Høje krav til opmærksomhed og koncentration

Man skelner imellem 2 typer af krav til opmærksomhed og koncentration:

1. Krav til sansning og umiddelbar bearbejdning af information handler om, at der stilles krav til fx syn og hørelse og til, at sanseindtrykkene omsættes til konkrete handlinger i arbejdet. Sansemæssige krav er derfor altid forbundet med krav om opmærksomhed og koncentration.
   
   
2. Tankemæssige krav handler fx om, at man skal lære eller huske meget, være nytænkende, overskue meget eller træffe svære beslutninger. Denne type arbejde stiller også krav om opmærksomhed og koncentration. 

Derfor er det et problem for arbejdsmiljøet

Arbejdsmæssige krav til opmærksomhed og koncentration kan være meget energikrævende og både psykisk og fysisk udmattende. Er kravene for høje, kan det give stressreaktioner, særligt hvis mængden af information/sanseindtryk er stor og hurtigt skal bearbejdes og omsættes til handlinger.

Krav til opmærksomhed og koncentration kan også være et arbejdsmiljøproblem, hvis arbejdet er ensidigt, gentaget arbejde. Det vil sige arbejde, hvor de samme arbejdsopgaver bliver gentaget i en væsentlig del af arbejdsdagen, som man fx vil se i forbindelse med rutinepræget og monotont overvågningsarbejde.

Her kan kravene, kombineret med en ensformig påvirkning af sanseapparatet, medføre, at medarbejderen glider over i en tilstand af monotoni, som nedsætter reaktionsevnen og øger risikoen for, at der kan opstå alvorlige ulykker eller produktionsfejl.

Sådan arbejder I med at løse problemerne

I visse tilfælde vil høje krav om opmærksomhed og koncentration være et vilkår i arbejdet, som man ikke kan fjerne eller reducere. Arbejdet som fx bus- og taxichauffør eller kirurg vil altid stille store krav til opmærksomhed og koncentration.

Når kravene ikke kan fjernes eller mindskes, skal man forsøge at mindske deres negative virkninger. Det kan fx ske ved, at arbejdet bliver planlagt med passende pauser og vekslen mellem koncentrationskrævende og mindre koncentrationskrævende arbejde.