7.1. Bilagets område
a. Påføring af maling og lak på emner på faste arbejdspladser, ved processer som fx
- sprøjtepåføring,
- valsepåføring,
- dypning,
- tæppepåføring (tæppelakering).
Overfladebehandling i anlæg som sprøjtekabiner herunder kombikabiner, sprøjtebokse og lukkede anlæg.
Arbejde med produkter på skibe, skibselementer, store konstruktioner og dele dertil, der udføres på værfter hører under bilag 3 (skibe m.v.).
Arbejde med produkter på emner, som på grund af vægt, form eller størrelse ikke kan placeres i sprøjteboks, sprøjtekabine eller lukkede anlæg hører under bilag 4 (konstruktioner).
b. Arbejdsoperationer og processer i forbindelse med arbejde omfattet af 7.1.a., hvor dampe og støv afgives til luften, fx
- klargøring af emner,
- for- og efterbehandling af emner,
- rengøring af udstyr,
- blanding af farver m.v.,
- håndtering af emner til tørring eller afkøling,
- tørring eller afdunstning af overfladebehandlede emner.
7.2. Definitioner
7.2.1. Lukket anlæg
Et anlæg, hvor operatøren er placeret udenfor anlægget og ved selve påføringen ikke kommer i kontakt med produktet og afdampninger fra produktet (fx fuldautomatiske anlæg).
7.2.2. Sprøjteboks
Skab udført med åben forside og med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling.
7.2.3. Sprøjtekabine
Lukket rum udført med vægge, loft (og eventuelt bund) af ubrændbare materialer, og hvori der foretages sprøjtemaling eller lakering.
7.3. Sikkerhedsforanstaltninger
7.3.1. Ventilation
Overfladebehandling omfattet af 7.1.a. skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine.
Nye sprøjtebokse til manuel vådmaling og nye sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII.1.a. og skema VII.2.a.
Eksisterende sprøjtebokse til manuel vådmaling og eksisterende sprøjtekabiner til manuel vådmaling skal opfylde kravene nævnt i skema VII.1.b. og skema VII.2.b.
Overfladebehandlingen må ikke kunne foregå, uden at ventilationen er i drift.
Afdampning og tørring af overfladebehandlede emner skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særligt indrettede rum udstyret med mekanisk ventilation, se også skema VII.7.
Ved blandebord og lignende skal der være effektiv mekanisk udsugning.
For- og efterbehandling samt klargøring af emner, der medfører luftforurening eller risiko for sundhedsfarlige arbejdsoperationer, skal ske i lukket anlæg, sprøjteboks, sprøjtekabine eller i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.
7.3.1.1. Alarm
Ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion.
Ventilationsanlæg skal være forsynet med alarmanordning, der reagerer med et lys- eller lydsignal ved nedsat effektivitet, fejlagtig funktion og driftsstop.
7.3.1.2. Vedligeholdelse af ventilationsanlæg
Ventilationsanlæg skal holdes i funktionsdygtig stand, herunder holdes forsvarligt rene og jævnligt kontrolleres.
7.3.1.3. Brugsanvisning for ventilationsanlæg
Der skal forefindes brugsanvisning for ventilationsanlæg omfattet af dette bilag.
Anlæggets brugsanvisning skal være tilgængelig for operatøren. Brugsanvisningen skal være skrevet på dansk og, hvis sikkerhedshensyn gør det nødvendigt også på et andet sprog.
7.3.2 Personlige værnemidler m.v.
Skema VII.3, VII.4, VII.5, VII.6 og VII.7 angiver, hvilke personlige værnemidler der skal anvendes ved det enkelte arbejde. De personlige værnemidler sammensættes af de værnemidler, der er angivet både for tallet før bindestregen og tallet efter bindestregen i kodenummeret.
Vedrørende principperne for sammensætning af de personlige værnemidler henvises til bilag 2, afsnit 2.3.1, »Personlige værnemidler m.v.«.
