Vi blander os ikke udenom

En af dine kollegaer står højt oppe på en stige på ét ben og bakser med at få en bunke dynebetræk ind i et skab. Hun ser ud som om, hun hvert øjeblik det skal være kan miste balancen. En anden kollega har i over to timer stået i en belastende arbejdsstilling ved rullen. Hvad gør du? Siger du noget til dem eller tænker du, at det ikke er din sag?

For fem år siden ville de fleste på vaskeriet midtVask have valgt at tie stille, selvom de godt vidste, at deres kollega ville være bedre tjent med at blive gjort opmærksom på, at situationen var farlig eller belastende for muskler og led. 

- Der ville have været sure miner, hvis man påpegede den slags – det føltes som om man skulle helst blande sig udenom, fortæller Sophaphan Laursen.

Hun er på tiende år vaskeriassistent på midtVask, der er Danmarks største hospitalsvaskeri og har til huse på Aarhus Universitetshospital. Sophaphan fortsætter:

- Men nu har vi lært, at det er et fælles ansvar at vi alle arbejder et sikkert sted, og det er et fælles ansvar at ingen af os bliver slidt op. For vi skulle gerne holde mange år endnu.

Se en videoreportage om træningen

Inspireret af Tinder

I situationer som dem ovenfor ville en kollega i dag efter al sandsynlighed tage et foto af sine kollegaer ved hjælp af vaskeriets arbejdsmiljøapp. Billederne ville blive vist til kollegerne og drøftet med henblik på, at alle kunne lære af dem – og uden at hovedpersonen af den grund ville føle sig hængt ud. 

At midtVask har brugt ressourcer på netop en app, skyldes, at det fungerer bedre at kommunikere med billeder end med tekst. De 166 medarbejdere på midtVask er fordelt på 34 forskellige nationaliteter.

- Vi lod os inspirere af de sociale medier, for med vores store mangfoldighed er det ikke en særlig ”skriftlig” arbejdsplads. Til gengæld har vi set, at medarbejderne ikke har problemer med at kommunikere hverken på Facebook eller Tinder, fortæller vaskerichef Pernille Lundvang med et smil.  

Appen er også udtryk for et generelt holdningsskift. Som arbejdsmiljø-repræsentant Khanh Xuong Le siger:

- Vi er alle sammen blevet mere opmærksomme på, hvordan vi færdes i virksomheden og på at se arbejdsmiljøet som et fælles ansvar. Andre virksomheder kan også få glæde af app’en, da konceptet kan tilpasses den enkelte arbejdsplads.

Store krav til kroppen

Man kunne tro, at den største belastning i arbejdet på et vaskeri var tunge løft, skub og træk. Men problemet er snarere, at bevægelserne bliver gentaget mange gange, og at arbejdet kan være hårdt for nakken. I efterbehandlingen af tøjet skal der tjekkes pletter og medarbejderne får derfor nemt de samme typer belastninger i nakke og skuldre som mennesker, der sidder mange timer ved en skærm.

God fysisk trivsel er et fælles ansvar hos midtVask.

Motion, rotation, pauser og hjælpemidler

Arbejdsdagen er slut for tre medarbejdere, der allerede sidder klar i træningstøj på spinningcyklerne i motionsrummet i vaskeriets kælder. Et pumpende diskohit sættes i gang og fysioterapeut Trine Rask tjekker på en skærm at spinningcyklisternes puls kommer i vejret, som den skal. Bagefter skal hun op og lave tre minutters elastiktræning for et af de hold, der ikke har fri endnu.

Både de mange motionstiltag og appen er et led i en bredere strategisk sundhedsindsats på midtVask. Trine Rask er i den forbindelse blevet ansat som sundhedskoordinator og tilbyder udover træning også fysioterapeutisk behandling. Hjælpemidler i form af blandt andet hæve-sænkeborde er blevet installeret og sundhedskoordinatoren har gjort en stor indsats for at skabe rotation og pauser i arbejdet.

- Vi har taget en vidtrækkende strategisk beslutning om, at vi ikke længere vil betragte arbejdsmiljø som bare en forebyggende ting. I stedet spurgte vi os selv hvad vi godt kunne tænke os. Det var meget mere fremadrettet. Vi nåede frem til, at medarbejderne faktisk skal blive sundere af at arbejde på midtVask, end hvis de ikke arbejdede her, siger vaskerichef Pernille Lundvang. Hun understreger, at der absolut er ”penge i det”. 

Alene tallene for sygefravær viser, at den sundhedsfremmende indsats kan betale sig. Sygefraværet var for seks-syv år siden oppe på fire procent og er nu nede på 1,65. En del af dette sygefravær skyldes endda sportsskader som er sket på arbejdet. Sundhedsindsatsen har også medvirket til at medarbejderne generelt bliver på arbejdspladsen flere år, når de nærmer sig pensionsalderen.

Medarbejderne opkvalificeres – fagligt og fysisk

Det sundhedstiltag, vaskerichefen er mest stolt af er dog virksomhedens kompetenceløft: 60 ufaglærte medarbejdere er blevet uddannet som industrioperatører. Der er ligeledes ansat en dansklærer på midtVask, og man må kun tale dansk på arbejdet.

Kompetenceløftet sikrer virksomheden og medarbejderne i forhold til både nutidens og fremtidens udfordringer. Medarbejderne har udover at blive løftet fra ufaglært til faglært også fået tilbudt en indsats overfor ordblindhed, udvidede IT-kompetencer og intens fokus på sundhed, mens de var under uddannelse.

- Det giver et enormt løft på arbejdspladsen: Kvaliteten og effektiviteten, og ikke mindst trivslen, bliver bare højere, siger Pernille Lundvang og fortsætter: 

- Når det gælder den fysiske sundhed, havde de 60 industrioperatørelever fra start en generelt dårlig sundhedstilstand. Da de sluttede, lå de på niveau med elever fra sportsefterskoler!