Sidst revideret: 14. marts 2023
Små ændringer gør stor forskel
Medarbejderne i Sterilcentralen på Slagelse Sygehus ændrede arbejdsgange og indretning. Det sparede dem for mange nedslidende løft og bevægelser.
Tre måneders projekt
En hylde blev flyttet ned, så armene ikke skal løftes så højt. En løftemaskine fik en ekstra plade i den rigtige højde, så bakker kan flyttes glidende i stedet for at løftes. Borde blev flyttet eller skiftet ud med hæve/sænkeborde.
Samtidig blev de 14 medarbejdere i Sterilcentralen på Slagelse Sygehus mere bevidste om, hvordan de bruger kroppen, når de løfter, pakker, skubber og flytter i det daglige arbejde.
Inspirationen til ændringerne fik de i et tre måneders projekt ved navn ”Work smarter, not harder”, støttet af Region Sjællands Arbejdsmiljøpulje. Projektet satte fokus på at forebygge nedslidning. Hver medarbejder blev filmet i forskellige arbejdssituationer, så de selv kunne se, hvad de gjorde forkert og rigtigt for kroppen. Desuden fik de instruktion i bevægelsesteknik og genopfrisket deres viden om krop og sundhed.
Der er tale om mange små ændringer på Sterilcentralen. Men tilsammen gør de en stor forskel, fordi de sparer medarbejderne for mange nedslidende løft og bevægelser.
Det afgørende er, at det er medarbejderne selv, der har udpeget de nødvendige ændringer, og at de hver især er blevet opmærksomme på, hvordan de kan arbejde på måder, som skåner muskler og led.
Fælles erkendelse
Et vigtigt resultat af projektet er en fælles erkendelse af, at når det gør ondt, skal man ikke bare ignorere smerten og arbejde videre. Det var mange tilbøjelige til før. Selv om de fleste sterilcentralassistenter har en sundhedsfaglig uddannelse, glemte de at bruge deres viden om kroppen i deres eget arbejde. Derfor omfattede projektet også undervisning i krop og smerter.
- Vi lærte, at smerten er et signal om, at noget skal gøres på en anden måde. Det er alle blevet mere bevidste om. Og det er blevet acceptabelt at bruge tid på at tænke over, hvad man gør og bede om hjælp eller sige til en kollega: "Måske skal du ikke vride i ryggen eller løfte på den måde", siger Pia Hinsby, der er afdelingssygeplejerske på Sterilcentralen.
Nye bakkevogne
Et helt konkret resultat af projektet, som medarbejderne er særligt stolte af, er, at de fik bygget helt nye bakkevogne, sådan som de ville have dem. Bakkevognene er skabe på hjul, som bruges til at transportere instrumenter til og fra Sterilcentralen. På en dag kører en medarbejder med mellem 20 og 30 vogne.
Medarbejderne ønskede vogne med plads til bakkerne på den brede led, fordi det gør det lettere at placere bakkerne i vognen. I de gamle vogne skulle bakkerne ind på den lange led. Desuden ønskede de låger på vognene, hvor de gamle havde lærred. Lågerne hindrer skidt i at komme ind og sikrer, at bakkerne ikke kan glide ud.
Kun én ad gangen
Ud over at få nye vogne har medarbejderne vedtaget en regel om kun at gå med en vogn ad gangen.
Sygeplejerske Ulla Andersen fortæller, at det før var almindeligt at gå med to bakkevogne på én gang. Det vil sige, at man skubbede den ene foran sig og trak den anden efter sig. Vognene er lige så høje eller højere end de fleste af medarbejderne og temmelig uhåndterlige, så det gav mange vrid i ryg, skuldre og arme at håndtere to vogne.
Det sker stadig indimellem, når der er travlt.
– Men nu er vi bevidste om, hvornår vi gør det. Før gjorde vi det uden at tænke over det, siger Ulla Andersen.
