sig, at manden trådte et skridt tilbage ved et uheld, men at der ikke skulle mere til end et enkelt skridt betød, at sikkerhedsafstanden var for kort. Virksomheden havde metodefrihed til opfyldelse af påbuddet. Det var op til virksomheden at finde ud af, hvad der var den gode løsning. Afstribning er typisk en god løsning. En anden løsning kunne være pauser i den kørende trafik, når der også var gående trafik. Overtrædelsen af reglerne er, at arbejdet ikke var tilrettelagt fuldt forsvarligt. Det er ikke et krav i henhold til lovgivningen, at der var afstribning. Afstribning er beskrevet i AT-vejledningen som en af de bedste løsninger. Det var ulykken, der gav anledning til påbuddet.
Der har været fremlagt Arbejdstilsynets afgørelse af 29. december 2016.
Der har videre været fremlagt Arbejdstilsynets indstilling om retslig tiltale mod T ApS af 14. januar 2016.
Der har endvidere været fremlagt Arbejdstilsynets indstilling om retslig tiltale mod T ApS af 4. maj 2017.
Rettens begrundelse og afgørelse
Forhold 1
På baggrund af forklaringerne lægger retten til grund, at der på lastepladsen var en hastighedsgrænse på 10 km/t, men at der ikke i øvrigt var faste retningslinjer eller anvisninger for kørsel på pladsen.
Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har sam stemmende forklaret, at det gav sig selv, hvor man måtte køre på lastepladsen, og at instruktionerne om kørsel på lastepladsen var, at medarbejderne skulle køre efter forholdene og bruge deres sunde fornuft.
Vidne 2 og Vidne 3 har forklaret, at uheldet skete i en sædvanlig arbejdssituation, og at uheldet formentlig skete ved, at Vidne 2 trådte ét enkelt skridt tilbage, og derved trådte ind under det bagerste sæt dæk på Vidne 3s lastbil.
Herefter, samt på baggrund af Vidne 4 og Vidne 6s forklaringer, finder retten, at arbejdet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der ikke på lastepladsen var truffet effektive foranstaltninger til adskillelse af kørende og gående trafik. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke var faste retningslinjer eller anvisninger for kørsel på lastepladsen udover hastighedsbegrænsningen, og at der ikke skulle mere til, førend der skete et alvorligt uheld, end at en medarbejder i en helt sædvanlig arbejdssituation på lastepladsen trådte ét enkelt skridt tilbage.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftets forhold 1.
Forhold 2
Det er ubestridt, at Vidne 5 udførte arbejde på stilladset den pågældende dag i strid med arbejdsmiljølovgivningen, idet han ikke havde påsat hegn i henhold til reglerne, og at han ikke var iført en sikkerhedsgodkendt sele. Retten lægger derfor til grund, at Vidne 5s udførelse af arbejdet skete på en måde, der ikke var fuldt sikkerhedsmæssigt forsvarlig, jf. arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1.
Det følger af arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, at arbejdsgiveren kan pålægges bødeansvar for overtrædelse af samme lovs § 38, stk. 1, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis den kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer. Hvis arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljølovens kap. 4, kan arbejdsgiveren imidlertid ikke pålægges bødeansvar, hvis de ansatte overtræder lovgivningens krav om blandt andet anvendelse af sikkerhedsudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3.
Vidne 1 har forklaret, at Vidne 5 var kommet til Danmark som flygtning, og at Vidne 5 havde arbejdet hos T ApS siden august 2016 som lærling. Direktør Vidne 1 har videre forklaret, at det var ham selv og hans sikkerhedsansatte, Ansat D, der stod for oplæringen og instruktionen af Vidne 5, hvilken i det væsentlige foregik på dansk. Direktør Vidne 1 har endvidere forklaret, at Vidne 5 egentlig arbejdede på en anden byggeplads, området C, på et stillads, der var ca. 5 meter højt, mens stilladset på byggeplads B var ca. 24 meter højt. Vidne 1 har yderligere forklaret, at han selv kom dagligt på byggeplads B for at kontrollere arbejdet, og at Ansat D var på byggepladsen ca. én gang om ugen.
Vidne 5 har forklaret, at han på daværende tidspunkt havde arbejdet for T ApS i 4-5 måneder, og at han havde taget nogle stilladskurser. Vidne 5 har videre forklaret, at han kun havde været på byggeplads B i få dage, og at han før det arbejdede på område C. Vidne 5 har yderligere forklaret, at Ansat D kom på byggeplads B, og at Vidne 1 også kom forbi byggepladsen engang imellem.
Herefter finder retten, at tiltalte ikke har planlagt eller tilrettelagt arbejdet fuldt forsvarligt, og at de sikkerhedsmæssige mangler ved udførelsen af arbejdet ikke alene skyldtes, at Vidne 5 bevidst tilsidesatte grundlæggende og velkendte forsvarlige arbejdsmetoder og sikkerhedsforanstaltninger, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 3. Retten har herved lagt vægt på Vidne 5’s begrænsede erfaring og uddannelse som stilladsarbejder, at Vidne 5 havde fået instruktionerne om sikkerhed mundtligt på dansk, at Vidne 5 ifølge hans egen forklaring arbejdede alene oppe på stilladset den pågældende dag, og at der kun blev ført tilsyn med Vidne 5s udførelse af arbejde ca. én gang dagligt.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftets forhold 2.
