G� til hovedindholdet

Arbejd sikkert, når du arbejder i højden

Stilladser, platformsstiger og løfteredskaber er med til at gøre det sikkert at arbejde i højden og forebygge, at du eller dine ansatte falder fra stiger, plansiloer, tage eller vognlad.

Fald fra højden er en hyppig årsag til alvorlige ulykker i landbruget. Hvert år sker der dødsulykker, og andre alvorlige ulykker, hvor landmænd eller ansatte arbejder i højden og falder ned.

Landmand falder ned af stige

En landmand er på vej ned af stigen, da hans fod glider på det næstnederste trin. Han forsøger at tage fra, men lander i stedet på armen.

Eksemplet her er baseret på en virkelig ulykke, som kunne være forebygget. Få inspiration til forebygge lignende ulykker herunder.

Fald fra højden er skyld i mange ulykker i landbruget

Fra 2017-2022 er der anmeldt 838 ulykker og 2 dødsulykker. der skyldes fald fra højden. 

  • 250 tilfælde skylde fald fra maskiner, traktorer, lastbiler, minilæssere, gummigeder, vogne og trailere.
  • 200 tilfælde skyldes fald fra stiger.
  • 100 tilfælde skyldes fald fra og gennemstyrtning af tage, hvor man glider og mister fodfæstet.

Her sker ulykkerne

  • Fald fra læs, stiger og på tage og lofter

    Fra læs, når landmanden står oppe på vognen eller går ind eller ud af førerhuset, og foden smutter på lejderen.

    Ved stiger, fordi man får overbalance, stigen vipper, vælter eller glider, trin knækker, eller man forsøger at hoppe de sidste par trin ned ad stigen.

    Ved færden på tage og lofter, hvor man falder gennem lysplader, lemme eller dårligt vedligeholdt loftsgulv.

Sådan undgår I ulykker, når I arbejder i højden

Det kan du gøre som arbejdsgiver

Du har ansvaret for at forebygge ulykker ved at sikre, at rammerne er i orden, og arbejdet er tilrettelagt, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at de nødvendige hjælpemidler skal være tilgængelige, og du skal følge op på, at de bliver brugt i praksis.

Du skal også husk, at:

  • tale med dine ansatte om sikkerhed i det daglige arbejde, fx som et fast dagligt punkt, når I drikker morgenkaffe. Fremhæv de gode eksempler og beløn sikker opførsel.
  • værne mod nedstyrtning.

Det kan du gøre som medarbejder

  • Sig til og sig fra, hvis du oplever, at arbejdet i højden ikke kan udføres sikkert.
  • Overvej, om det er sikkert at bruge en stige til arbejdet. Vælg alternativer, hvis du skal bruge begge hænder til arbejdet i højden.
  • Tjek om såler eller trin er fedtede, inden du kravler op af stiger og lejdere.
  • Hop ikke ned fra ladet af et køretøj, og brug læsseredskaber til læsningen.

Henter PDF