Gå til hovedindholdet

Klager over arbejdsmiljø

Sådan behandler vi dine personoplysninger når du klager over arbejdsmiljøet.

Formålet

Arbejdstilsynet kan som kontrolmyndighed på Arbejdsmiljøområdet modtage klager over arbejdsmiljøet på en virksomhed.  Formålet med behandlingen af de modtagne oplysninger er at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre et kontrolbesøg på den virksomhed, der klages over.  Behandlingen er nødvendig for at Arbejdstilsynet kan opfylde sin retlige forpligtelse som kontrolmyndighed på arbejdsmiljøområdet. Jf. Arbejdsmiljølovens § 1.

Opbevaring af personoplysninger

Vi opbevarer dine oplysninger, så længe vi har behov for det eller pligt til det. Du kan se reglerne om, hvordan vi som offentlig myndighed skal opbevare dokumenter i arkivloven. Vi opbevarer dine oplysninger sikkert og fortroligt i vores it-systemer, hvor adgangen er kontrolleret og begrænset til de medarbejdere, der har brug for det i deres arbejde.

Modtagere

Vi overlader dine personoplysninger til vores databehandlere, der bistår med drift og administration af vores it-systemer.

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til andre, og din klage vil blive behandlet anonymt. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage jf. AML § 79, stk. 2.

Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt, at videregive dine oplysninger til andre som fx:

  • Politiet (hvis der bliver en straffesag for overtrædelse af fx Arbejdsmiljøloven eller Udstationeringsloven).
  • SKAT (hvis Arbejdstilsynet træffer en virksomhed, som ikke er anmeldt i Registret for Udenlandske Tjenesteydere, RUT).
  • Arbejdsmiljøklagenævnet (hvis Arbejdstilsynets afgørelse bliver påklaget). Hvis det bliver nødvendigt at videregive dine oplysninger til andre, vil du få besked herom.

Dine rettigheder som registreret

Du har ret til:

  • Indsigt – du har til hver en tid ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig samt en række yderligere oplysninger.
  • Berigtigelse – du har ret til at bede os om at få rettet oplysninger, som fx er forkerte eller vildledende.
  • Begrænsning – du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
  • Sletning – du har i særlige tilfælde ret til at få slettet de oplysninger, som vi behandler om dig.
  • Indsigelse – hvis du ikke mener, at vi har nogen grund til at bruge dine personoplysninger, har du også ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af oplysningerne.
  • Dataportabilitet – du har i nogle tilfælde ret til at få en kopi af dine oplysninger i et maskinlæsbart format, som du kan give til en anden dataansvarlig. Retten gælder dog ikke, når vi bruger oplysningerne i vores arbejde som offentlig myndighed, men kan fx være relevant, hvis grundlaget for behandling af dine personoplysninger er en kontrakt mellem Arbejdstilsynet og dig.

Arbejdstilsynet skal understrege, at der kan ske indskrænkninger i ovennævnte rettigheder, hvorefter oplysninger fx ikke kan slettes. Det gælder fx hvis anden lovgivning foreskriver, at myndigheden har pligt til at notere oplysningerne. Som eksempel kan nævnes offentlighedslovens § 13 om myndigheders notatpligt og § 15 om myndigheders journaliseringspligt.

Her kan du klage

Du har ret til at indgive en klage til Arbejdstilsynet, hvis du er utilfreds med den måde vi behandler dine personoplysninger på.

Du kan også indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside.

På Datatilsynets hjemmeside kan du også finde mere information om databeskyttelse, dine rettigheder og brug af personoplysninger:

www.datatilsynet.dk

Kontakt Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores behandling heraf, er du altid velkommen til at kontakte Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynet
Landskronagade 33
2100 København Ø
CVR-nr.: 21 48 18 15

Telefon: 70 12 12 88

Kontakt data-beskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:

Telefon: 72 20 50 00

Ved brev:

Holmens Kanal 20
1060 København
att. "databeskyttelsesrådgiver"

Sidst revideret: 10. april 2024

Henter PDF