Fokus på den enkeltes behov giver færre smerter

Dårlige arbejdsstillinger

Når bioanalytiker Tine Besser fordyber sig over mikroskopet, er både bord, stol, armstøtte og lys indstillet, så det passer til hendes størrelse, ønsker og behov. På Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus er der nemlig indført individuelle og fleksible arbejdsstationer.

- For mig er især de nye hæve-sænke-borde alfa og omega. Vi kommer jo i vidt forskellige størrelser, og jeg selv, som er 165 cm høj, slipper nu for at skulle stå og løfte armene, når jeg arbejder med mikroskop. Fordi jeg kan indstille bord, stol og armstøtte, så det passer præcist til mig, fortæller Tine Besser.

For bare få år siden hørte det ellers til hverdagen, at de ansatte på afdelingen ofte døjede med smerter i ryg, nakke, skuldre, albue og håndled. Dårlige arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde satte sit tydelige præg på den årlige APV (arbejdspladsvurdering).

- Medarbejderne klagede over smerter og havde ofte ondt i hovedet, når de gik hjem. Flere var også i behandling for deres gener, og langt de fleste mente, at smerterne skyldtes arbejdet, siger Pia Krohn, ledende overbioanalytiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

Afdelingen analyserer omkring 350.000 mikrobiologiske prøver om året, og de fleste arbejdsopgaver medfører, at man sidder bøjet over petriskåle og mikroskoper og udfører de samme små bevægelser igen og igen.

Alt inventar kan tilpasses den enkelte

Når man bliver vist rundt på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i dag, virker inventar, indretning og apparatur spritnyt. Overalt er det tænkt ind, at man skal belaste kroppen mindst muligt, og at man skal kunne indrette sin arbejdsstation efter behov.

På væggen hænger små firkantede ikoner, der gør, at de tunge glasdøre åbner automatisk, når man fører hånden henover. Det er slut med at skulle lægge hele kropsvægten i for at åbne døren. Inde bag døren, i de lyse nyrenoverede laboratorier, er der borde, stole og armstøtter i alle højder og masser af skabe og reoler, der kan trækkes ud, så man let kan komme til uden at skulle vride kroppen. Og de særlige stinkskabe, som bioanalytikerne bruger, når de arbejder med kemikalier og kraftigt luftende materialer, er helt nye.

- De gamle stinkskabe gav mange problemer. De var indrettet, så man blev nødt til at stå med hovedet på skrå for at kunne komme ordentligt til, og det gav rigtig mange ondt i nakke og skuldre, fordi man stod så akavet. I dag kan bordpladen indstilles, og glasvinduet skråner, så man kan stå helt oprejst uden at skulle dreje hovedet. Det er et stort løft, for det er et område, hvor vi arbejder i mange timer, fortæller Pia Krohn.

Fotograferede alle belastende arbejdssituationer

At afdelingen i dag fremstår som totalt ergonomisk gennemtænkt og nyrenoveret skyldes et grundigt forarbejde med at afdække samtlige arbejdsmiljøproblemer. Med APV-resultaterne i hånden har Pia Krohn sammen med arbejdsmiljørepræsentanten gennemgået hver og en af de arbejdssituationer, der gav medarbejderne ondt i kroppen.

- Vi har taget billeder af alle de konkrete steder og situationer, som medarbejderne har påpeget i de seneste års APV’er. Billederne samlede vi i et hæfte, hvor vi også nøje beskrev den aktuelle situation og fortalte med ord, hvad der var galt, fortæller Pia Krohn.

I hæftet er der blandt andet billeder af borde, der var så lave, at der ikke var plads til benene, og de ansatte måtte sidde med bøjet nakke og ryg. Andre billeder viser, hvordan bioanalytikere måtte sidde med et håndklæde under armen for at kunne bruge mikroskopet, fordi der ikke var en ordentlig armstøtte.