Skema VII.1. - Sprøjteboks til manuel vådmaling (Operatør udenfor)
a. Krav til ny sprøjteboks
- Der skal tilføres mindst lige så meget forvarmet erstatningsluft, som der suges ud. Det kan være nødvendigt at tilføre erstatningsluften med en overtemperatur tilpasset lufthastigheden, for at den ikke virker som træk.
- For at tilbageholde aerosoler, dampe og tilbagekast skal der over hele boksåbningen (mellem emne og operatør) være en lufthastighed på mindst 0,5 m/s i retning mod boksens udsugningsside.
- Turbulens (utilsigtede luftbevægelser) skal minimeres.
- Lufthastigheden i operatørens åndedrætszone skal være minimum 0,2 m/s væk fra operatøren.
- Emnet skal placeres mellem operatøren og udsugningen/bagvæggen.
- Operatøren skal befinde sig udenfor sprøjteboksen, eller i et forhus foran dette, og må altså ikke under sprøjteprocessen bevæge sig rundt om emnet.
- Arbejdet skal udføres, så der altid sprøjtes ind i boksen og mod dennes udsugningsside.
- Der må ikke være forureningskilder mellem lufttilførslen og operatørens åndedrætszone.
- Emnet skal være inde i boksen og placeret på en sådan måde, at sprøjteflader mindst skal være 30 cm fra boksåbningen. Emnet skal placeres,så der sikres en effektiv ventilation omkring hele emnet, uden at der opstår tilbageslag. Emnet skal normalt placeres mindst 60 cm fra bagvæg, vægge, loft og bund.
- Emnets frontareal må maksimalt være 30% af boksåbningen.
b. Krav til eksisterende sprøjteboks
- Der skal tilføres mindst lige så meget forvarmet erstatningsluft, som der suges ud.
- For at tilbageholde aerosoler, dampe og tilbagekast skal der over hele boksåbningen (mellem emne og operatør) være en lufthastighed på mindst 0,5 m/s i retning mod boksens udsugningsside.
- Lufthastigheden i operatørens åndedrætszone skal være minimum 0,2 m/s væk fra operatøren.
- Emnet skal placeres mellem operatøren og udsugningen/bagvæggen.
- Arbejdet skal udføres, så der altid sprøjtes ind i boksen og mod dennes udsugningsside.
- Der må ikke være forureningskilder mellem lufttilførslen og operatørens åndedrætszone.
Skema VII.2. - Sprøjtekabine til manuel vådmaling (Operatør indenfor)
a. Krav til ny sprøjtekabine
- Kabinen skal have indblæsning af luft i hele loftets areal samt udsugning i gulvet i nærheden af sprøjtestedet. Der bør ikke være afskårne hjørner i loftet.
- Den indblæste luft skal kunne forvarmes i fornødent omfang.
- Kabinen skal være forsynet med både indblæsningsventilator og udsugningsventilator.
- Mængden af udsuget og indblæst luft, skal være af en sådan størrelsesorden, at den lodrette lufthastighed er jævnt fordelt over hele kabinen og mindst 0,2 m/s, når der er placeret et emne i kabinen.
- Turbulens (utilsigtede luftbevægelser) skal minimeres.
- Der skal altid være mindst 1 m mellem emnet og kabinens loft og vægge.
b. Krav til eksisterende sprøjtekabine
- Kabinen skal være forsynet med både udsugningsventilator og indblæsningsventilator.
- Mængden af udsuget og indblæst luft skal være af en sådan størrelsesorden, at der opnås en lufthastighed på mindst 0,2 m/s, når der er placeret et emne i kabinen.
- Den indblæste luft skal kunne forvarmes i fornødent omfang.
- Luftstrømmen skal føres den kortest mulige vej fra sprøjtestedet til udsugningsåbningen, så den forurenede luft ikke passerer operatørens åndedrætszone.
