Nye regler om arbejdstid og ændrede regler om hvileperiode pr. 1. juli 2024
Den 1. juli er reglerne om arbejdstid og reglerne om hvileperiode ændret, så de er i overensstemmelse med EU-domstolens praksis.
Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for reglerne om arbejdstid, mens Arbejdstilsynet administrerer reglerne om hvileperiode og fridøgn.
Få svar på de mest gængse spørgsmål om regelændringerne her:
Ændrede regler om arbejdstid
Ændrede regler om hvileperiode og fridøgn
-
Hvileperiode - Hvad går de ændrede regler ud på?
De ændrede regler går ud på,
- At dem, der er undtaget fra reglerne, nu er de samme som dem, der er undtaget efter arbejdstidsdirektivet og efter Beskæftigelsesministeriets regler om arbejdstid.
- At kompenserende hvileperiode skal afvikles i umiddelbar forlængelse af den arbejdsperiode, som udløser ret til kompenserende hvileperiode.
- At rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet ikke altid vil være hvileperiode.
- At det vil ikke længere kan aftales mellem arbejdsmarkedets parter, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet er hvileperiode (når der bliver hvilet).
Hvileperiode og fridøgn m.v. - Bekendtgørelse 324 - 2002 - med senere ændringer
-
Hvad betyder ændringen i forhold til dem, der er undtaget fra reglerne?
De personer, der i dag er undtaget fra reglerne om hvileperiode og fridøgn, vil stort set være de samme personer, som dem, der fremover bliver undtaget.
Undtagelsesreglen er tilpasset arbejdstidsdirektivet og Beskæftigelsesministeriets ”Arbejdstidslov”. Dette er sket for at sikre, at det er den samme persongruppe, der er undtaget arbejdstidsregistrering.
Arbejdstidsregistreringen har nemlig til hensigt at gøre det muligt både at opgøre den daglige arbejdstid og den daglige hvileperiode samt det ugentlige fridøgn.
Læs mere om hvileperiode og fridøgn her:
Hvileperiode og fridøgn m.v. - Bekendtgørelse 324 - 2002 - med senere ændringer
-
Hvad betyder ændringen vedr. kompenserende hvileperiode?
Når der sker fravigelse af kravet om 11 timers sammenhængende hvileperiode i døgnet, skal der ydes kompenserende hvileperiode.
Arbejdstilsynet har hidtil vejledt om, at den kompenserende hvileperiode skal ydes ”snarest muligt”. Det vil nu ikke længere være tilstrækkeligt.
Fremover skal den kompenserende hvileperiode gives i umiddelbar forlængelse af det arbejde, der udløser retten til kompenserende hvileperiode.
Det gælder alle former for fravigelser, både de konkrete fravigelsesmuligheder, der er beskrevet i bekendtgørelsen, dispensationsmulighederne og aftale-mulighederne.
Læs mere om hvileperiode og fridøgn her:
Hvileperiode og fridøgn m.v. - Bekendtgørelse 324 - 2002 - med senere ændringer
-
Hvad betyder ændringen om rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet?
Hidtil har rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet været hvileperiode (når der ikke blev arbejdet).
Det vil fortsat være den altovervejende hovedregel, at rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet er hvileperiode (når der ikke arbejdes).
Der kan dog være tilfælde, hvor en ansat under en rådighedstjeneste/-vagt skal kunne møde på arbejdet så hurtigt og/eller så hyppigt, at vedkommende ikke har mulighed for selv at disponere over sin tid under rådighedstjenesten.
I sådanne tilfælde vil rådighedstjenesten/-vagten fremover blive betragtet som arbejdstid og ikke som hvileperiode.
Læs mere om hvileperiode og fridøgn her:
Hvileperiode og fridøgn m.v. - Bekendtgørelse 324 - 2002 - med senere ændringer
-
Hvad betyder ændringen vedr. aftaler om rådighedstjeneste på arbejdsstedet?
Hidtil har arbejdsmarkedets parter kunne indgå kollektive aftaler om, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes som hvileperiode, fx når de ansatte hviler i et vagtværelse.
Det vil ikke længere være muligt fremover at indgå aftale om dette. Fremover vil al tid på arbejdsstedet blive betragtet som arbejdstid.
Læs mere om hvileperiode og fridøgn her:
Hvileperiode og fridøgn m.v. - Bekendtgørelse 324 - 2002 - med senere ændringer