1. Indledning
Alle trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder, der bruges her i landet, skal være henført til en kontrolklasse. Kontrolklassen angiver, hvilke undersøgelser, eftersyn og andet, som udstyret skal gennemgå. Kontrolklasserne er bl.a. bestemt ud fra, hvilken kategori udstyret er blevet klassificeret i.
Det er ejeren/brugeren, der bestemmer kontrolklasse for det trykbærende udstyr. Det sker på baggrund af fabrikantens klassificering af udstyret efter bekendtgørelsen om indretning af trykbærende udstyr bilag 1 (trykudstyrsdirektivet). For ældre udstyr er der dog ikke sket en sådan klassificering. Denne vejledning beskriver derfor baggrunden for både klassificeringen og kategoriseringen af trykbærende udstyr.
2. Formål og målgruppe
Formålet med vejledningen er at beskrive fremgangsmåden, når ejeren/brugeren skal bestemme kontrolklasser for trykbærende udstyr.
Målgruppen for vejledningen er fortrinsvis fabrikanter og ejere/brugere af trykbærende udstyr samt inspektionsorganer.
3. Anvendelsesområde
Vejledningen gælder for trykbærende udstyr og enheder, der indeholder eller kan udvikle:
- dampe eller luftarter med tryk større end 0,5 bar
- væsker med en sådan temperatur, at deres damptryk er større end 0,5 bar.
4. Til bestemmelsen af kontrolklasse
Det er ejeren/brugeren, der skal bestemme, hvilken kontrolklasse det trykbærende udstyr skal tilhøre. Hvis der ikke findes oplysninger fra fabrikanten om klassificering af udstyret efter trykudstyrsdirektivet, er det nødvendigt først at finde ud af:
- hvilken type af trykbærende udstyr der er tale om, se afsnit 5.1.
- hvilke fluida (indhold) udstyret indeholder, se afsnit 6.1.
udstyrets rumfang, tryk og produkttal, se afsnit 7.1.
5. Typer af trykbærende udstyr
5.1. Definitioner
Beholder: Et svøb konstrueret til opbevaring af fluida under tryk, herunder også de dertil direkte fastgjorte dele, indtil den anordning, der er beregnet til sammenkobling med andet udstyr. En beholder kan bestå af mere end ét kammer. Her er der ikke tale om en beholder, som indgår i en dampkedel.
Rørsystem: Dele til ledningssystemer, som er sammenkoblet for at indgå i et trykbærende system og er beregnet til transport af fluida. Rørsystemer omfatter bl.a. et rør eller et system af rør, rørledninger, rørtilbehør, ekspansionsmuffer, slanger og eventuelt andre trykbærende dele. Rørformede varmevekslere til afkøling eller opvarmning af luft sidestilles med rørsystemer.
Dampkedel: Fyret beholder eller rørsystem, som indebærer risiko for overophedning, og som er beregnet til produktion af vanddamp eller overhedet vand med temperatur over 110 °C til brug uden for dampkedlen. Ved fyring forstås, at der tilføres varme ved forbrændingsprocesser eller ved elektricitet.
Enhed: Flere stykker trykbærende udstyr, der er samlet til et integreret og funktionelt hele.
6. Fluida
6.1. Opdeling i grupper
Gruppe 1 omfatter fluida, der er bestemt som:
- eksplosive
- yderst brandfarlige
- meget brandfarlige
- brandfarlige (hvis den tilladte maksimaltemperatur er højere end flammepunktet)
- meget giftige
- giftige, eller
- brandnærende
Gruppe 2 omfatter alle andre fluida, som ikke er nævnt i gruppe 1.
Hvis en beholder består af flere kamre, skal fluidum tilhøre gruppen med de farlige fluida (gruppe 1), selv om andre kamre indeholder fluida fra gruppe 2. Indeholder et kammer fluida fra både gruppe 1 og 2, bestemmes fluida til at tilhøre gruppe 1.
7. Størrelser, tryk og produkttal
7.1. Definitioner
Volumen V: Det indre volumen, målt i liter, af et kammer inklusive studse indtil første sammenføjning, men eksklusive de faste indre komponenters volumen.
Nominel dimension DN: En numerisk størrelsesangivelse, som er anført med udvendig diameter eller med gevinddiameter. Det drejer sig om et afrundet tal, der kan benyttes som reference og ikke nødvendigvis er identisk med de tegningsmål, der anvendes ved fremstillingen. Det anføres som DN fulgt af et tal.
Tilladt maksimaltryk PS: Det af fabrikanten angivne maksimale tryk, målt i bar, som udstyret er konstrueret til.
Indstillingstryk: Det tryk, som enhedens beskyttelsesforanstaltning mod overskridelse af det tilladte maksimaltryk er indstillet til. Fx en sikkerhedsventils åbningstryk. Indstillingstrykket kan være mindre end det tilladte maksimaltryk.
Produkttal for trykbeholdere: Volumen V ganget med tilladt maksimaltryk PS eller indstillingstryk.
Produkttal for dampkedler: Ved bestemmelse af produkttallet for en dampkedel bestående af flere stykker trykbærende udstyr skal det totale volumen på vand-/dampsiden indgå.
Produkttal for rør: Nominel dimension DN ganget med tilladt maksimaltryk PS eller indstillingstryk.
8. Bestemmelse af kategori
8.1. Retsgrundlag og henvisninger
Det er ejeren/brugeren, der bestemmer, hvilken kontrolklasse det trykbærende udstyr skal tilhøre. Udgangspunktet herfor er fabrikantens oplysninger om klassificering af udstyret. Sådanne oplysninger findes dog ikke for ældre udstyr fra før trykudstyrsdirektivet.