Skema VII.3. - Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for arbejde i lukket anlæg og sprøjtebokse, hvor operatøren er udenfor sprøjtezonen
- For- og efterbehandling uden for anlæg, se skema VII.5.
- Klargøringsarbejde, se skema VII.6.
- Håndtering af emner til tørring og afdampning, se skema VII.7.
Kodenr. Tallet før/efter stregen | Drift, for- og efterbehandling i lukket anlæg | Spartel, pensel, rulle o.l. i sprøjteboks for- og efterbehandling (undtagen sprøjtning) | Sprøjte i nye+sprøjtebokse (incl. for- og efterbehandling | Sprøjte i eksisterende sprøjtebokse* samt evt. opstart (incl. for- og efterbehandling) | Ved driftsstop, rensning og reparation samt evt. opstart af anlæg, hvor der er risiko for kontakt med våd maling eller organiske opløsningsmidler |
---|---|---|---|---|---|
00- | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige |
0- | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige |
1- | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige | Helmaske med kombifilterA) | GasfiltermaskeA) |
2- | Ingen særlige | Ingen særlige | Ingen særlige | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) |
3- | Ingen særlige | Ingen særlige | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) |
4- | Ingen særlige | Ingen særlige | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske |
5- | Ingen særlige | Ingen særlige | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske |
-1 | Ingen særlige | HandskerC) | HandskerD), H) | Handsker, ærmebeskyttereC), D), H) | HandskerC), E) |
-2 | Ingen særlige | HandskerC) | HandskerD), H) | Handsker, ærmebeskyttereD), E), H) | HandskerC), E) |
-3 | Ingen særlige | HandskerE), F) | HandskerD), H) | Handsker, ærmebeskyttere, forklædeD) | Handsker, overtræksdragtG) |
-4 | Ingen særlige | Handsker, beskyttelsesdragtF), G) | HandskerD), H) | Handsker, beskyttelsesdragtD) | Handsker, overtræksdragtG) |
-5 | Ingen særlige | Handsker, beskyttelsesdragtF), G) | HandskerD), H) | Handsker, beskyttelsesdragt, luftforsynet helmaske | Handsker, overtræksdragtG) |
-6 | Ingen særlige | Handsker, beskyttelsesdragtF), G) | HandskerD), H) | Handsker, beskyttelsesdragt, luftforsynet helmaske | Handsker, overtræksdragtG) |
+ Nye sprøjtebokse er sprøjtebokse, der opfylder kravene til nye sprøjtebokse, se skema VII.1.a.
* Eksisterende sprøjtebokse, der ikke opfylder kravene til nye sprøjtebokse efter denne bekendtgørelse, men som minimum overholder kravene nævnt i skema VII.1.b.
Skema VII.4. - Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for arbejde i kombikabiner, sprøjtekabiner og sprøjtebokse, hvor operatøren er i sprøjtezonen
- For- og efterbehandling uden for anlæg, se skema VII.5.
- Klargøringsarbejde, se skema VII.6.
- Håndtering af emner til tørring og afdampning, se skema VII.7.
