Sidst revideret: 26. september 2023
Temperatursænkning på arbejdspladsen
Regeringen opfordrer fortsat til, at offentlige og private arbejdspladser sparer på energien. Det kan fx være ved at sænke temperaturen.
Energistyrelsen har samlet en række sparreråd til offentlige og private virksomheder:
Spareråd på arbejdspladsen - Energistyrelsen
Vi har nedenfor samlet en række spørgsmål og svar til hvordan virksomheder kan forholde sig til regeringens udmelding.
-
Hvordan skal arbejdsgiver forholde sig, hvis der er medarbejdere, som fryser?
Hvis der er medarbejdere, som fryser pga. temperatursænkning til fx 19 grader, har arbejdsgiveren pligt til at se på, om det er muligt at indføre forebyggende foranstaltninger. Det kan f.eks. være at kompensere for den lavere temperatur gennem pauser med fysisk aktivitet eller lign.
Det er den enkelte arbejdsplads, som skal vurdere, hvad der er muligt og mest hensigtsmæssigt i deres konkrete tilfælde.
-
Hvor koldt må der være på kontoret?
Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at der i arbejdstiden skal være en passende temperatur for de beskæftigede i arbejdsrummet. Hvad der er passende temperatur, afhænger af, hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvilke fysiske anstrengelser der er i forbindelse med arbejdet.
Mennesker oplever temperatur forskelligt. Af Arbejdstilsynets vejledning fremgår det, at temperaturen ved stillesiddende arbejde under normale klima- og arbejdsforhold ikke bør komme under 18 °C. I vejledningen står også, at temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold generelt bør holdes på 20-22 °C ved stillesiddende arbejde og må ikke overstige 25 °C.
Hvis der er ansatte, som fryser pga. temperatursænkningen, vil virksomheden skulle se på, om det er muligt at indføre forebyggende foranstaltninger.
-
Er der en minimumstemperatur, som en kontorarbejdsplads skal være varmet op til?
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal der i arbejdstiden være en passende temperatur for de beskæftigede i arbejdsrummet. Af Arbejdstilsynets vejledning om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder fremgår det, at temperaturen ved stillesiddende og stillestående arbejde og arbejde med let legemlig anstrengelse ikke bør komme under 18 °C og generelt bør holdes på 20-22 °C.
Ved stillesiddende arbejde vil 18-19 grader føles koldt for mange, og virksomheden vil derfor skulle se på, om det er muligt at indføre forebyggende foranstaltninger.
Medarbejderne kan fx kompensere for den lavere temperatur ved at tage lidt ekstra tøj på, og arbejdsgiveren kan fx indføre ekstra pauser med fysisk aktivitet eller lign. - Min arbejdsplads har valgt at skrue temperaturen ned til 19 grader. Kan jeg kræve at min arbejdsgiver afholder udgifterne til ekstra trøjer, fingervanter mv.?
-
Kan vi slukke det varme vand på toilettet for at spare på energien?
Som arbejdsgiver må man ikke slukke for det varme vand på toiletterne. Ifølge arbejdsmiljøreglerne skal håndvaske være forsynet med rindende koldt og varmt vand og sæbe, jf. § 50, stk. 1 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsgiveren kan dog godt opfordre til at begrænse brugen af varmt vand ved håndvask, hvilket indgår som et af Energistyrelsens spareråd.