Sprøjteforbud: Hvem kan ansøge om dispensation?
Det er den virksomhed, der har arbejdsgiveransvaret for de ansatte, der skal udføre sprøjtearbejdet, der kan ansøge om dispensation. Virksomheden kan vælge at lade en anden repræsentant indsende ansøgningen. Det kan fx være en rådgiver eller den part, som virksomheden udfører arbejdet for. I dette tilfælde skal vi i Arbejdstilsynet modtage den fuldmagt, der er givet fra virksomheden med arbejdsgiveransvaret (den udførende virksomhed), før vi kan sagsbehandle ansøgningen. Ansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er beskrevet ovenfor.