Uddannelse og viden er nøglen til sund ergonomi

- God ergonomi er det rugbrød, der gør os stærke i hverdagen og får os til at holde til et helt arbejdsliv. Og god ergonomi skal være en selvfølge for alle. Sådan lyder det fra arbejdsmiljøleder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), Janne Funder Jensen. 

De seneste år har hun arbejdet målrettet for at sætte god ergonomi på dagsordenen på fakultetet, blandt andet med projekt ’SUND ergonomi 2010’, der gennem en lang række aktiviteter skulle gøre det lettere for både medarbejdere og ledelse på SUND at tænke god ergonomi ind i hverdagen.

- Jeg ser projektet som en ergonomisk dannelsesrejse for os alle. Både ledelse og medarbejdere har fået øjnene op for, hvor vigtig god ergonomi er, hvis vi vil holde til et helt arbejdsliv. Og vi har i fællesskab skabt en vision om, at ingen skal få ondt i kroppen eller blive nedslidt af at udføre sit arbejde på SUND, siger Janne Funder Jensen.

Udgangspunkt i hverdagen

Ergonomiprojektet tager bl.a. udgangspunkt i en APV fra 2009, der tydeligt viste, at ergonomi var lidt af et problembarn på SUND. I APV’en svarede 55 pct., at de havde haft smerter i bevægeapparatet inden for de seneste tre måneder, og 38 pct. svarede, at smerterne var arbejdsrelateret.

- Netop til den APV havde vi udviklet en række spørgsmål om ergonomi. Og de svar, vi fik, fik ledelsen på fakultetet til at indse, hvordan virkeligheden var, fortæller Janne Funder Jensen.

Da projekt ’SUND ergonomi 2010’ blev skudt i gang, var grundtanken derfor, at alle aktiviteter skulle tage udgangspunkt i det nære, dvs. i medarbejdernes egne konkrete arbejdssituationer. Typiske ergonomiske problemer blandt personalet på SUND er tunge løft, hårdt fysisk arbejde, stillesiddende arbejde, utidssvarende kontormøbler, dårlig plads og ensidigt gentaget arbejde.

Men fordi SUND er en arbejdsplads, der rummer flere vidt forskellige faggrupper lige fra tandlæger og dyrepassere til laboranter, retsmedicinere og renovationsarbejdere, var der behov for at sætte ind på mange forskellige niveauer.

- Vi stod med meget forskellige problemstillinger fra afdeling til afdeling. Nogle steder handlede det om at sætte fokus på dårlige vaner, der gav medarbejderne smerter i nakke, skuldre og arme. Andre steder var arbejdspladsen indrettet, så det nærmest var umuligt at undgå vrid i kroppen eller udføre sit arbejde uden at løfte forkert. Og så var der også personalegrupper, hvor motion og træning viste sig at være en god løsning på at forebygge smerter, fortæller Line Villefrance Harkamp, seniorkonsulent i ALECTIA, som har været fakultetets samarbejdspartner i projektet.

Basisuddannelse i ergonomi

De aktiviteter, der er gennemført i forbindelse med projektet, er centreret omkring uddannelse, videndeling og problemløsning.  

- APV’en afslørede ikke kun, at rigtig mange havde ondt i kroppen. Den fortalte os også, at når folk har smerter, er det kun sjældent noget, de taler med kollegerne om. Derfor så vi et stort behov for at skabe en kollektiv erkendelse i hele organisationen af, at ergonomi er vigtigt, og at det ikke er acceptabelt at have et arbejdsmiljø, der giver nedslidning og smerter, siger Janne Funder Jensen. 

For at gøre flere ansatte opmærksomme på, hvad god ergonomi er, og hvad der skal til for at tænke ergonomi ind i hverdagen, blev der udviklet en særlig ergonomisk basisuddannelse på SUND. I alt 92 medarbejdere har gennemført kurset, hvor de har arbejdet med gode arbejdsteknikker, arbejdspladsindretning og planlægning. Kurset tog i høj grad udgangspunkt i konkrete udfordringer i hverdagen.

