Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 01 - Definitioner

Bilag 1 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

1. Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed

En signalgivning, som anvendt i forbindelse med en bestemt genstand, en bestemt aktivitet eller en bestemt situation -- efter omstændighederne ved hjælp af et sikkerhedsskilt, en farve, et lysende eller akustisk signal en mundtlig anvisning eller en tegngivning giver en anvisning eller en forskrift vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet.

2. Forbudssignal

Et signal. som forbyder en adfærd, der vil kunne frembyde fare

3. Advarselssignal

Et signal, som advarer mod en risiko eller fare

4. Påbudssignal

Et signal. som foreskriver en bestemt adfærd.

5. Redningssignal eller signal, der angiver flugtvej

Et signal, som giver anvisning vedrørende nødudgange eller førstehjælps- eller redningsudstyr.

6. Anvisningssignal

Et signal, som giver andre anvisninger end de under nr. 2 til nr. 5. nævnte signaler.

7. Sikkerhedsskilt

Et skilt, som ved en kombination af en geometrisk form, farver og et symbol eller piktogram giver en bestemt anvisning, og som er gjort klart synligt ved hjælp af en tilstrækkelig belysning.

8. Supplerende skilt

Et skilt, der anvendes sammen med et sikkerhedsskilt, som defineret i nr. 7, og som giver yderligere oplysninger.

9. Sikkerhedsfarve

En farve, som er tillagt en bestemt betydning.

10. Symbol eller piktogram

Et billede, som illustrerer en situation eller giver anvisninger om en bestemt adfærd, og som er anbragt på et skilt eller en lysende plade.

11. Lyssignal

Et signal, som udsendes gennem en anordning bestående af gennemsigtige eller gennemskinnelige materialer, der oplyses indefra eller bagfra, således at det selv fremstår som en lysende overflade.

12. Lydsignal

Et indkodet lydsignal, som udsendes og udbredes ved hjælp af en anordning uden anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme.

13. Mundtlig anvisning

Et forudbestemt mundtligt budskab med anvendelse af menneskelig eller syntetisk stemme.

14. Tegngivning

En bevægelse og/eller gestus med arme og/eller hænder i kodet form med henblik på at vejlede personer, der udfører manøvrer, som kan udgøre en risiko eller fare for arbejdstagerne.

Indhold

Indhold

Henter PDF