Optisk stråling
Optisk stråling er en samlebetegnelse for lys samt ultraviolet (UV) og infrarød stråling. Optisk stråling forekommer blandt andet ved elektrosvejsning.
Hvis man overholder leverandørernes anvisninger og almindelig god praksis, er der kun få situationer, hvor der er behov for sagkyndig bistand for at forhindre overeksponering af optisk stråling. Sagkyndig bistand kan fx være nødvendigt, hvor der arbejdes med kraftige strålekilder, og hvor det ikke er muligt at opsætte afskærmning eller at bruge personlige værnemidler.
Der er nogle typer af optisk stråling, der kan være skadeligt, og som du som arbejdsplads skal være ekstra opmærksom på. De strålekilder som typisk kan volde problemer i arbejdsmiljøet er i forbindelse med:
Svejsning
Ved svejsning og skæring i metal mv., skal personlige værnemidler mod optisk stråling benyttes. Bemærk især at personer der opholder sig i nærheden af steder, hvor der svejses, også kan have behov for øjenværn.
Følg anvisningerne i At-vejledningen om svejsning, skæring mv. i metal, hvor du kan se hvilke krav, der er til brug af personlige værnemidler mod optisk stråling.
Svejsning, skæring mv. i metal - AT-vejledning D.2.16
UV lamper til desinfektion
UV stråling kan anvendes til at reducere luftbåren overførsel af fx vira og også kontaktspredning via genstande. Men det frarådes at bruge UV-stråling til at desinficere huden, når det ikke er klinisk berettiget.
De dele af arbejdsstedet, hvor der er risiko for at overskride grænseværdierne, skal afgrænses og markeres med advarselsskilte, og adgangen hertil begrænses, når det er teknisk muligt. Næsten alle ulykker med UV-lamper sker, fordi UV-strålingen ikke kan ses, og medarbejderne derfor ikke er opmærksomme på faren. Automatiske sikkerhedsanordninger og instruktion af de ansatte er derfor meget vigtige forholdsregler.
Lasere af fareklasse 3b eller 4
Alle lasere er mærket med den fareklasse, de tilhører. Hvis der er risiko for, at personer kan udsættes for stråling fra fareklasse 3B- eller 4-lasere, skal der fastlægges risikozoner. Adgangen til risikozonerne skal om muligt begrænses fysisk, fx med vægge, og der etableres adgangskontrol, fx i form af døre med adgangskode. Der skal desuden opsættes advarselsskilte.
Udsættelse for kraftig sol
Anvend først og fremmest tøj til at beskytte eksponeret hud- Let bomuldstøj giver eksempelvis god beskyttelse. Suppler gerne med kasket eller solhat. Anvend solbeskyttelsescreme til hudområder det ellers ikke er muligt at beskytte. Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsens generelle solråd.
De vigtigste vejledninger
De danske regler følger nøje det til grund liggende EU-direktiv, hvorfor EU-Kommissionens dansksprogede vejledning kan anvendes.
Vejledningen beskriver blandt andet, hvilke sundhedsrisici udsættelse for elektromagnetiske felter kan medføre. Det vises også, hvordan man uden specialviden kan foretage simple eksponeringsberegninger.
Kunstig optisk stråling - Den Europæiske Union
De vigtigste bekendtgørelser