Kodenr. | Nye anlæg+ | Eksisterende anlæg* | Ved driftsstop |
||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Tallet før/efter stregen | Sprøjte med aerosoldannelse | Pistol uden aerosoldannelse | Spartel, pensel, rulle o.l. for- og efterbehandling (undtagen sprøjtning) | Sprøjtepistol med aerosoldannelse | Pistol uden aerosoldannelse | Spartel, pensel, rulle o.l. for- og efterbehandling (undtagen sprøjtning) | Fx reparation af anlæg, hvor der er risiko for kontakt med våd maling eller organiske opløsningsmidler |
00- | Helmaske med kombifilterA) | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Helmaske med kombifilterA) | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Ingen særlige |
0- | Helmaske med kombifilterA) | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Helmaske med kombifilterA) | GasfiltermaskeA), I) | Ingen særligeI) | Ingen særlige |
1- | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Ingen særligeI) | GasfiltermaskeA) |
2- | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | GasfiltermaskeA) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) |
3- | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) |
4- | Luftforsynet helmaske | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet halvmaske, øjenværn | Luftforsynet helmaske |
5- | Luftforsynet helmaske | Ingen særligeD), I) | Ingen særligeI) | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske | Luftforsynet helmaske |
-1 | Handsker, overtræksdragt, hætte, helmaske med kombifilter | HandskerD), F), H) | HandskerC), E) | Handsker, overtræksdragt, hætte, helmaske med kombifilter | HandskerD), F), H) | HandskerC), E) | HandskerC), E) |
-2 | Handsker, overtræksdragt, hætte, øjenværn, luftforsynet halvmaskeB) | HandskerD), F), H) | HandskerC), E) | Handsker, overtræksdragt, hætte, øjenværn, luftforsynet halvmaskeB) | HandskerD), F), H) | HandskerC), E) | HandskerC), E) |
-3 | Handsker, overtræksdragt, hætte, luftforsynet helmaske | HandskerD), F), H) | HandskerF), E) | Handsker, overtræksdragt, hætte, luftforsynet helmaske | HandskerD), F), H) | Handsker, overtræksdragtF), G) | Handsker, overtræksdragtF), G) |
-4 | Handsker, beskyttelsesdragt, hætte, luftforsynet helmaske | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), K) | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), K) | Handsker, overtræksdragt, hætte, luftforsynet helmaske | Handsker, beskyttelsesdragtD), G), F), K) | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), |
-5 | Handsker, beskyttelsesdragt, hætte, luftforsynet helmaske | Handsker, beskyttelsesdragtD), G), F), K) | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), K) | Handsker, beskyttelsesdragt, hætte, luftforsynet helmaske | Handsker, beskyttelsesdragtD), G), F), K) | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), |
-6 | Handsker, beskyttelsesdragt, hætte, luftforsynet helmaske | Handsker, beskyttelsesdragtD), G), F), K) | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), K) | Handsker, beskyttelsesdragt, hætte, luftforsynet helmaske | Handsker, beskyttelsesdragtD), G), F), K) | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), | Handsker, beskyttelsesdragtF), G), |
+ Nye anlæg er kabiner der opfylder kravene til nye sprøjtekabiner se skema VII.2.a.
* Eksisterende anlæg, der ikke opfylder kravene til nye sprøjtebokse eller nye sprøjtekabiner efter denne bekendtgørelse, men som minimum overholder kravene nævnt i skema VII.1.b. eller skema VII.2.b.
Skema VII.5. - Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for for- og efterbehandling udenfor lukket anlæg, sprøjteboks og sprøjtekabine
Kodenr. | ||
---|---|---|
Tallet før/efter stregen | Spartel, pensel, rulle o.l. | Sprøjte |
00- | Ingen særlige | Helmaske med kombifilterA) L) |
0- | Ingen særlige | Helmaske med kombifilterA) L) |
1- | Ingen særligeL) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) L) |
2- | GasfiltermaskeA) L) | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) L) |
3- | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) L) | Luftforsynet helmaskeL) |
4- | Luftforsynet halvmaske, øjenværnB) L) | Luftforsynet helmaskeL) |
5- | Luftforsynet helmaskeL) | Luftforsynet helmaskeL) |
-1 | HandskerC) E) F) | Helmaske med kombifilter, hætte, handsker, overtræksdragtG) |
-2 | HandskerC) E) F) | Luftforsynet halvmaske, øjenværn, hætte, handsker, overtræksdragtB) G) |
-3 | HandskerE) F) | Luftforsynet helmaske, hætte, handsker, overtræksdragt |
-4 | Handsker, beskyttelsesdragtG) F) | Luftforsynet helmaske, hætte, handsker, overtræksdragt |
-5 | Handsker, beskyttelsesdragtG) F) | Luftforsynet helmaske, hætte, handsker, overtræksdragt |
-6 | Handsker, beskyttelsesdragtG) F) | Luftforsynet helmaske, hætte, handsker, overtræksdragt |
Skema VII.6. - Sikkerhedsforanstaltninger ved klargøringsarbejde mod støv og afbrændingsprodukter
Klargøringsmetoder | Sikkerhedsforanstaltninger |
---|---|
Skrabning | Øjenværn, arbejdshandsker |
Børstning med håndstålbørste | Øjenværn, arbejdshandsker |
Børstning med roterende stålbørste/ vinkelsliber | Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker. Ved særligt støvende arbejde overtræksdragt |
Slibning og afstøvning | |
Håndslibning på jern | Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker |
Støvende håndslibning på malet overflade | Støvfiltermaske |
Håndslibning på malet overflade, vandslibning | Handsker |
Håndslibning på spartelmasse | Støvfiltermaske |
Maskinslibning på alle overflader | |
- med effektiv udsugning | Øjenværn, arbejdshandsker |
- uden effektiv udsugning | Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker |
Fjernelse af malinglag/belægninger | |
Anvendelse af varmluftblæser | Gasfiltermaske1), arbejdshandsker |
Afbrænding med flamme | |
- små flader | Helmaske med gasfilter, arbejdshandsker |
- store flader | Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker |
Blæsning på alle overflader | |
Blæsning, tør med lukket tilbagesugning | Støvfiltermaske, øjenværn, arbejdshandsker, hætte |
Højtryksspuling med rent vand | Øjenværn, arbejdshandsker, vandtæt dragt |
Højtryksspuling med sandtilsætning/ slaggetilsætning | Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, vandtæt dragt |
Sandblæsning, tør fristråle | Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, vandtæt dragt |
Sandblæsning, våd fristråle | Luftforsynet helmaske, arbejdshandsker, hætte, vandtæt dragt
(1) Ved arbejde indendørs i store lokaler med tilstrækkelig mekanisk ventilation kan der arbejdes uden åndedrætsværn. |
Skema VII.7. - Håndtering af emner til tørring og afdampning
Emner til tørring/tørreovne midlertidigt placeret på anbringelsessteder som fx i en reolvogn, skal være forsynet med mekanisk udsugning, så dampe fra de våde emner ikke passerer de beskæftigedes indåndingszone.
Personlige værnemidler og særligt arbejdstøj:
Handsker, E)
Noter til personlige værnemidler og særligt arbejdstøj for industriel overfladebehandling
A) Luftforsynet halvmaske skal anvendes, hvis der arbejdes med produkter, som indeholder lavtkogende væsker.
B) Hvis halvmaske og andre krævede værnemidler ikke let lader sig anvende samtidigt, skal der anvendes helmaske i stedet for halvmaske.
C) Hvis hænderne ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden handsker.
D) Hvis der er tilbageslag ved sprøjtning, skal der anvendes åndedrætsværn.
E) Forklæde (i visse tilfælde vil beskyttelsesdragt/overtræksdragt være nødvendigt) skal anvendes, hvor der sker tilsmudsning i en sådan grad, at almindeligt arbejdstøj ikke beskytter effektivt mod hudkontakt med produktet.
F) Ansigtsskærm skal anvendes ved stænkende arbejde. Eventuelt anvist øjenværn falder i så fald bort.
G) Ved ringe tilsmudsning kan der benyttes forklæde og eventuelt ærmebeskyttere i stedet for overtræksdragt/beskyttelsesdragt.
H) Hvis der er tilbageslag ved sprøjtning, skal der anvendes ærmebeskyttere/forklæde/overtræksdragt/beskyttelsesdragt.
I) I nicher og lignende skal anvendes åndedrætsværn.
K) Hvis tøjet ikke tilsmudses af produktet, kan der arbejdes uden beskyttelsesdragt.
L) Arbejdet skal foregå i særlige rum udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation.