Her kan man komme i kontakt med mikroorganismerne

Kontakt med mikroorganismerne kan ske på mange forskellige måder, fx gennem huden eller ved indånding, og det gælder også, hvis du arbejder i fugtige bygninger eller steder med meget støv.

Kontakt med hud og slimhinder

Arbejder du fx som renovationsmedarbejder, kloakarbejder eller er ansat i plejesektoren, bliver du udsat for bakterier og vira fra hhv. skrald, spildevand eller fra patienter og beboere. Det kan øge risikoen for at få fx leverbetændelse eller sårinfektioner.

Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand - AT-vejledning D.2.14

Stik- og skæreskader

Risikoen for stik- og skæreskader forekommer typisk på hospitaler, i ældre- og hjemmeplejen, hos tandlæger og praktiserende læger, og andre steder, hvor man arbejder med spidse eller skarpe instrumenter, som fx kanyler og skalpeller.

Uheld med spidse eller skarpe instrumenter indebærer risiko for at blive smittet med alvorlige sygdomme som hepatitis og HIV. Skaderne kan desuden medføre uarbejdsdygtighed i flere dage.

Arbejdet med kanyler, skalpeller og andre spidse eller skarpe instrumenter skal derfor planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for smitte eller andre skader fjernes eller begrænses mest muligt.

Stik- og skæreskader - AT-vejledning 10.1.1

Indånding af mikroskopiske partikler

I nogle arbejdsmiljøer kan der være store mængder organisk støv. Det kan være i stalde, på slagterier eller i drivhuse, Støvet kan indeholde store mængder mikroorganismer som bakterier, svampe eller vira.

Det gælder fx i svinestalde, hvor støvet indeholder partikler fra bl.a. afføring og foder, og det kan i nogle tilfælde udløse voldsomme influenzalignende symptomer hos dem, der arbejder i staldene. Tilstanden hedder Organic Dust Toxic Syndrome (ODTS).

ODTS (Organic Dust Toxic Syndrome)

Udsættelse for sundhedsskadelige mikroorganismer i arbejdsmiljøet - AT-vejledning C.0.18

Indånding af gasser

Når biologisk materiale bliver nedbrudt, dannes der forskellige gasarter, og nogle af dem kan påvirke helbredet. Det gælder fx svovlbrinte, der er ekstremt giftig i høje koncentrationer.

Svovlbrinte kan ophobes til livstruende niveauer i forbindelse med:

• Fiskeri af skidtfisk, hvor fiskene går i forrådnelse
• Gylletanke i landbruget
• Kloakker
• Råddent affald

Biologisk og kemisk påvirkning ved losning af industrifisk - AT-vejledning 9.3.2

Smitte gennem bid

Visse erhverv øger risikoen for infektion via parasitter. Det gælder fx:

Skovarbejdere, der kan få overført sygdomsfremkaldende mikroorganismer ved bid af skovflåter. Nogle steder overfører flåterne mikroorganismer, der bl.a. kan føre til smitte med borrelia-bakterier, der kan give Borreliose, og den mere sjældne TBE.

Dyrlæger kan blive inficerede af de parasitter, der normalt lever i dyr, men som kan smitte mennesker under særlige forhold. Det kan blandt andet dreje sig om smitte med bartonella-bakterier, der giver sygdommen kattekradssyge.

Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) - AT-vejledning C.0.15