Hvad gælder for det psykiske arbejdsmiljø ved hjemmearbejde?
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø gælder også i forhold til hjemmearbejde. Det er bl.a. et krav til hjemmearbejdet, at arbejdet i alle led bliver planlagt, tilrettelagt og udført så påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø både ud fra en enkeltvis og samlet vurdering er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige på kort og lang sigt.
Bekendtgørelsens regler om stor arbejdsmængde, tidspres, uklare krav og modstridende krav i arbejdet gælder også for hjemmearbejde, ligesom reglerne om høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane (sexchikane), arbejdsrelateret vold i arbejdet i og uden for arbejdstid, også gælder ved hjemmearbejde, da de også er relevante i forhold til arbejde, der indebærer telefonsamtaler, udveksling af e-mails m.v.
Psykisk arbejdsmiljø - Bekendtgørelse 1406 - 2020 - med senere ændringer