Styrk din viden om, hvordan du som ansat i en selvforsikret enhed håndterer arbejdsskadesager
Som ansat i en selvforsikret enhed kan du komme til kursus i arbejdsskadeområdet og blive klogere på, hvordan du håndterer arbejdsskadesager, og hvad der er særligt vigtigt at vide om de nye tiltag fra sidste års lovændring.
Onsdag den 5. marts og onsdag den 26. marts klokken 9-16 tilbyder Ankestyrelsen i samarbejde med Arbejdstilsynet et kursus om arbejdsskadeområdet, som er målrettet til medarbejdere, der håndterer sagsbehandling af arbejdsulykker, i de selvforsikrede enheder. Dvs. kommuner, regioner og statslige enheder.
Kursets formål er at styrke viden om og forståelse for håndteringen af arbejdsulykker i de selvforsikrede enheder. Det skal bl.a. medvirke til, at de selvforsikrede enheder opnår større viden om, hvordan arbejdsulykker håndteres og sagsbehandles, så de bedre kan vurdere, hvornår der er tale om en arbejdsskade, som skal anmeldes. Der vil desuden gives gode råd til håndtering af selve anmeldelsen. Tiltag fra Aftalen om et forbedret arbejdsskadesystem fra september 2022 vil også gennemgås.
Læs mere om kurset og tilmelding på følgende link: