AT-vejledninger

Bilag 1 - Ikke udtømmende liste over tekniske hjælpemidler, anlæg og arbejdsprocesser, som unge under 18 år ikke må arbejde med (E.0.2)

Bilag 1 til AT-vejledning om ikke-undervisningspligtige unges arbejde

Version

AT-vejledning E.0.2-3

Udgivelsesdato

1. marts 2007 / Opdateret 3. juni 2019

Hvad er en AT-vejledning?

AT-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

AT-vejledninger bruges til at

  • uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser)
  • forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis
  • oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme
  • forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv.

Er en AT-vejledning bindende?

AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en AT-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en AT-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en AT-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv.

Generer PDF
  1. Maskinelt drevne tekniske hjælpemidler
    1. 1) Maskiner med hurtigtgående skærende værktøj, som fx rundsave, klippe- og skæremaskiner, fræsere, afrettere, tykkelseshøvle, drejebænke til metal, træ o.l., pålægsmaskiner og boremaskiner med borepatron til mere end 13 mm bor.
    2. 1) Maskiner med farlige stempellignende bevægelser, som fx mekaniske, hydrauliske og pneumatiske presser, stansemaskiner, betonvaremaskiner, plastsprøjtemaskiner, støbemaskiner, tøjpresser, halmpresser og affaldspresser herunder papballepresser.
    3. 1) Maskiner med åbne valser eller snegle som fx offsettrykkemaskiner, strygeruller til tøj og snegletransportører.
    4. 1) Blande-, male-, knuse-, hakkemaskiner o.l. maskiner, som fx afsværingsmaskiner, rivemaskiner, centrifuger, røremaskiner, dejæltere og kødhakkemaskiner.
    5. Motorkædesave, motorrydningssave, buskryddere og motorhækklippere.
    6. Søm- og boltepistoler med undtagelse af sømpistoler til hæfteklammer med en masse på højst 0,3 g.
    7. Apparater til rengøring, maling, rustbeskyttelsesbehandling e.l. med et arbejdstryk på over 70 bar (7MPa).
      1) Det er dog tilladt unge at anvende de under pkt. 1, a) til d) nævnte tekniske hjælpemidler, der er udformet eller afskærmet således, at de bevægelige og bearbejdende dele er utilgængelige under drift, og der ikke er andre farer ved maskinerne.
  2. Traktorer, motorredskaber mv.
    1. Traktorer, selvkørende mejetærskere og traktorer med jordfræsere, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør, herunder til- og frakobling af vogne, maskiner og redskaber med kraftoverføring.
    2. Traktorer, som er forsynet med spil, læsse- eller graveaggregater eller med speciel løfteanordning, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
    3. Grave- og læssemaskiner, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
    4. Motorredskaber, som man sidder på, fx industritruck, palleløftere, gaffelstablere, gaffeltruck, fejemaskiner, rengøringsmaskiner, jordfræsere, plæneklippere og sneslynger, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
    5. Skovningsmaskiner, herunder kompostkværne og flishuggere samt høstmaskiner, som fx bugserende mejetærskere, finsnittere, grønthøstere og slåmaskiner.
    6. Motorredskaber med bearbejdende dele, som føres af gående, som fx feje- og rengøringsmaskiner, jordfræsere, motorplæneklippere og sneslynger.
  3. Maskinelt drevne løfteanordninger eller transportører
    1. Elevatorer, som ikke er trykknapstyrede, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
    2. Kraner og andre løfteredskaber og spil, herunder løfteredskaber til brug for handicappede, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
    3. Mobile personløftere og arbejdsplatforme, hængestilladser, bagsmækløftere, spil og slæbeskovle, for så vidt angår arbejdet som fører eller operatør.
  4. Arbejdsprocesser i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelse og reparation
    Smøring, rengøring, reparation o.l. arbejde ved igangværende motorer, maskiner, transmissioner og andre maskinelle anordninger, hvor de bevægelige dele er tilgængelige og kan forårsage personskader.
  5. Vibrationsbelastende håndværktøj
    Vibrerende håndværktøjer, som fx mejselhamre, slagmøtrikspændere, betonvibratorer og nittehamre, slagboremaskiner og rystepudsere samt vibrerende håndværktøjer med et vibrationsniveau over 130 dB (HA). Det er dog tilladt unge at udføre kortvarigt arbejde, det vil sige mindre end 30 minutter på en 8 timers arbejdsdag med slagboremaskiner og rystepudsere. I tilfælde, hvor det, efter § 10, stk. 1, er tilladt unge at udføre arbejde med vibrerende håndværktøjer, skal det daglige arbejde tilrettelægges, så der er hyppige afbrydelser.
  6. Risiko for højspændingsstød
    Arbejde, der indebærer risiko for højspændingsstød.
  7. Udstyr til svejsning og flammebehandling
    Autogensvejsning, skærebrænding, lysbuesvejsning og ukrudtsbrændere.

Indhold

Indhold

Version

AT-vejledning E.0.2-3

Udgivelsesdato

1. marts 2007 / Opdateret 3. juni 2019

Hvad er en AT-vejledning?

AT-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

AT-vejledninger bruges til at

  • uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser)
  • forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis
  • oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme
  • forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv.

Er en AT-vejledning bindende?

AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en AT-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en AT-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en AT-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv.

Generer PDF

Henter PDF