Bilag 3 - Optisk laserstråling

De biofysisk relevante eksponeringsværdier for optisk stråling kan fastlægges ved hjælp af nedenstående formler. Hvilke formler, der skal anvendes, afhænger af bølgelængden og varigheden af strålingen fra kilden, og resultaterne sammenlignes med de tilsvarende eksponeringsgrænseværdier i tabellerne 3.2-3.4. Der kan være mere end en eksponeringsværdi og tilsvarende eksponeringsgrænse for en given kilde til optisk laser-stråling.

Koefficienter anvendt til beregninger i tabellerne 3.2-3.4 er angivet i tabel 3.5, og korrektioner for gentagen eksponering findes i tabel 3.6.

E = dPdA [Wm−2]

H = ∫ 01 E(t) · dt [Jm−2] 

a) - o) henviser til de tilsvarende rækker i tabel 2.1.

Hvad angår dette direktiv, kan de ovennævnte formler erstattes af følgende udtryk og anvendelsen af diskrete værdier som fastsat i de følgende tabeller:

Noter:

Tabel 3.1: Strålingsrisici

Tabel 3.2 Lasereksponeringsgrænser for øjne - Kort eksponeringstid < 10 s

^a Hvis laserens bølgelængde er omfattet af to grænser, anvendes den mest restriktive.

^b Når 1 400 ≤ λ < 10⁵ nm aperturdiameter = 1 mm for t ≤ 0,3s og 1,5t^0,375 mm for 0,3s<t<10s, når 10⁵≤λ<10⁶ nm aperturdiameter=11 mm.

^c Pga. manglende data fra disse pulslængder, anbefaler ICNIRP anvendelse af 1 ns irradiansgrænser.

^d Figure viser værdierne for enkeltlaserimpulser. I tilfælde af multiple laserimpulser skal laserimpulsvarigheder med impulser inden for et interval T_min (jf. tabel 3.6) lægges sammen, og den deraf følgende tidsværdi skal indsættes for t i formlen: 5,6 ∙ 10³ ∙ t^0,25.

Tabel 3.3 Lasereksponeringsgrænser for øjne - Lang eksponeringstid ≥ 10 s

^a Hvis laserens bølgelængde eller andre givne forhold ved laseren er omfattet af to grænser, anvendes den mest restriktive.

^b For små kilder med en vinkelmæssig udstrækning på højst 1,5 mrad, reduceres de to grænseværdier E for synlig stråling fra 400 nm til 600 nm til termiske grænser for 10t ≤ t < T₁ og til fotokemiske grænser for længere tidsrum. For T₁ og T₂ jf. tabel 3.5. Den fotokemiske risikogrænse for nethinden kan også udtrykkes som den integrerede radians G = 10⁶ C_B [J m^-2 tr^-1] for t > 10t op til = 1000t og L = 100 C_B [W m^-2 tr^-1] for t > 10000t. Til måling af G og L skal γ_m anvendes til at midle over. Den officielle grænse mellem synlig og infrarød er 780 nm som defineret af CIE. Kolonnen med bølgelængder med benævnelser skal blot give brugeren et bedre overblik. (G anvendes af CEN, L_t anvendes af CIE, Lp anvendes af IEC go CENELEC.)

^c For bølgelængde 1 400 - 10⁵ nm: aperturdiameter = 3,5 mm; for bølgelængde 10⁵ - 10⁶ nm: aperturdiameter = 11 mm.

^d Til måling af eksponeringen defineres γ som følger: Hvis α (den vinkelmæssige udstrækning af kilden) > γ (begrænsende keglevinkel, angivet i parentes i den tilsvarende kolonne) skal målefeltet γ_m have værdien γ. (Hvis der anvendes et større målefelt bliver risikoen overvurderet).
Hvis α < γ skal målefeltet γ_m være stort nok til fuldt ud medtage kilden, men er ellers ikke begrænset og kan være større end γ.

Tabel 3.4: Lasereksponeringsgrænser for hud

^a Hvis bølgelængden eller andre forhold ved laseren er omfattet af to grænser, anvendes den mest restriktive.

Tabel 3.5: Anvendte korrektionsfaktorer og andre beregningsparametre

Tabel 3.6: Korrektion for gentagen eksponering

Hver af følgende tre generelle regler anvendes på alle gentagne eksponeringer, som stammer fra pulslaser eller laser scanningssystemer:

1. Eksponeringen fra enhver enkeltpuls i et pulstog må ikke overskride eksponeringsgrænsen for en enkeltpuls med denne pulsvarighed.
2. Eksponeringen fra enhver pulsgruppe (eller undergruppe af pulser i et pulstog) afgivet i eksponeringstid t må ikke overskride eksponeringsgrænseværdien for eksponeringstiden t.
3. Eksponeringen fra enhver enkeltpuls inden for en pulsgruppe mål ikke overskride eksponeringsgrænseværdien for enkeltpulsen ganget med en kumulativ termisk korrektionsfaktor Cp=N-0,25, hvor N er antallet af pulser. Denne regel finder kun anvendelse på eksponeringsgrænser for at beskytte mod termiske skader, hvor alle afgivne pulser i tidsrum, der er kortere end Tmin behandles som en enkeltpuls.