Både kategorierne og kontrolklasserne for trykbeholdere, dampkedler, rørsystemer og enheder skal bestemmes ud fra reglerne i bekendtgørelse om indretning af trykbærende udstyr, bilag 1, som indeholder trykudstyrsdirektivet.
I direktivet er der angivet ligninger til beregning af kategori, og der er vist diagrammer, som også kan bruges.
Hvis der er uoverensstemmelse mellem diagrammernes kurver og ligningerne, er det ligningerne, som skal bruges.
8.2. Fremgangsmåde og kriterier for bestemmelse af kategori
Inddeling i kategorier afhænger af:
Type: beholder, rør eller kedel
Fluida: gruppe 1 eller 2
Produkttal: PS x V eller PS x DN
For trykbeholdere, der indeholder fluida gruppe 1, anvendes diagram 1 i trykudstyrsdirektivets bilag II
| 200 < PS x V ≤ 1.000 eller PS = 200 |
III |
B |
| PS x V > 1.000 eller PS = 1000 |
IV |
A |
OBS! Beholdere til ubestandige gasser, fx acetylen med PS x V > 25, henføres altid til mindst kategori III.
For trykbeholdere, der indeholder fluida gruppe 2, anvendes diagram 2 i trykudstyrsdirektivets bilag II
| 1.000 < PS x V ≤ 3.000 eller PS ≤ 4 eller PS = 1.000 |
III |
B |
| PS x V > 3.000 og PS > 4 eller PS = 3.000 |
IV |
A |
OBS! Bærbare ildslukkere og flasker til indåndingsapparater skal mindst henføres til kategori III.
For kedler til fremstilling af damp eller overhedet vand ved temperatur over 110 °C og alle trykkogere anvendes diagram 5 i trykudstyrsdirektivets bilag II
| 0,5 < PS ≤ 32 og V < 1.000 og 200 < PS x V ≤ 3.000 |
III |
B |
| PS x V > 3.000 eller PS > 32 eller V > 1.000 |
IV |
A |
For rørsystemer, der indeholder fluida gruppe 1, anvendes diagram 6 i trykudstyrsdirektivets bilag II
| DN > 350 eller PS x DN > 3.500 dog DN > 100 |
III |
B |
OBS! Rørsystem til ubestandige gasser fx acetylen med DN > 25, henføres altid til kategori III.
For rørsystemer, der indeholder fluida gruppe 2, anvendes diagram 7 i trykudstyrsdirektivets bilag II
| DN > 250 og PS x DN > 5.000 |
III |
B |
OBS! Rørsystemer, der indeholder fluida med en temperatur på over 350 °C og med DN > 100 eller PS x DN > 3.500, henføres til kategori III.
8.3. Kontrolklasser og kategorier
Kontrolklasse A omfatter udstyr og enheder, der klassificeres i kategori IV.
Kontrolklasse B omfatter udstyr og enheder, der klassificeres i kategori III.
Kontrolklasse C omfatter udstyr og enheder, der ikke skal, eller som ikke vil kunne, henføres til kategori III eller IV.
En enhed skal placeres i samme kontrolklasse som den del af enheden, som henføres til den højeste kontrolklasse. Her skal man se bort fra sikkerhedstilbehør, der indgår i enheden.
Dampkedler, der består af flere stykker trykbærende udstyr, henføres til samme kontrolklasse som det stykke udstyr, der kræver mest kontrol. Her skal man se bort fra sikkerhedstilbehør, der indgår i dampkedlen.
9. Særlige bestemmelser
Der gælder særlige bestemmelser for visse typer af udstyr.
Følgende udstyr skal henføres til kontrolklasse B:
- Når der er tale om trykluftbeholdere, trykekspansionsbeholdere i varmtvandsanlæg og hydroforer med produkttal større end 3.000.
- Når der er tale om pladevarmevekslere. Dog henføres pladevarmevekslere til kontrolklasse C, når produkttallet er mindre end eller lig med 200.
- Når der er tale om trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg og beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg, og hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet, og når produkttallet er større end 3.000.
- Når der er tale om beholdere med varme- eller kølekappe, hvor kappen alene placerer beholderen i kontrolklasse A.
- Når der er tale om beholdere i kontrolklasse A, som indgår i køleanlæg og indeholder kølemidler, der ikke angriber beholdermaterialet. Produkttallet må ikke overstige 10.000.
- Når der er tale om fyrede dampkedler i kontrolklasse A til produktion af vand ved en temperatur over 110 °C og højst 120 °C. Desuden skal der være et tryk på højst 6,5 bar til cirkulation uden for kedlen i et sluttet kredsløb.
Følgende anlæg skal henføres til kontrolklasse C:
- Når der er tale om pladevarmevekslere, når produkttallet er mindre end eller lig med 200
- Når der er tale om dampkedler, der udelukkende består af rør med en dimension på højst DN 32
- Når der er tale om dampkedler, hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produkttallet ikke overstiger 600.
Når der er tale om vakuumisolerede beholdere, der indeholder kryogene væsker eller flydende kultveilte, skal kontrolklassen bestemmes, som om beholderen indeholder fluida i gruppe 1.
Når der er tale om trykudligningsbeholdere i hydrauliske anlæg og beholdere til afbrydere i højspændingsanlæg, skal kontrolklassen bestemmes, som om beholderen indeholder fluida i gruppe 2. Det gælder for beholdere, hvor indholdet ikke angriber beholdermaterialet. Dog henføres sådanne beholdere med produkttal større end 3.000 til kontrolklasse B.
Jens Jensen
Bilag
1 - Diagrammer
2 - Eksempler
