Dagplejerne løfter mindre

I øjenhøjde

- Før blev børnene båret op ad trappen af deres forældre og afleveret til mig i strakt arm. I dag kommer børnene selv gående, og jeg sidder ned og tager imod dem. Det betyder, at jeg er i øjenhøjde med børnene. Jeg kan give en hånd med, hvis støvlen sidder fast, og jeg slipper for at løfte i strakt arm, som er noget af det hårdeste for mine skuldre, fortæller Lonnie Britt Jørgensen, der er dagplejer for fire børn.

Hun er en af i alt 515 dagplejere i Kolding Kommune, som i 2009 var på kursus for at lære, hvordan man kan minimere de fysiske belastninger i arbejdet som dagplejer, samtidig med at man fremmer børnenes motoriske udvikling. Kurset var en del af projektet ”Lad dog barnet”, som går ud på at koble børns motoriske færdigheder med dagplejernes arbejdsmiljø.

Udgangspunkt for projektet var, at mange dagplejere har problemer med smerter i ryg, skulder og nakke. En dagplejer kan hurtigt komme op på at løfte 500 kg om dagen, når børnene skal løftes op og ned fra pusleplads, høj stol og barnevogn. Men børn kan meget selv, når de bare får lov.

En stol og en stige

På et tre timers kursus lærte dagplejerne, hvordan de kan belaste deres krop mindre ved at sidde på en stol, når de skal i øjenhøjde med børnene. De lærte også at lade børnene bruge en stige i stedet for at dagplejerne løfter dem.

- I starten var jeg bange for, at børnene skulle falde ned og slå sig. Men nu kan jeg godt se, at selv den mindste på godt et år kan utrolig meget selv. Så i dag handler det lige så meget om at sikre, at jeg ikke selv går i stykker, siger Lonnie Britt Jørgensen.

Hun har nu vænnet sig til, at stolen og stigerne er en fast del af hendes hjem og arbejdsplads. Børnene bruger trappestigerne, når de kravler op i barnevogn, høj stol og pusleplads – og ned igen.

- Man skal lige omstille sig og droppe tanken om, at man gør børnene en tjeneste ved hele tiden at løfte dem. Dels kan de selv og er stolte af at kunne det. Dels skal vi voksne blive bedre til at passe på vores ryg, siger hun.

Aflastning i det daglige arbejde

Foruden kommunens dagplejere var 27 dagplejepædagoger med på kurset. Dagplejepædagogerne har som opgave at støtte og vejlede dagplejerne i det daglige arbejde, og de fungerede som tovholdere i projektet. De har fulgt op og sikret, at dagplejerne bruger stol og stige til at aflaste sig selv i det daglige arbejde.

Formålet med projektet var at sætte fokus på dagplejernes arbejdsmiljø og samtidig samle alle dagplejere i kommunen efter kommunesammenlægningen. Projektet omfatter ikke konkrete målinger af, om dagplejerne har fået mindre ondt. Men dagplejepædagog Britta Krogh er ikke i tvivl om, at dagplejerne kan mærke forskel i hverdagen.

– Der er stor tilfredshed og arbejdsglæde blandt dagplejerne. De giver os tilbagemeldinger om, at de rent fysisk kan mærke det på deres krop, siger hun.
Britta Krogh er sikker på, at projektet på længere sigt vil få flere til at blive i dagplejejobbet, fordi de undgår at blive slidt ned.

Tålmodighed er afgørende

Den største udfordring for dagplejerne er, at tingene tager længere tid, når børnene skal selv. 

- Jeg møder nogle gange den med, at det altså går for langsomt, når børnene selv skal kravle op eller selv tage tøjet af og på. Men mit svar er gerne: Hvad er det lige du skal nå? Og der bliver dagplejerne mig altid svar skyldig, siger Britta Krogh.

Tålmodighed er afgørende, når dagplejerne vil skåne deres krop.
- Man må bare vænne sig til at gøre tingene i børnenes tempo, siger Lonnie Britt Jørgensen. - Og gevinsten er, at jeg ikke har nær så mange smerter i mine skuldre.

Forældrene bliver overraskede

Lonnie Britt Jørgensen hører også sine kolleger tale positivt om projektet, når hun møder dem sammen med børnene i den fælles legestue.

- Vi er alle blevet mere bevidste om, hvordan vi gør tingene – og vi er begyndt at holde meget mere øje med hinanden og lige gribe fat i kollegaen, hvis man kan se, at hun løfter for meget og glemmer, at børnene godt kan selv, siger hun.

Også børnenes forældre har lært noget af projektet.
- De forstår godt, hvordan børnenes motoriske udvikling kan være med til at mindske slitage og give mindre sygefravær blandt dagplejerne, så deres børn ikke så ofte skal i gæstedagpleje, siger Britta Krogh. Og langt de fleste forældre bliver positivt overraskede over, hvor meget deres børn egentlig kan selv. Det kan jo også lette dem i hverdagen.

- Det er egentlig en såre enkel idé, konstaterer Joan Lindskov, der er dagplejeleder i Kolding Kommune. - Ved at koble nogle konkrete ergonomiske forbedringer og forflytningsteknikker med børnenes motoriske udvikling opnår alle parter en markant forbedring. En ren win-win-situation.