Gå til hovedindholdet

Bekendtgørelser

Bilag 05 - Forskrifter for lyssignaler

Bilag 5 til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning

1. Væsentlige krav

1.1. Det lys, der udsendes af et signal, skal under hensyntagen til betingelserne for benyttelse heraf danne en passende kontrast til omgivelserne uden at blænde på grund af for stor lystæthed og uden at være vanskeligt synligt på grund af utilstrækkelig lystæthed.

1.2. Den lysende overflade, hvorfra der udsendes et signal, kan være ensfarvet eller forsynet med et piktogram på en bestemt baggrundsfarve.

1.3. Den ensfarvede bund skal være i overensstemmelse med listen over farvernes betydning, som anført i bilag 2, punkt 4, dog kan der i stedet for farven gul som advarselsfarve vælges orange.

1.4. Hvis et signal er forsynet med et piktogram, skal dette være i overensstemmelse med de regler, der gælder for det pågældende sikkerhedsskilt, som anført i bilag 3, jf. dog pkt. 1.3.

2. Særlige regler for anvendelse

2.1. Hvis en anordning kan udsende et konstant og et blinkende lyssignal, skal det blinkende lyssignal i forhold til det konstante lyssignal angive en højere grad af fare, eller at det i højere grad haster med at gribe ind.

2.1.1. I et blinkende lyssignal skal hvert blink vare så længe, og blinkene komme med en sådan hyppighed:

  1. at meddelelsen forstås fuldt ud, og
  2. enhver forveksling med andre lyssignaler eller med et konstant lyssignal undgås.

2.2. Hvis der anvendes et blinkende lyssignal i stedet for eller sammen med et lydsignal, skal der anvendes en identisk signalkode.

2.3. Hvor der er tale om lyssignaler til angivelse af kritiske faresituationer, skal disse gøres til genstand for en særlig kontrol eller udstyres med en reservelampe.

Indhold

Indhold

Henter PDF