Nye regler om arbejdstid og ændrede regler om hvileperiode pr. 1. juli 2024

De nye regler går bl.a. ud på,

• At arbejdsgiveren skal registrere de ansattes arbejdstid
• At arbejdsmarkedets parter i overenskomster kan aftale, at der kan indgås individuelle aftaler med de enkelte ansatte om, at de arbejder ud over 48 timer om ugen, som hidtil har været grænsen.

Ja, fra den 1. juli 2024 er der krav om, at arbejdsgiveren registrerer de ansattes arbejdstid. 

Reglerne hører under Beskæftigelsesministeriet, som kan svare på spørgsmål, fx om hvornår og hvordan arbejdstiden skal registreres.

Formålet med registrering af de ansattes arbejdstid er at gøre det muligt at se,

• om reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid overholdes, og
• om reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn overholdes

Ja, Arbejdstilsynet kan bede om at se registreringerne af arbejdstiden. Fx hvis Arbejdstilsynet har mistanke om, at reglerne om hvileperiode eller fridøgn ikke er overholdt. 

De ændrede regler går ud på, 

• At dem, der er undtaget fra reglerne, nu er de samme som dem, der er undtaget efter arbejdstidsdirektivet og efter Beskæftigelsesministeriets regler om arbejdstid.
• At kompenserende hvileperiode skal afvikles i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, som udløser ret til kompenserende hvileperio-de.
• At rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet ikke altid vil være hvileperiode.
• At det vil ikke længere kan aftales mellem arbejdsmarkedets parter, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet er hvileperiode (når der bliver hvilet).

De personer, der i dag er undtaget fra reglerne om hvileperiode og fridøgn, vil stort set være de samme personer, som dem, der fremover bliver undtaget. 

Undtagelsesreglen er tilpasset arbejdstidsdirektivet og Beskæftigelsesministeriets ”Arbejdstidslov”. Dette er sket for at sikre, at det er den samme persongruppe, der er undtaget arbejdstidsregistrering.

Arbejdstidsregistreringen har nemlig til hensigt at gøre det muligt både at opgøre den daglige arbejdstid og den daglige hvileperiode samt det ugentlige fridøgn.

Når der sker fravigelse af kravet om 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, skal der ydes kompenserende hvileperiode.

Arbejdstilsynet har hidtil vejledt om, at den kompenserende hvileperiode skal ydes ”snarest muligt”. Det vil nu ikke længere være tilstrækkeligt.

Fremover skal den kompenserende hvileperiode gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløser retten til kompenserende hvileperiode. 

Det gælder alle former for fravigelser, både de konkrete fravigelsesmuligheder, der er beskrevet i bekendtgørelsen, dispensationsmulighederne og aftale-mulighederne.

Hidtil har rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet været hvileperiode (når der ikke blev arbejdet).

Det vil fortsat være den altovervejende hovedregel, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet er hvileperiode (når der ikke arbejdes).

Der kan dog være tilfælde, hvor en ansat under en rådighedstjeneste/-vagt skal kunne møde på arbejdet så hurtigt og/eller så hyppigt, at vedkommende ikke har mulighed for selv at disponere over sin tid under rådighedstjenesten.

I sådanne tilfælde vil rådighedstjenesten/-vagten fremover blive betragtet som arbejdstid og ikke som hvileperiode.

Hidtil har arbejdsmarkedets parter kunne indgå kollektive aftaler om, at rådig-hedstjeneste på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, fx når de ansatte hviler i et vagtværelse. 

Det vil ikke længere være muligt fremover at indgå aftale om dette. Fremover vil al tid på arbejdsstedet blive betragtet som arbejdstid.