Sidst revideret: 13. maj 2024
Forebyggelse af erhvervssygdomme
Du kan som arbejdsgiver komme godt i gang med at forebygge sundhedsskadelige belastninger i jeres arbejdsmiljø bl.a. ved at planlægge arbejdet hensigtsmæssigt samt oplære og instruere dine medarbejdere i, hvordan de skal udføre deres arbejde sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Uanset hvilken virksomhed du driver, er det altid vigtigt at forebygge erhvervssygdomme. Som arbejdsgiver skal du sørge for:
- At du har den nødvendige viden om at forebygge erhvervssygdomme i forhold til det konkrete arbejdsmiljø i virksomheden.
- At du planlægger arbejdet hensigtsmæssigt, heri tager de rigtige forholdsregler, fx at følge leverandørens anvisninger om sikker brug af deres produkter og stiller det rette udstyr til rådighed, fx i form af personlige værnemidler og egnede tekniske hjælpemidler.
- At du oplærer og instruerer dine medarbejdere i, hvordan de udfører arbejdet sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
- At du fører tilsyn med arbejdet for at sikre, at arbejdet også i praksis bliver udført som planlagt.
- At du fokuserer på sundheden i den daglige dialog med medarbejderne.
- At du systematisk følger op på, at udstyr får eftersyn og vedligeholdelse, og at medarbejderne fortsat udfører arbejdet korrekt.
Du skal handle, hvis du bliver opmærksom på, at en medarbejder kan have pådraget sig en erhvervssygdom. Undersøg, hvor de skadelige påvirkninger er i arbejdet, og hvordan du beskytter dine medarbejdere mod dem.
Når Arbejdstilsynet besøger virksomheder, reagerer vi på forhold, der er kendte for at kunne føre til erhvervssygdomme. Via linkene nedenfor kan du få viden om nogle af de hyppigste erhvervssygdomme, hvor du finder de skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet, og hvordan du kan forebygge dem.
Forebyg skader - fysisk arbejdsmiljø
Forebyggelse - dårligt indeklima
Forebyggelse - ergonomiske arbejdsmiljøproblemer
Forebyggelse - kemiske arbejdsmiljøproblemer
Forebyggelse - mikroorganismer i arbejdsmiljøet
Forebyggelse - støjproblemer i arbejdsmiljøet