Gå til hovedindholdet

Tag fælles ansvar

Alle på arbejdspladsen spiller en rolle i arbejdet med at forebygge og håndtere vold.

Den fælles indsats kan foregå på 4 niveauer. Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation, også kaldet IGLO-modellen.

IGLO står for:

  • Individ: Den enkelte medarbejder
  • Gruppe: Teamet eller afdelingen
  • Ledelse: Mellemledere eller daglige ledere
  • Organisation: Arbejdsmiljøorganisationen, MED-udvalg, samarbejdsudvalg, HR og øverste ledelse

Se herunder, hvad man kan gøre på de enkelte niveauer for at forebygge og håndtere vold på arbejdspladsen:

Individet

  • Styrk brugerinddragelsen
  • Registrer voldelige episoder
  • Giv kollegial psykisk førstehjælp

Gruppen

  • Tal om, hvad vold er hos jer
  • Hav en fælles faglighed
  • Styrk brugerinddragelsen 

Ledelsen

  • Sørg for oplæring og instruktion
  • Indret arbejdspladsen hensigtsmæssigt
  • Tilrettelæg arbejdet hensigtsmæssigt

Organisationen

  • Afdæk og vurder risikoen for vold i APV processen
  • Registrer og analyser volden
  • Sørg for oplæring og instruktion 

Arbejdsmiljøorganisationens særlige rolle

Arbejdsmiljøorganisationen spiller en vigtig rolle i forebyggelsen.

Den skal:

  • deltage i forebyggelsen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, herunder voldsrisiko
  • deltage i undersøgelser af voldsepisoder og tilløb til voldsepisoder
  • rådgive virksomheden om løsninger i relation til voldsrisikoen
  • kontrollere, om de valgte løsninger er effektive
  • én gang årligt udarbejde en oversigt over ulykker i virksomheden, herunder voldsepisoder
  • desuden opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion. Det er således vigtigt, at der i arbejdsmiljøorganisationen er den nødvendige viden om voldsrisiko og om at forebygge vold.

Vold - AT-vejledning D.4.3

Om vold og trusler

Sidst revideret: 7. august 2024

Henter PDF