Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 02 - Generelle forskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet

Bilag 2 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

1. Indledende bemærkninger

1.1. Når signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed kræves i henhold til § 3, skal den være i overensstemmelse med de specifikke krav i bilag 3 til 10.

1.2. I dette bilag introduceres disse specifikke krav, de forskellige former for anvendelse af signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed beskrives, og de generelle regler om alternativ og supplerende anvendelse nævnes.

1.3. Signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed må kun anvendes til at give den besked eller oplysning, der er specificeret i bekendtgørelsen.

2. Signalgivningens forskellige former

2.1. Permanent signalgivning

2.1.1. I forbindelse med forbud, advarsler og påbud samt placering og identificering af rednings- og førstehjælpsudstyr skal der anvendes permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte.

2.1.2. Til at vise, hvor der findes brandslukningsudstyr, og hvilken slags udstyr, der er tale om, skal der anvendes permanente sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

2.1.3. Mærkningen på beholdere og rør skal foretages, som fastsat i bilag 8.

2.1.4. Signalgivningen ved forhindringer, som man kan støde imod, og signalgivningen på steder, hvor der er risiko for, at man kan styrte ned, skal være en permanent signalgivning i form af sikkerhedsskilte og/eller afmærkning med sikkerhedsfarve.

2.1.5. Afmærkning af færdselsveje skal være permanent og skal foretages ved hjælp af en sikkerhedsfarve.

2.2. Lejlighedsvis signalgivning

2.2.1. Signalering af akutte farer, tilkaldelse af personer til udførelse af særlige opgaver samt evakuering af personer er en form for lejlighedsvis signalgivning, til hvilken der skal anvendes lyssignaler, lydsignaler og/eller mundtlige anvisninger, og der skal tages højde for alternativ og supplerende anvendelse som omhandlet i punkt 3.

2.2.2. Dirigeringen af personer, der udfører manøvrer, som kan indebære en risiko eller fare, er en form for lejlighedsvis signalgivning, der skal udføres ved hjælp af tegngivning og/eller mundtlige anvisninger.

3. Alternativ og supplerende anvendelse af signalgivning

3.1. Hvis virkningen er den samme, kan der frit vælges mellem

  1. Sikkerhedsfarve eller sikkerhedsskilt til at angive risici i forbindelse med ujævnheder eller højdeforskelle.
  2. Lyssignaler, lydsignaler og mundtlige anvisninger.
  3. Tegngivning og mundtlige anvisninger.

3.2. Nogle former for signalgivning kan anvendes samtidig, nemlig

  1. Lyssignaler og lydsignaler.
  2. Lyssignaler og mundtlige anvisninger.
  3. Tegngivning og mundtlige anvisninger.

4. Angivelserne i nedenstående skema gælder for alle former for signalgivning, i hvilke indgår en sikkerhedsfarve

Farve Betydning Anvisninger
Nærmere oplysninger
Rød Forbud Fare - Alarm
 

Ildslukningsmateriel og -udstyr

Farlig adfærd Stop, standsning, nødafbrydere
Evakuering

Identificering og angivelse af placering

Gul Advarsel Giv agt, forsigtighed udvises, afprøvning, kontrol
Blå Påbud Særlig optræden eller handling - påbud om brug af personlige værnemidler
Grøn Redningsforanstaltninger, førstehjælp
Ingen fare længere
Døre, flugtveje, materiel, rednings- og/ eller førstehjælpsposter, lokaler Tilbagevenden til normale forhold

4.1. De af Dansk Standard fastsatte standarder for farver til mærkning skal anvendes. Farverne har betegnelsen rød, nr. 5 DS 735, gul, nr. 25 DS 735, grøn, nr. 40 DS 735, blå, nr. 52 DS 735, hvid, nr. 65 DS 735 og sort, nr. 70 DS 735.

5. Virkningen af en given form for signalgivning må ikke forringes på grund af

5.1. tilstedeværelsen af et andet signal eller en anden lys- eller lydkilde af samme art, som kan virke forstyrrende for øjnene eller hørelsen, hvilket navnlig betyder:

5.1.1. at man skal undgå at placere for mange skilte i umiddelbar nærhed af hinanden,

5.1.2. at der ikke samtidig må anvendes to lyssignaler, som kan forveksles,

5.1.3. at der ikke må anvendes et lyssignal i nærheden af en anden lignende lyskilde,

5.1.4. at der ikke samtidig må anvendes to lydsignaler, og

5.1.5. at der ikke må anvendes et lydsignal, hvis baggrundsstøjen er for kraftig.

5.2. Midler eller anordninger til signalgivning i en dårlig udformning, i et utilstrækkeligt antal, med en dårlig placering, i en dårlig tilstand eller med en ukorrekt funktion.

6.

Midler og anordninger til signalgivning skal efter omstændighederne regelmæssigt rengøres, vedligeholdes, afprøves, repareres og eventuelt udskiftes, således at de bevarer deres særlige egenskaber og hele tiden er i funktionsdygtig stand.

7.

Antallet og placeringen af de midler eller anordninger til signalgivning, der tages i anvendelse, skal afpasses efter omfanget af de pågældende mulige farer eller af det berørte område.

8.

Signalgivning, der kræver energitilførsel, skal være tilsluttet en anden energikilde i tilfælde af, at den normale energitilførsel afbrydes, medmindre risikoen forsvinder samtidig med, at energitilførslen afbrydes.

9.

Når et lys- og/eller lydsignal angiver, at der ved igangsætningen påbegyndes en planlagt aktion, skal signalets varighed svare til aktionens varighed.

9.1. Lys- eller lydsignaler skal tilkobles umiddelbart efter hver brug.

10.

Lys- og lydsignaler skal inden ibrugtagningen underkastes kontrol med henblik på at konstatere, om de er i funktionsdygtig stand og virker efter hensigten. Disse anordninger skal derefter i fornødent omfang afprøves med regelmæssige mellemrum.

11.

I de tilfælde, hvor berørte arbejdstagere har forringede muligheder for at høre eller se, f eks. under brug af personlige værnemidler, skal der træffes passende foranstaltninger for at supplere eller erstatte det omhandlede signal.

12.

Områder, rum eller aflukker, der anvendes til oplagring af store mængder farlige stoffer eller blandinger, skal være angivet med et passende advarselsskilt, der vælges blandt skiltene i bilag 3, punkt 3.2, eller være afmærket i overensstemmelse med bilag 8, punkt 1, medmindre etiketterne på selve emballagerne eller beholderne er tilstrækkelige dette øjemed.

Hvis bilag 3, punkt 3.2 ikke indeholder et passende advarselsskilt til advarsel mod farlige kemiske stoffer eller blandinger, skal det relevante farepiktogram, jf. bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger mv. (CLP-forordningen) anvendes.

Indhold

Indhold

Henter PDF