Gå til hovedindholdet

Besætningen på skibe inden for handelsflåden er undtaget fra anmeldepligten – Hvad er handelsflåden?

Det er kun skibe, der transporterer gods og/eller passagerer mellem Danmark og et andet land, som hører under begrebet handelsflåden, og som derfor ikke har anmeldepligt.

Alle andre skibe, der leverer en tjenesteydelse, har anmeldepligt. Det gælder f.eks. i forbindelse med byggearbejde til søs, medmindre skibet kun fragter gods og/eller passagerer mellem byggepladsen i Danmark og et andet land. Dette gælder alle steder i det danske søterritorium – også ved offshoreanlæg på den danske kontinentalsokkel. Dette er under forudsætning af, at udstationeringsbetingelserne i øvrigt er opfyldt.

Sidst revideret: 22. marts 2021

Henter PDF