Gå til hovedindholdet

AT-vejledninger

Infralyd

Vejledningen handler om måling af infralyd, foranstaltninger til forebyggelse af skader som følge af infralyd samt om vejledende infralydgrænser.

Infralyd defineres som lyd med en frekvens under 20 Hz. Infralyd siges normalt at ligge under det “hørbare område”.

Infralyd kan dog høres i hvert fald ned til ca. 2 Hz, hvis lydtrykket er stort nok. Infralyd opfattes ofte som en rumlende eller buldrende lyd. Man kan også få fornemmelsen af trykken for ørene. Er frekvensen under 15-17 Hz opfattes den ikke som en tone, og ved de laveste frekvenser kan man fornemme lyden af de enkelte svingninger.

Som eksempel på infralydkilder kan nævnes:

Ventilationsanlæg, fyringsanlæg, kompressoranlæg, ovne, turbiner, langsomtgående motorer og transportmidler som biler, lastbiler, tog, skibe og fly.

Infralyd forekommer ofte sammen med almindelig støj, især kraftig lavfrekvent støj i frekvensområdet 20-100 Hz.

1. Følger af infralydpåvirkning

Hørbar infralyd kan virke generende, og niveauet behøver ikke være ret langt over høretærsklen, før genen kan være betydelig. Man regner med, at langvarig påvirkning med generende infralyd – i lighed med anden generende støj – kan give anledning til stressreaktioner med påvirkning af eksempelvis hjertet og det øvrige kredsløb.

Meget høje infralydniveauer er stærkt ubehagelige og kan give anledning til gener som træthed, hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær samt fornemmelse af vibrationer og talebesvær.

Vedvarende udsættelse for infralyd med meget høje niveauer kan give høreskader.

2. Foranstaltninger

Infralyd fra maskiner m.m. skal imødegås så effektivt som muligt fx ved hensigtsmæssig konstruktion.

Infralyd bekæmpes mest effektivt ved dæmpning af selve støjkilden.

Infralyd kan skyldes, at store plader vibrerer og derved sætter luften i bevægelse. Erstattes den massive plade med en perforeret plade, mindskes infralyden.

I bygninger, hvor store maskiner ikke er tilstrækkeligt vibrationsisolerede, kan vibrationer med en bestemt frekvens forplante sig gennem bygningen og give infralyd og lavfrekvent støj i andre rum. Problemet kan ofte løses ved bedre vibrationsisolering af maskinen eller ved at ændre maskinens omdrejningstal.

Ventilatorer, der i en luftkanal sidder tæt ved en skarp bøjning, vil give kraftige lufthvirvler og dermed infralyd og støj. Infralyd og støj kan mindskes ved at afrunde bøjningen og flytte ventilatoren.

Store oliebrændere, som brænder ujævnt, udsender tit en del infralyd. Dette kan ofte imødegås ved små konstruktionsændringer, som samtidig giver forbedret fyringsøkonomi.

Infralyd og lavfrekvent støj fra store stempelmotorer og kompressorer kan mindskes ved at montere særlige lyddæmpere i indsugnings- og udblæsningskanaler. Lyddæmperne skal være meget store for at være effektive. Nøjagtige beregninger er nødvendige for at sikre, at virkningen bliver som ønsket.

Almindelige høreværn (ørekopper og ørepropper), indkapslinger og afskærmninger har ringe virkning over for infralyd.

3. Måling af infralyd

Måling af infralyd kræver specialudstyr, som kan registrere de lave frekvenser korrekt og vægte dem i overensstemmelse med G-vægtningskurven. G-vægtningskurven er fastlagt i Dansk Standard DS/ISO 7196 – Frekvensvægtning til brug ved måling af infralyd, 1995.

En tilnærmelsesvis bestemmelse af det G-vægtede lydtrykniveau kan opnås ved at måle infralydniveauer i 1/3 oktavbånd uden vægtning. Dernæst korrigeres de målte værdier med G-kurvens vægtningsværdier. Disse værdier findes i DS/ISO 7196 i tabelform.

Når infralyd måles indendørs, skal man være opmærksom på, at lydtrykket kan variere meget inden for samme rum.

4. Vejledende infralydgrænser

Ved en daglig udsættelse for infralyd i 8 timer anbefales 95 dB(G) som en vejledende værdi, der ikke bør overskrides.

I arbejdssituationer, hvor der samtidig forekommer anden støj kan lidt højere niveauer accepteres, idet infralyden som regel er mindre generende, når der samtidig forekommer anden støj.

I transportmidler som busser og lastbiler vil det ofte være forbundet med store vanskeligheder at reducere infralydniveauet til under 100 dB(G). Niveauet må anses for acceptabelt, på grund af den samtidige forekomst af anden støj.

Ved korterevarende udsættelse for infralyd vil et niveau på 100-105 dB(G) være acceptabelt.

Jens Jensen

Indhold

Indhold

Henter PDF