Flyer til ledere

Flyer til medarbejdere

Virksomheder, der arbejder systematisk med sikkerheden, har færre ulykker og dermed lavere sygefravær. Det betyder, at sikkerhed indgår i måden, man arbejder professionelt på og er en integreret del af den daglige drift.
”Jeg kan sagtens lige fikse en fejl, mens maskinen kører”.
Det er en af de farlige overbevisninger, Arbejdstilsynet finder på nogle metal- og maskinværksteder. I situationen kan det måske virke som den hurtigste og mest effektive måde at løse fejlen, og det går ofte også godt. Lige indtil den dag ulykken sker.
Få 5 gode råd til, hvordan I samarbejder om at skabe sikkerhed på værkstedet. Hvis I vil arbejde videre med at styrke sikkerhedskulturen, kan I finde mere inspiration i værktøjer fra BFA Industri.
Dit fokus på sikkerhed har betydning for hele arbejdspladsens sikkerhed. Gør det tydeligt, at sikkerhed skal prioriteres, også selvom der er travlt. Brug fx følgende værktøj til at motivere til sikker adfærd:
BFA Industri - Værktøjet rollemodeller
Tænk sikkerhed ind i alle jeres opgaver ved at gøre sikkerhed og arbejdsmiljø til et fast punkt på jeres tavlemøder med fokus på, hvordan I løbende prioriterer og forbedrer sikkerheden. Se fx:
BFA Industri - Værktøjet tavlemøder
Forsøg at skabe åbenhed og tryghed, så I kan tale frit om farer, bekymringer og fejl. Efterspørg fx gode ideer til at fremme sikkerheden og hør andre, hvad de tænker. Brug fx:
BFA Industri - Værktøjet Psykologisk sikkerhed
Skab en systematik omkring oplæring og instruktion, også selvom medarbejderne har erfaring, men særligt hvis de er unge eller har en udenlandsk baggrund. Se fx tjekliste til instruktion af nyansatte og tjekliste til tilsyn af nyansatte fra BFA Industri til at følge op på, om instruktionerne er forstået og bliver fulgt.
BFA Industri - Tjeklister til instruktion og tilsyn af nyansatte
Skab et overblik over almindelige og periodiske eftersyn af maskiner ved at bruge et værktøjet 'Skema for årshjul' fra BFA Industri og aftal, hvem der gør hvad.
Sidst revideret: 23. oktober 2024