Sidst revideret: 17. september 2024
Ansøgerkreds, målgruppe og projektperiode
Ansøgerkreds
Ansøgere er de juridiske enheder i de 98 kommuner og 5 regioner i Danmark.
Flere kommuner/regioner kan søge om tilskud i fællesskab, hvis de går sammen om at gennemføre et projekt. Der skal dog være én hovedansøger og bevillingshaver i form af den juridiske enhed i en kommune eller region. Den ansøger, der indsender ansøgningen, er ansvarlig for det samlede projekts gennemførelse.
Målgruppe
Målgruppen for puljen er arbejdspladser i alle landets kommuner og regioner. Det omfatter institutioner og arbejdspladser inden for alle dele af regionerne og alle kommunale forvaltningsgrene. Dog er kommunale selskaber ikke omfattet.
Projektperiode
Projekter, der får tilsagn fra puljen kan have en varighed på op til 2 år regnet fra tilsagnsdatoen. Der er mulighed for forlængelse af projektet med op til 6 måneder.