- Det handlede kort og godt om, at vores indretning og inventar var alt for stationært. Der var et tydeligt behov for, at den enkelte kunne tilpasse borde, stole osv. til egne behov, for vi er jo forskellige alle sammen. Og APV’ens tørre tal viste, at omkring 60 procent af mine medarbejdere havde problemer i bevægeapparatet, lyder det fra Pia Krohn.

Udover at dokumentere alle belastninger på jobbet satte Pia Krohn sig også grundigt ind i arbejdsmiljølovgivningen, så alt fra loven, der havde relevans for afdelingen, blev skrevet ned på rette sted i hæftet.

Fik to millioner kroner til arbejdsmiljøet

Med den meget detaljerede dokumentation tog afdelingen hul på en fælles snak, om hvad der var vigtigst at gøre noget ved nu og her. Det mundede ud i en prioriteret liste over de ting, der var mest påtrængende at forbedre.

- For os medarbejdere er det jo dejligt, at vi kan mærke, at vi bliver lyttet til. At en APV ikke bare er noget, vi udfylder, fordi vi skal. Men at der rent faktisk bliver handlet på de problemer, vi påpeger, så tingene bliver forbedret, fortæller bioanalytiker Else Karlsen.

Næste skridt var at sætte kroner og ører på de forskellige ønsker om forbedringer, så ledende overbioanalytiker Pia Krohn indhentede hjælp fra sygehusets tekniske afdeling til at få input til, hvad man kunne gøre i praksis for at realisere drømmen, og hvad det ville koste.
Så da Region Sjælland i 2008 oprettede en særlig arbejdsmiljøpulje, hvor man kunne ansøge om støtte, slog Pia Krohn til.

- Vi kunne jo præsentere et gennemarbejdet hæfte med en konkret handleplan, solid fotodokumentation, henvisninger til arbejdsmiljøloven og detaljerede priser. Så vi endte med at få bevilliget to millioner kroner over to år til at gennemføre alle vores idéer, fortæller hun.

Nyt inventar og besøg af fysioterapeut

De midler, afdelingen fik bevilget, er gået til at sikre nyt inventar, nyt apparatur og ikke mindst ny indretning, der gør det lettere at rykke rundt med møblerne og indrette hver enkelt arbejdsstation individuelt.

Der er kommet automatiske gardiner og bedre lys i flere af rummene, fordi APV’en også afslørede, at mange ansatte fik ondt i hovedet – ikke kun på grund af dårlige arbejdsstillinger, men også fordi et korrekt tilpasset lys er afgørende for, at man ikke sidder og spænder i musklerne, mens man arbejder.

Andre af de forbedringer, afdelingen har opnået, handler mere om at se lidt mere indgående på den måde, man arbejder på.

- Vi har f.eks. haft en fysioterapeut ude og bruge 20 minutter med hver enkelt medarbejder, så vi alle sammen lærte, hvordan vi bedst indstiller skærm, bord og stol rigtigt, så det ikke belaster vores krop, fortæller hun.

Afdelingen har også indført rotationsordninger, der gør, at de ansatte dels skifter mellem flere arbejdsopgaver i løbet af en dag, og dels veksler mellem de forskellige pladser hver 2. uge. Det er med til at sikre variation i arbejdet.

Positivt APV-resultat i 2010

Allerede i 2010 viste en ny APV, at indsatsen har virket.

- Vores seneste APV viser klart, at de nye ergonomiske forbedringer har mindsket smerterne markant hos mange ansatte, fortæller Pia Krohn.

Hvor der før var omkring 60 procent af medarbejderne, der gav udtryk for, at de havde store problemer i bevægeapparatet, er det tal i den seneste APV helt nede på 10 procent.

- Det er ikke kun på tallene, at vi kan se forbedringer. Jeg oplever også i stigende grad medarbejdere komme og fortælle, at de ikke længere har brug for at gå til fysioterapeut eller kiropraktor, siger Pia Krohn.

I 2010 modtog Klinisk Mikrobiologisk Afdeling dbio-Sjællands (fagforeningen for danske bioanalytikere) arbejdsmiljøpris. Prisen går til en afdeling, der har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet.