Undgå ulykker ved håndtering af bigballer
Der sker jævnligt alvorlige ulykker når ansatte og landmanden stabler og håndterer bigballer og minibigballer.

Sådan undgår I ulykker ved håndtering af bigballer
Arbejdsgiveren
- Brug løfteredskaber med førerværn.
- Brug to sæt spyd ved transport af to bigballer.
- Aftal med dine medarbejdere hvordan håndtering og stabling af bigballer kan udføres sikkert og følg op på at det sker.
Ansatte
- Sørg for at stable bigballerne på et vandret, stabilt underlag og i forbandt.
- Marker stablede baller med ’Ingen adgang’.
- Sørg for, at der ikke er personer i umiddelbar nærhed af det område, hvor I håndterer bigballerne.
Eksempel på dødsulykke ved håndtering af bigballer
En ansat arbejder sammen med landmanden om at køre halm ind. Hans opgave er at skrabe løs halm sammen i laden ved hjælp af en minilæsser. Under arbejdet vælter der bigballer ned og rammer minilæsseren. Den ansatte bliver kastet ud af minilæsseren. Han rammer betongulvet med hovedet og dør efterfølgende.