Hvad er kravet til den sagkyndige, der foretager et hovedeftersyn af hejse-, løfte- og transportredskaber?
Hovedeftersynet skal foretages af leverandøren eller en anden sagkyndig. Hovedeftersynet skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Det vil efter Arbejdstilsynets praksis forudsætte, at den pågældende har:
- Kendskab til redskabets tekniske opbygning og funktion
- Den nødvendige uddannelse og oplæring i service og vedligeholdelse af redskabet
- Kendskab til redskabets brugsanvisning
- Kendskab til Arbejdstilsynets sikkerhedskrav til redskabet, specielt om anmeldelse, prøvebelastning og journal
- Kendskab til andre myndigheders eventuelle krav til redskabet, fx færdselsmyndighederne vedrørende truck, brandmyndighederne vedrørende redskaber i eksplosionsfarlige områder eller Elrådet vedrørende stærkstrømsreglementet
- Kendskab til eventuelle krav om autorisation/certificering til specielle arbejdsopgaver, fx svejsning eller el-installationer.