Opfølgende samtale og støtte

Når den opfølgende samtale skal gennemføres, er det vigtigt, at det er en person, der har gennemgået en særlig træning, som leder den opfølgende samtale.

Formålet med samtalen er:

• At skabe en ramme for praktisk gennemgang af voldsepisoden.
• At øge forståelsen for, at den enkeltes indtryk, følelser og reaktioner er normale.
• At forberede sig på mulige kommende reaktioner.
• At identificere medarbejdere, der har brug for at blive henvist til behandling.

Den opfølgende samtale bør finde sted kort tid efter voldsepisoden. Dog ikke samme dag, fordi det er vigtigt, at medarbejderne får mulighed for at komme gennem chok og følelse af uvirkelighed inden samtalen. Et godt tidspunkt er derfor mellem 1 og 3 dage efter voldsepisoden. Hvis samtalen bliver gennemført tidligere, vil medarbejderen endnu ikke være i stand til at bearbejde episoden, og hvis den ligger senere, vil effekten være mindre.

Vær opmærksom på, at medarbejdere, der har været udsat for vold, kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden er sket.

Behov for sundhedsfaglig behandling

Den opfølgende samtale kan anvendes til at identificere medarbejdere, der har behov for sundhedsfaglig behandling. Man kan ikke forvente, at samtalen i sig selv kan modvirke alvorlige reaktioner, og samtalen bør altid suppleres med andre handlinger.

Den opfølgende samtale kan også være begyndelsen på arbejdspladsens evaluering af voldsepisoden.

Plan for opfølgning

Som en del af håndteringen af vold kan du som arbejdsgiver sørge for, at der er en plan for opfølgning på de voldsramtes tilstand og trivsel. Planen kan fx bestå af:

• Mulighed for de voldsramte til at deltage i psykologisk krisehjælp.
• Opfølgning i form af møder og løbende støtte og kontakt til de voldsramte.
• Praktisk støtte og aflastning til de voldsramte i forhold til arbejdsopgaver.
• Kontakt til de voldsramte under sygemelding, der kan handle om at vende tilbage til arbejdet.

Psykologisk krisehjælp

Som arbejdsgiver er du ikke forpligtiget til at tilbyde krisehjælp, men for nogle voldsramte medarbejdere kan det være en hjælp til at komme sig hurtigere, hvis de modtager professionel hjælp, som fx psykologisk krisehjælp.

Hvis du vælger at tilbyde psykologisk krisehjælp, er det en god idé, at du på forhånd har taget stilling til, hvornår og hvordan psykologisk krisehjælp bliver tilbudt, fordi det efterfølgende kan være svært at vurdere.

Kontakt med den sygemeldte

Løbende kontakt med den voldsramte medarbejder er en god idé, hvis personen er sygemeldt på grund af en voldsepisode. Fx kan man aftale:

• Hvilke personer der tager kontakt til den sygemeldte.
• Hvordan man tager kontakt første gang.
• Hvor hyppigt man efterfølgende tager kontakt.

Vær opmærksom på, at arbejdsgiveren har visse forpligtelser i forhold til at følge op på længerevarende sygefravær med henblik på at sikre, at skadelidte kommer godt tilbage på arbejdet.

Læs mere om forebyggelse og håndtering af sygefravær samt om at få den sygemeldte godt tilbage til jobbet.

Forskellige muligheder for erstatning

Medarbejdere, der har været udsat for en voldsepisode i forbindelse med deres arbejde, kan søge erstatning for tab eller udgifter som følge af voldsepisoden.

Erstatningsansvarsloven

Erstatningsansvarsloven indeholder bl.a. bestemmelser om, hvad skadelidte og dennes arbejdsgiver kan få i erstatning, hvis en anden er skyld i, at den pågældende er kommet til skade.

Loven giver mulighed for erstatning for tort, svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.
Erstatning efter erstatningsansvarsloven forudsætter, at der er en ”ansvarlig skadevolder”, som er dømt som sådan.

Se mere i erstatningsansvarsloven:

Erstatningsansvar - Bekendtgørelse 1070 - 2018 - Retsinformation

Offererstatningsloven

I nogle tilfælde er der mulighed for at søge erstatning gennem offererstatningsloven.

En betingelse for at få erstatning er bl.a., at skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven, og at den er anmeldt rettidigt til politiet (inden 72 timer). Politiet sørger for at sende din ansøgning til Erstatningsnævnet.

Se mere i offererstatningsloven:

Erstatning fra staten til ofre for forbrydelser - Lov 1209 - 2014 - Retsinformation

Erstatning fra egen forsikring

Den skadelidte kan også undersøge, om eget forsikringsselskab dækker skader, der er opstået ved vold og trusler.

Erstatning fra skadevolder

Selv om skadevolder påtager sig ansvaret, vil det ofte være vanskeligt at få erstatning fra denne. Måske har han eller hun ikke de økonomiske midler eller viljen til at betale. Og selv om vedkommende har en forsikring, dækker den ikke, hvis volden blev begået med vilje.