- Vi arbejdede f.eks med at videofilme situationer fra hverdagen, der tydeligt viste de forskellige ergonomiske problemer, medarbejderne tumler med. Det har været super godt til at øge forståelsen for både egne og kollegers arbejdsopgaver. Og det har hjulpet deltagerne til bedre at kunne se løsninger på små og store ergonomiske problemer i hverdagen, siger Line Villefrance Harkamp. 

Ergonauter

I projektet er der også blevet uddannet en række særlige ressourcepersoner. De kaldes ergonauter og skal i det daglige fungere som en slags ergonomiske problemknusere på SUND. Foreløbig har 16 medarbejdere gennemført ergonautuddannelsen. En af dem er Bettina Thim, der arbejder som dyrepasser.

- Jeg er i et afsnit, hvor vi har rigtig mange tunge løft, skub og vrid. Og mange får ofte ondt i kroppen. Som ergonaut vil jeg fremover bruge en del af min arbejdstid på at holde øje med mine kolleger og lytte, hvis nogle går og ømmer sig og så komme med gode råd til, hvordan vi får bedre ergonomi tænkt ind, siger Bettina Thim.

Hun oplever, at der stadig er en kultur af ’tarzaner’ flere steder på SUND. Den type medarbejdere, der siger, det kan vi sagtens klare, selvom det gør ondt. Derfor kræver det mod at lave om på tingene, mener hun.

- Jeg ser et stort behov for igen og igen at sige til mine kolleger, at vi er fælles om at opleve smerter. Vi har jo alle prøvet at stå derhjemme foran spejlet og have svært ved at børste håret, fordi det gør så ondt i skuldrene. Derfor skal vi være mere opmærksomme på os selv og hinanden i hverdagen. Når vi har travlt og skuldrene sidder helt oppe ved ørerne, når vi skal løfte tunge bakker ned fra en høj reol – så skal vi turde sige nej til de dårlige arbejdsrutiner og manglen på gode ergonomiske løsninger, siger Bettina Thim.

Showroom til inspiration

På SUND er der i forbindelse med projektet indrettet et særligt showroom, hvor ansatte kan få hjælp og inspiration til ergonomisk gode løsninger fra en ergoterapeut. Det kan være vejledning i at indstille sin stol, armstøtte eller hæve-sænke-bord eller gode tips til at indrette arbejdspladsen, så man undgår uhensigtsmæssige stillinger og dumme rutiner.

I showroomet kan medarbejdere også få inspiration til, hvordan man bedst indfører fysisk træning på arbejdspladsen.

- Vi har bl.a. udviklet en mulepose med elastikker, forslag til øvelser, musik til øvelserne og et instruktionshæfte, som vi gerne deler ud i afdelingerne, hvis medarbejderne ønsker et lille skub til at komme i gang med at bevæge sig mere i løbet af arbejdsdagen, fortæller Janne Funder Jensen.

Organiseret pausegymnastik

Samtidig er der sat gang i organiseret pausegymnastik flere steder på SUND. Hver tirsdag og torsdag er der syv stop i forskellige afdelinger på fakultetet, hvor medarbejderne har chancen for at få rørt sig. Pausegymnastikken varer typisk 10-12 minutter, og der er instruktør på.

- Vi laver pausegymnastik der, hvor folk er. Og de tilbagemeldinger, vi får, er meget positive. De ansatte ser det som et skønt frirum, hvor man kobler fra og får set sine kolleger på en anden måde. Og så kan folk jo mærke, at øvelserne er med til at forebygge smerter i nakke, skuldre, ryg og arme. Så jeg er ikke i tvivl om, at der ville lyde et ramaskrig, hvis vi sløjfede pausegymnastikken, lyder det fra Janne Funder Jensen.