Tunge løft og små bevægelser
Arbejdet i Sterilcentralen består i at vaske, kontrollere, emballere og sterilisere instrumenter til operationer. Det er også medarbejderne i Sterilcentralen, der transporterer instrumenterne til og fra afdelingerne. Ligesom de står for lageret med engangsartikler, som de pakker og bringer ud på sygehusets afdelinger.
Arbejdet medfører mange gentagne bevægelser og tunge løft. Men det omfatter også små bevægelser med håndled og fingre, når sakse, pincetter og andre små instrumenter skal smøres eller undersøges for urenheder og pakkes i bakker.
Ingen mirakler
Medarbejderne er enige om, at projektet gav gode resultater, fordi de selv fik afgørende indflydelse på indretning og arbejdsgange. Men selv om det går bedre, har flere af dem stadig ømme muskler i arme, skuldre, nakke og ryg. Det er skavanker, som for de fleste er kommet efter et langt arbejdsliv med mange løft. De forsvinder ikke bare uden videre.
- Vi har ikke fundet en mirakelkur. Der skal hele tiden arbejdes med vanerne, siger Pia Hinsby.
Video fastholder gode vaner
For at fastholde de gode vaner blev optagelserne af medarbejderne klippet sammen til en video, der viser den rigtige og forkerte måde at løfte og flytte på. Den bliver brugt til instruktion af nye medarbejdere. Men de ”gamle” medarbejdere bruger den også til at minde hinanden om, hvad der er det bedste at gøre.
- En af forcerne i projektet var, at samtlige medarbejdere var med, men nu er der gået et par år, og selv om meget er indarbejdet i den måde, vi arbejder på, risikerer de gode vaner at ryge i glemmebogen, hvis vi ikke bliver mindet om dem. Videoen er en hjælp til at holde de gode arbejdsmåder ved lige, siger Pia Hinsby, og tilføjer, at videoen ikke kan erstatte den personlige vejledning på stedet, hverken i forhold til nye eller ”gamle” medarbejdere.
Pausegymnastik med stræk
Udover at arbejde på nye måder lærte medarbejderne, hvor vigtigt det er at bruge kroppen til andet end arbejde. Derfor samles de - i princippet hver dag - kl. 12.45 til pausegymnastik i arbejdstiden.
I praksis bliver det til et par gange om ugen, fordi det kan være svært at samle alle. Derfor overvejer medarbejderne, om de skal have forskellige tidspunkter for gymnastikken, så ikke alle behøver at gå samtidig.
Savner tovholdere
Det eneste, Pia Hinsby fortryder, er, at hun ikke fra begyndelsen søgte om penge til at uddanne to undervisere, som kunne fungere som tovholdere for at fastholde og udvikle de nye arbejdsmåder.
Sterilcentralen har søgt om penge til formålet, men fået afslag. Det oprindelige projekt var støttet af Region Sjællands Arbejdsmiljøpulje.
Work smarter, not harder
Sterilcentralen på Slagelse Sygehus søgte og fik 170.000 kr. fra Region Sjællands Arbejdsmiljøpulje til projekt ”Work smarter, not harder”, som løb over tre måneder i 2009. De 70.000 kr. blev brugt til optagelse af en videofilm. Formålet med projektet var:
- At alle ansatte bevidstgøres, aktiveres og medinddrages i at forebygge sygdom og fremme egen sundhed.
- At alle ansatte får viden og lige mulighed for sunde valg.
- At ansatte i samme arbejdsområde lærer at samarbejde om at udvikle professions- og erfaringsbaseret viden, som optages på instruktionsfilmen ”Best Practice”, der anvendes som undervisningsmateriale til kolleger og nyansatte.
Projektet var opdelt i fem temaer:
- Individuel filmoptagelse.
- Undervisning på baggrund af filmoptagelserne.
- Målrettet træning, teori og praktik.
- Overførsel af bevægelses- og arbejdsteknik til det daglige arbejdsmiljø.
- ”Best Practice”–film.
Det var projektkonsulent og fysioterapeut Anni Vindnæs, der stod for projektet.