SAMMENSKRIVNINGEN omfatter følgende bekendtgørelser
nr. 1165 af 16. december 1992, som trådte i kraft den 1. januar 1993 - Retsinformation
nr. 1847 af 19. december 2023, som trådte i kraft den 1. februar 2024 - Retsinformation
I medfør af § 39, § 63, § 75, stk. 1 og § 84 samt efter bemyndigelse i henhold til § 73 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. december 1985, som ændret ved lov nr. 220 af 22. april 1987, lov nr. 380 af 13. juni 1990, lov nr. 373 af 20. maj 1992 og lov nr. 474 af 24. juni 1992, fastsættes:
Område og formål
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter arbejdsmedicinske undersøgelser af ansatte, der er foreskrevet i regler efter arbejdsmiljølovgivningen eller bestemt af direktøren for Arbejdstilsynet efter §§ 2 - 4.
Stk. 2. Undersøgelser efter denne bekendtgørelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser.
Stk. 3. §§ 6 - 10 finder kun anvendelse i det omfang, andet ikke er fastsat i reglerne eller bestemt efter §§ 2 - 4.
Almindelige bestemmelser
§ 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan bestemme, at en virksomhed som betingelse for at beskæftige ansatte ved arbejde, der er forbundet med fare for deres sundhed, skal sørge for, at de gennemgår arbejdsmedicinske undersøgelser eller tilbydes sådanne foretaget, eventuelt regelmæssigt og om nødvendigt også før arbejdet påbegyndes.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan, hvor arbejdet er forbundet med særlige sygdomsrisici, stille krav om, at de ansatte vaccineres eller tilbydes vaccination, som betingelse for beskæftigelsen.
Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan træffes for virksomheder og for grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med sundhedsfare.
§ 3. Hvis der ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter bekendtgørelsen konstateres en anomali, der kan skyldes påvirkning under arbejdet, kan direktøren for Arbejdstilsynet bestemme, at andre, herunder tidligere ansatte, som under arbejde på virksomheden har været udsat for påvirkning af samme art, skal tilbydes undersøgelse.
§ 4. I tilfælde, hvor direktøren for Arbejdstilsynet vurderer, at forholdene i en virksomhed kan indebære en fare for de ansattes sundhed, kan han, til konstatering heraf lade iværksætte arbejdsmedicinske undersøgelser af vedkommende ansatte.
Stk. 2. Tilsvarende arbejdsmedicinske undersøgelser kan iværksættes for fag og faglige områder efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet.
Stk. 3. Det kan bestemmes, at en undersøgelse efter stk. 1 og 2 skal tilbydes tidligere ansatte i virksomheden, faget eller det faglige område.
§ 5. Virksomheden skal meddele den, der foretager undersøgelser efter bekendtgørelsen, alle nødvendige oplysninger til brug herfor.
Betaling m.v.
§ 6. Hvor der efter reglerne eller bestemmelser i henhold til denne bekendtgørelse foretages arbejdsmedicinske undersøgelser af ansatte i en virksomhed, afholder virksomheden udgiften herved. Dette gælder også udgifterne ved undersøgelser af tidligere ansatte i virksomheden, medmindre en sådan undersøgelse er iværksat efter § 4, stk. 3.
§ 7. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
Stk. 2. Hvis en undersøgelse omfatter tidligere ansatte i en virksomhed, og en nuværende arbejdsgiver som følge af stk. 1 eventuelt påføres omkostninger, skal der kompenseres herfor af den, der afholder udgiften ved den arbejdsmedicinske undersøgelse.
Undersøgelsesmetoder m.v.
§ 8. Arbejdsmedicinske undersøgelsesmetoder m.v. skal anvendes i overensstemmelse med bekendtgørelsens formål, jf. § 1, stk. 2, og de retningslinier, der gives af direktøren for Arbejdstilsynet, og skal gennemføres af sagkyndige.
Stk. 2. Lægeundersøgelser skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.
Undersøgelsesresultater m.v.
§ 9. Den, der forestår undersøgelser efter bekendtgørelsen, indsender resultaterne heraf til den stedlige arbejdstilsynskreds og orienterer den undersøgte ansatte om resultatet. Dette skal på anmodning meddeles den ansatte skriftligt.
Stk. 2. Resultaterne må ikke overlades til arbejdsgiveren.
Stk. 3. Arbejdstilsynet gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne giver anledning til foranstaltninger.
§ 10. Den, der forestår undersøgelser skal opbevare undersøgelsesresultatet for en ansat og optegnelser, der ligger til grund herfor, i mindst 40 år efter, at påvirkningen under arbejdet er ophørt. Opbevaring og eventuel videregivelse af materialet skal i øvrigt ske efter de af direktøren for Arbejdstilsynet givne retningslinier, hvori der kan fastsættes en kortere opbevaringstid.
Stk. 2. Den ansatte kan forlange at blive gjort bekendt med de i stk. 1. nævnte oplysninger.
Klageadgang
§ 11. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Straf
§ 12. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller med fængsel i indtil 2 år den, der
- overtræder §§ 5 - 8, § 9, stk. 1 og 2, samt § 10,
- ikke efterkommer påbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Ikrafttræden m.v.
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1993.
Stk. 2. Samtidig ophæves følgende bestemmelser, optaget under § 2 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden:
Lov om almindelig arbejderbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juni 1968, som ændret senest ved lov nr. 330 af 19. juni 1974, § 9, stk. 1 og 2.
Arbejdstilsynet, den 16. december 1992
Erik Andersen / Charlotte Skjoldager
Note: Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, L 183 s. 1, Rådets direktiv 90/394/EØF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer, EF-Tidende 1990, L 196 s. 1, Rådets direktiv 90/679/EØF af 26. november 1990 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet, EF-Tidende 1990, L 374 s. 1.