Det er slut med at spille helt

Beboerne i Midgården har betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Mange er spastisk lammede og kørestolsbrugere, mange har epilepsi, og de fleste er meget tunge og svære at håndtere, både fordi de vejer meget, og fordi de ikke kan hjælpe til.

Derfor fylder forflytninger meget i hverdagen. Og i Midgården er en forflytning ikke bare en forflytning.

- Vi kombinerer forflytning og pædagogik. Vi fortæller hele tiden den der skal forflyttes, hvad der skal ske, hvad vi gør, hvordan vi gør det, hvornår vi gør det og giver os tid til at tale med personen undervejs, så han eller hun føler sig tryg, siger Christina Hoffstetter, der er pædagog og tillidsrepræsentant. 

Ingen plads til helte  

Vi vidste ikke, hvordan det føles, når nogen tager fat i en, og hvor belastende det kan være, hvis dem der forflytter ikke gør det rigtigt Men pædagogikken omfatter også medarbejderne. Tidligere var der blandt medarbejderne en tilbøjelighed til 'at spille helt' og løfte de tunge beboere selv, når det skulle gå stærkt. Det er utænkeligt i dag. Ikke bare fordi medarbejderne har lært, hvor vigtigt det er at forebygge nedslidning af muskler og led, og hvordan de kan gøre det. Men også fordi medarbejderne selv har oplevet, hvordan det er at blive forflyttet.

- Vi vidste ikke, hvordan det føles, når nogen tager fat i en, og hvor belastende det kan være for kroppen, hvis dem der forflytter ikke gør det rigtigt, siger Christina Hoffstetter.

- Det var ubehageligt. Jeg følte mig hjælpeløs og totalt overgivet til andre. Det var lærerigt, fordi det gjorde det nemmere at forestille sig, hvor ydmyget man kan føle sig, når man pludselig hænger der i luften og andre bakser rundt med én, siger Michelle Linnebæk, der er pædagog i daghjemmet. Hun prøvede at blive liftet fra en badestol til en seng.

Christina og Michelle er to af otte medarbejdere, som er uddannede forflytningsvejledere. De lærte at bruge lift og spilerdug, som er et glidestykke, de bruger, når en beboer skal vendes i sengen eller forflyttes fra fx seng til badebriks. Nu vejleder de kollegerne, så de husker at bruge hjælpemidler og forflytter på den måde, der tager mest hensyn til beboeren og skåner deres egne muskler og led.

Det var en del af uddannelsen, at de selv skulle forflyttes. Efter uddannelsen underviste de deres kolleger i Midgården og lod også dem prøve at blive forflyttet med lift og spilerdug. Ligesom det indgår i introduktionen af alle nyansatte, at de skal prøve at blive forflyttet. 

Det er et menneske der skal forflyttes

- Når man selv har prøvet det, lærer man, at det ikke er en klump kød, men et menneske, der skal forflyttes, og at det skal ske med respekt, siger Bo Mollerup, der er leder af Midgården. Han tilføjer:

- Det samme gælder den måde, vi taler til hinanden og til beboerne på. Vi har gjort meget ud af at ændre omgangstonen. Hvis man har travlt, og det har vi tit, så kan man glemme at tale pænt og inddrage beboeren og bare forflytte. Men der skal være tid til at inddrage og tale ordentligt til beboerne og kollegerne. Vi er meget opmærksomme på, at ingen taler grimt til hinanden eller taler ned til eller hen over hovedet på beboerne.

Samarbejde på tværs

Hver morgen mødes 1 eller 2 fra hvert team med ledelsen og planlægger samarbejdet på tværs. Måske har et team brug for ekstra hjælp, fordi en beboer skal til tandlægen, eller fordi en kollega skal skåne sin ryg. Møderne bruger de også til at tale om konkrete oplevelser og udveksle erfaringer og ideer til, hvordan de bedst støtter beboerne.

I de enkelte boenheder planlægger de medarbejdere, der er på arbejde, hvordan de skal tilrettelægge døgnet, så de kan være to, når det er nødvendigt, fx når de skal lifte en beboer, der skal i bad. Hver fjortende dag er der møde for alle medarbejdere, hvor hvert team informerer de andre om, hvordan det går med fx handleplaner for beboerne og deler erfaringer og gode historier med hinanden.  

- Alle vores møder og vores samarbejde handler om at højne kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Målet er, at de beboere, der overhovedet kan, skal være selvhjulpne, om det så bare betyder, at de kan holde en tandbørste. Og de skal være mest muligt med, når de skal forflyttes fra fx seng til kørestol, siger Gitte Hovgaard, der er daglig leder af Midgården.

Svært at vænne sig til nye måder

En del af de ansatte har arbejdet i Midgården i 10 år eller mere. Nogle af dem har haft lidt svært ved at vænne sig til at arbejde på nye måder. Både når det gælder det øgede samarbejde på tværs og at forflytte på den pædagogiske måde.

- For os, der har været her længe, kan det være svært at komme væk fra holdningen ”sådan plejer jeg at gøre – og det vil jeg blive ved med”. Men den holdning skal vi have rystet af os, så vi ikke giver den videre til de nye, der bliver ansat, siger Michelle Linnebæk.

Hun og Christina Hoffstetter fortæller, at de er ved at vænne sig til at dele erfaringer og viden og have en åben dialog, hvor det er tilladt at være uenige. Samtidig med at de sammen skal nå frem til en løsning. Men lykkes det ikke, er det i orden at gå til ledelsen og få hjælp.

Åben og nærværende ledelse

De er glade for at have fået en ledelse, der sætter fagligheden i højsædet og som lægger vægt på åbenhed og nærvær. Ledernes døre er altid åbne, og de kommer også ud til medarbejderne i hverdagen med både ros og kritik.

- Vi er i gang med en proces, og det tager tid, men vi er godt på vej, og vi ved, hvor vi vil hen, siger daglig leder Gitte Hovgaard.

- Alle skal stadig øve sig i at tage emner og spørgsmål op i plenum, og det næste bliver mere uddannelse i pædagogik og samarbejde, siger leder Bo Mollerup.