Gå til hovedindholdet

Bliv en del af Arbejdstilsynets brugerpanel

Vil du hjælpe Arbejdstilsynet med at blive bedre til at hjælpe dig?

I Arbejdstilsynet arbejder vi på at skabe løsninger, der gør det lettere for virksomheder at få hånd om arbejdsmiljøarbejdet. Derfor har vi brug for din hjælp. Vi udvikler løbende vores eksisterende løsninger, og nye tiltag er på vej. Disse løsninger skal naturligvis være nemme at anvende, være målrettede til den enkelte virksomheds behov og passe ind i brugernes hverdag.

Vi har derfor etableret et brugerpanel, som giver os mulighed for i videst muligt omfang at inddrage din og virksomhedernes stemme i arbejdet med at forbedre vores arbejde.

Din rolle som deltager i brugerpanelet

Har du lyst til at blive en del af vores brugerpanel og hjælpe til, at vores løsninger er bedst muligt målrettede til dine behov?

I første omgang skal du blot give os tilladelse til at sætte dine oplysninger ind i en database, der udgør vores brugerpanel. Du vil kunne blive bedt om at deltage på forskellig vis afhængig af, hvad det er vi vil undersøge – det kan fx være spørgeskemaer, interviews eller brugertests. Du kan til enhver tid takke nej til at deltage – fx hvis tidspunktet passer dårligt.

På forhånd tak.

Tilmelding og afmelding

Tilmeld dig Arbejdstilsynets brugerpanel

Du vil altid kunne få slettet dine data, hvis du ikke længere er interesseret i at deltage i brugerpanelet.

Afmeld dig fra Arbejdstilsynets brugerpanel

 

Sidst revideret: 11. april 2024

Henter PDF