Straffastsættelse
Straffen fastsættes til en bøde på 157.500 kr., jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 9. september 2017 af lov om arbejdsmiljø, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 af lov om arbejdsmiljø, § 82, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 6, jf. § 86, jf. § 38 og § 42, og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning med senere ændringer § 68, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 13, stk. 1 og stk. 3, jf. straffelovens § 89, og Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 9. september 2017 af lov om arbejdsmiljø, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1072 af lov om arbejdsmiljø, med senere ændringer § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4, nr. 1, jf. stk. 6, jf. § 86 og bekendtgørelse nr. 1516 af den 16. december 2010 med senere ændringer om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1, jf. § 73, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. straffelovens § 89.
Straffen er fastsat på baggrund af sagens karakter, herunder karakteren af overtrædelserne af arbejdsmiljølovgivningen, antal ansatte i virksomheden og at der skete samt var betydelig risiko for alvorlig personskade.
Thi kendes for ret
T ApS skal betale en bøde på 157.500 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af Østre Landsrets dombog
Dom afsagt den 12. marts 2021 af Østre Landsrets 12. afdeling.
Anklagemyndigheden mod T ApS
Retten i Glostrups dom af 17. december 2019 er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.
Forklaringer
Der er i Landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte ved Direktør Vidne 1 og vidnerne Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
De i byretten af vidnerne Vidne 5 og Vidne 6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte ved direktør Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke ligger et produktionshus bagved lastepladsen, men derimod en kontorbygning. Der var dengang ca. 25 lærlinge og 35 uddannede i virksomheden. Færdslen på pladsen skete efter færdselslovens regler. Der var ingen gående på lastepladsen. Der var afmærkning i bredden ved de enkelte elementer. Grunden er ca. 100 meter lang og 130 meter bred. Fra pladsen foran kontorbygningen, hvor lastbilerne holder, skal man gå op ad en trappe for at komme til lastepladsen, hvis man ikke benytter indkørslen fra vejen. Der er en sti til gående bag om lastepladsen. Den går ikke igennem lastepladsen. De taler hver morgen om sikkerheden i virksomheden, og han bruger generelt megen tid på det. Der er nu to gule striber med fem meters mellemrum på hovedfærdselsåren. De fungerer som vejkant. Striberne ville ikke have forhindret ulykken. De gør det heller ikke nemmere for stilladsmontørerne. Som følge af sin tilknytning til stilladssektionen under Dansk Byggeri besøger han en række virksomheder og deres lastepladser. Han kender stadig ingen virksomheder, der har foretaget afstribning eller afmærkning.
Vedrørende forhold 2 er det ikke korrekt anført i byrettens dom, at Vidne 5 ikke skulle have haft line på. Vidne 5 havde været ansat siden maj 2016, og han blev lærling i august 2016. Vidne 5 havde på ulykkestidspunktet været på to kurser, et kursus i systemstillads og et kursus i rør og koblinger. Når man har taget kurset, er man udlært i emnet. Sikkerheden bliver taget alvorligt på skolen, og hvis man ikke følger forskrifterne, bliver man bortvist. Vidne 5 havde tidligere arbejdet med systemstillads i område C. På byggeplads B blev Vidne 5 instrueret om, at han skulle sætte hegn op. Vidne 5 kunne have hægtet sig fast, og det skulle han have gjort. Vidne 5 monterede forkert. Den rigtige måde havde været at opsætte hegn gradvist på begge sider af elevatoren indefra og ud. Vidne 5 var dog dygtig til sit arbejde. Vidne 5 taler godt dansk og talte også dansk i byretten. Tolken blev ikke brugt. Vidne 5 forstod dog ikke alt ved det danske samfund. Vidne 5 havde den tilgang, at der ikke var noget problem med ikke at overholde reglerne, så længe det ikke blev opdaget. Afhørte og Ansat D havde personligt instrueret Vidne 5. Afhørte var ude hver dag på arbejdspladsen i et halvt år. Nede fra jorden ville afhørte ikke have lagt mærke til, at Vidne 5 anvendte den forkerte sele. Afhørte finder det forsvarligt, at han satte Vidne 5 til at arbejde i 24 meters højde. Det var det samme stilladsarbejde som i område C bare højere oppe.
Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat er ansat i virksomheden. Han er nu på timeløn i forhold til tidligere, hvor han var på akkord. Han er ikke decideret i skånearbejde, men han er gået lidt ned i tempo på grund af sin dårlige fod. Han har en varig funktionsnedsættelse. Da ulykken skete, var det vidst en almindelig morgen på lastepladsen. Når man er på akkord, vil man gerne ”ud ad døren” hurtigst muligt, så man kan komme i gang på byggepladsen. Folk passer deres eget. Det er ikke kaos på den måde på pladsen. Hans forklaring for byretten om, at der nok var syv til otte meter frit på kørevejen, skal forstås således, at det var hovedfærdselsårens almindelige bredde. Han stod den morgen og skulle hjælpe gaffeltrucken med at komme fri. Hans lastbil havde nok kun ”stjålet” tre meter af kørevejen. Han må have taget et skridt bagud, da ulykken skete, muligvis på grund af overbalance da han holdt jernstangen ud for hoften. Stilladsdelene ligger sammen og i god orden. Lastbilerne holder skiftevis ud for de enkelte båse på hovedfærdselsåren for at laste eller aflæsse stilladsdele. Afstribning vil efter hans opfattelse ikke gøre nogen forskel, for hvis båsene er fyldt op med stilladsdele, vil de rage ud over afstribningen.
Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at den dag var som alle andre dage. Han var vidst akkordlønnet. Han var opmærksom på Vidne 2, men så ham ikke træde tilbage. Foreholdt sin forklaring til politirapport den 12. oktober 2015, side 2, 4. afsnit, husker han ikke i dag at have forklaret sådan til politiet. Hvis han havde set Vidne 2 træde tilbage, ville han jo have reageret. Han husker ikke at have haft øjenkontakt med Vidne 2, men han så Vidne 2 ved sin lastbil. Vidne 2 må have trådt ind i lastbilens bagparti. Da han blev ansat, fik han at vide, hvordan man skulle færdes på pladsen. Han har vel også fået lidt at vide undervejs. Det blev dog ikke indskærpet dagligt. På lastepladsen ved man godt, hvornår en lastbil nærmer sig, for de støjer og er synlige.
Vidne 4 har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke er givet metodepåbud om afstribning. Der er med andre ord metodefrihed. En måde, hvorpå påbuddet kunne opfyldes, ville have været at parkere lastbilen på tværs på færdselsåren, når der skal gøres ophold. På den måde ville færdslen blive blokeret, og gående ville være afskærmet. Det gør man f.eks. i forbindelse med havarier. Uheldet må efter vidnets opfattelse være sket ved, at Vidne 2 har været så fokuseret på sit arbejde, at han ikke har været opmærksom på, at Vidne 3 nærmede sig. T ApS lever normalt op til sikkerhedsnormerne, men selv sådanne virksomheder kan have behov for at stramme yderligere op. Det var det, der var meningen med påbuddet. T ApS har dog et rigtig godt navn sikkerhedsmæssigt i branchen. Vidnet kan ikke sige, om der generelt sker afstribning inden for stilladsbranchen. Vidnet har besøgt en genbrugsplads på område G, som var afstribet.
Andre oplysninger
Tiltalte er senest straffet ved:
- den 25. april 2018 at have vedtaget en bøde på 6.000 kr. indenretligt for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport, og
- den 7. august 2018 at have vedtaget et bødeforlæg på 6.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport.
Landsrettens begrundelse og resultat Ad skyldsspørgsmålet
Ad forhold 1
Landsretten lægger til grund, at der på lastepladsen er skiltning med en hastighedsbegrænsning på 10 km/t og påbud om anvendelse refleksvest. Såvel kørende som gående færdsel på lastepladsen består af T ApS’ egne ansatte, der således har et godt kendskab til pladsen. På denne baggrund og efter oplysningerne om lastepladsens indretning og funktion i øvrigt finder landsretten, at anklagemyndigheden ikke har ført det til domfældelse under en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte har tilsidesat arbejdsmiljøreglerne som påstået, ved ikke at have truffet effektive foranstaltninger til adskillelse af kørende og gående trafik.
Tiltalte frifindes derfor i forhold 1.
Ad forhold 2
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet i forhold 2.
Landsretten har lagt vægt på, at Vidne 5 på daværende tidspunkt var en forholdsvis uerfaren stilladsmedarbejder uden dansk som modersmål, og at det, også efter indholdet af den forklaring, der for landsretten er afgivet af Vidne 1, må lægges til grund, at han havde et særligt behov for instruktion og effektivt tilsyn.
Ad strafudmålingen
Straffen for overtrædelse af forhold 2, der skal fastsættes efter de angivne bestemmelser i den gældende lovbekendtgørelse nr. 674 af 25. maj 2020, jf. de i byretsdommen angivne tidligere gældende bestemmelser, og som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, fastsættes efter karakteren af det strafbare forhold og oplysningerne om virksomhedens størrelse til en bøde på 87.500 kr.
Landsretten finder ikke grundlag for at nedsætte bøden i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 eller 14. De enkelte sagsbehandlingsskridt for dette forhold har ikke varet i urimelig lang tid, ligesom den samlede sagsbehandlingstid ikke har været uforholdsmæssig lang henset til, at der er tale om alvorlige og ikke ukomplicerede forhold, og at efterforskningen har krævet flere myndigheders involvering.
Thi kendes for ret
Byrettens dom i sagen mod T ApS ændres således, at selskabet straffes med en bøde på 87.500 kr.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.