Bedre fysik med nye redskaber og fælles træning

Arbejdet er blevet lettere

- Før måtte vi bruge, hvad borgerne havde stående af rengøringsmidler og klude, når vi kom ud for at gøre rent. Det kunne være en slidt gulvskrubbe, en gammel undertrøje og som regel brun sæbe eller stærk Ajax, fortæller Lise Teilgård Pedersen, der er social- og sundhedshjælper i Varde Kommune, hvor hun dagligt gør rent hos 2-4 borgere om dagen.

Men nu har medarbejderne selv nye fiberklude og bruseflasker med i tasken. Og ude hos borgerne står en moppefremfører til gulvvask. Den kan indstilles efter højde og betjenes med en fod, så det ikke er nødvendigt at bøje sig for at skifte klud. På den måde er arbejdet blevet lettere og meget mere hygiejnisk.  

- Det er slut med at slæbe spande med vand og vride gamle klude op igen og igen. Nu smider jeg kludene til vask, så snart de er brugt en gang, og jeg kan mærke, at jeg ikke er så øm i skulder og ryg og ikke nær så træt, som jeg var, da jeg skulle slæbe tunge spande og bruge dårlige gulvskrubber, siger Lise Teilgård Pedersen.

Fælles træning nytter og er sjovt

De nye rengøringsmidler og ergonomiske redskaber blev indført som led i projekt ”Rengøring med omtanke”, som Varde Kommune har gennemført med støtte fra Forebyggelsesfonden.

Fællestræning og nye rengøringsredskaber hjælper medarbejderne i hjemmeplejen i Varde Kommune til at passe på deres krop.

Se video om "Rengøring med omtanke"

Uanset hvor gode hjælpemidler vi har, så kan det gå galt, hvis vi ikke bruger kroppen rigtigt.   

Fælles fysisk træning er en anden ting, der er kommet ind i hverdagen med projektet. En gang om ugen bruger medarbejderne en halv time i arbejdstiden på øvelser, der træner musklerne i ryg, mave og lår. Øvelserne kombineres med stillinger, som kan bruges i rengøringsarbejdet. Især en øvelse, der træner musklerne i lårene ved at man går ned i knæ, er god at bruge, når man skal nå fx en klud på gulvet uden at bøje sig forover.

- Flere af øvelserne handler om at gøre det rigtige med kroppen, for uanset hvor gode hjælpemidler vi har, så kan det gå galt, hvis vi ikke bruger kroppen rigtigt, siger Lise Teilgård Pedersen.

Hun og 13 andre medarbejdere fra social- og sundhedsområdet har fået fire dages uddannelse som instruktører, så de kan lede træningen. Og den er blevet en succes. Medarbejderne oplever nemlig, at træningen nytter og samtidig giver dem mulighed for at være sammen på en anden måde, end de plejer.

- Vi ser hinanden fra andre sider end med kost og klud, og vi får nogle gode grin, samtidig med at det kan mærkes i musklerne i mave, lår og ryg, siger social- og sundhedshjælper Kirsten Knudsen.

Brok i begyndelsen

Udover den sociale gevinst oplever medarbejderne i hjemmeplejen, at de har mindre ondt i ryg og nakke og er mindre trætte, når de går hjem. Evalueringen af projektet viser, at 97 procent af deltagerne opfatter kombinationen af nye redskaber og den fysiske træning som en lettelse i hverdagen både på arbejde og i fritiden.

- I begyndelsen var der nogle der brokkede sig over, at de skulle bruge en halv time af arbejdstiden på gymnastik. Men nu er de fleste glade for den halve times træning og vil nødig undvære den, fortæller Lise Teilgård Pedersen.

Godt at bevæge sig

Den ugentlige halve times træning gør måske ikke i sig selv forskellen på, om man får ondt eller ej. Men den har stor social, mental og læringsmæssig betydning, mener Lise Hvelplund, der er specialkonsulent og initiativtager til projektet.

- Der er ikke tvivl om, at medarbejderne har lært nogle arbejdsstillinger, som de kan bruge, og de er blevet gode til at huske hinanden på at gøre det rigtige. Det afgørende er, at vi har opmærksomhed på at holde kroppen ved lige, både ved at vælge de bedste redskaber og ved at sætte fokus på træning, siger Lise Hvelplund.

- Det handler også om, at man ikke skal tro, at man er den eneste, der har ondt. Tværtimod viser det sig, at de fleste har ondt de samme steder. Vi tror på, at det er godt at bevæge sig, og at man skal blive ved med det, selv om det gør ondt, siger hun. 

Forklaring nødvendig

Medarbejderne har fået undervisning i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og brug af de nye redskaber. De er også blevet undervist i samarbejde og kommunikation, fordi en vigtig del af opgaven er at kunne forklare, hvorfor der er kommet nye redskaber, og hvordan de virker.

- Medarbejderne skal kunne holde til faget i mange år uden at blive nedslidte. Derfor skal de kunne forklare, hvorfor de nu gør rent på en anden måde og at der bliver mindst lige så rent som på den traditionelle måde. Nogle borgere – eller deres pårørende – kan have den opfattelse, at der ikke bliver rent, hvis man ikke bruger vand, siger Lis Bang Troelsen, der er daglig sikkerhedsleder og HR-konsulent i Varde Kommune.

Den problemstilling var projektgruppen dog forberedt på. Derfor har de sørget for at holde kommunens politikere og andre interessenter godt underrettet undervejs.

- Vi ville ikke risikere, at der skulle opstå en modsætning mellem dem, der gør rent, og en borger, som får ret af en politiker i, at der ikke bliver gjort ordentlig rent. For faktisk bliver der mere rent med de nye redskaber, fordi de er mere effektive, siger Lis Bang Troelsen.

Projekt "Rengøring med omtanke"

Varde Kommune fik i 2009 støtte fra Forebyggelsesfonden til et pilotprojekt for 50 medarbejdere, som gør rent i borgernes hjem. De fleste medarbejdere er social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Forebyggelse af smerter og skader

Det overordnede formål med projektet var at skabe en arbejdsplads, som fremmer forebyggelsen af smerter i muskler og led og nedsætter de fysiske og psykiske belastninger i arbejdet. Formålet var også at give den enkelte medarbejder mulighed for at forebygge gener og skader gennem tilbud om træning og hurtig indsats, hvis der skulle opstå skader i muskler og led.

Projektet bestod blandt andet af:

• Indkøb af rengøringssæt bestående af en moppefremfører og forskellige klude.
• Undervisning i rengøringskonceptet og hensigtsmæssige arbejdsstillinger.
• Undervisning i kommunikation og samarbejde.
• Hot-line til støtte for den svære samtale.
• Styrke- og koordinationstræning.
• Behandling af skader efter overbelastning.

Stort forarbejde

Forud for projektet gik et langt forarbejde for at få hele organisationen på plads. Projektet har haft en overordnet projektgruppe bestående af politikere, repræsentanter for ældrerådene og social- og sundhedsskolen. Medarbejderne har været involveret i projektgrupper, som skulle vælge hvilket rengøringsudstyr, de ville have. Endelig havde projektet en styregruppe, som traf beslutningerne.

Positiv evaluering

Projektet er evalueret med positivt resultat. Medarbejderne anvender i højere grad hensigtsmæssige arbejdsstillinger og oplever at de har fået færre smerter i muskler og led. Flere har fået lyst til at være mere fysisk aktive efter at have været med i den fælles træning.  

Indsatsen er sat i drift i hele hjemmeplejen og i plejecentrene, som tilsammen omfatter omkring 400 medarbejdere.