Gå til hovedindholdet

Domme

Stillads opstillet uforsvarligt – Leverandør/stilladsopstillers ansvar – Strafudmåling (sagsbehandlingstid)

Østre Landsrets dom afsagt den 7. marts 2000 af 18. afdeling i ankesag nr. S-2333-99

Resumé

Tekniske hjælpemidler

Stilladsopstilling

Tiltalesubjekt

T personligt ejet virksomhed. Leverandør.

Historien

T, der var indehaver af et stilladsfirma, havde i 1996 opstillet et stillads til brug for facadearbejder. Stilladset var ikke tilstrækkeligt fastgjort til facaden, konsoldækkene var løse, der var risiko for materialenedstyrtning, og flere steder var afstanden til facaden var mere end 30 cm. Endvidere var stilladset ikke i alle felter forsynet med momenthegn. Der var samtidig rejst tiltale for overtrædelse af færdselsloven.

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten idømte en samlet bøde 25.000 kr.

Landsretten fastfæstede byrettens dom med den ændring, at bøden blev nedsat til 20.000 kr. Landsretten lagde ved straffens udmåling vægt på, at forholdet var begået i 1996.

Anførte straffebestemmelser

AML § 82, stk. 1, nr. 1.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

AML § 30, jf. bekg. nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 7, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.1, 6.2, 6.3, 6.5, 6.9, og 6.12.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for Københavns byrets 16. afdeling - dom afsagt den 7. marts 2000

Den 19. maj blev i sag nr. 5617/1998 og sag nr. 24163/1998

Anklagemyndigheden mod T

afsagt følgende dom:

Politidirektøren i København har ved et anklageskrift af 23. februar 1998 og et politianklageskrift af 14. oktober 1998 rejst tiltale mod T for

1.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 30, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1. punkt, 6.1, 6.2, 6.3, 6.5 og 6.12 ved som konstateret henholdsvis den 3. september, 12. september, 8. oktober og 21. november 1996 på byggepladsen A, beliggende mellem gaderne C, D, E og F som indehaver af stilladsfirmaet B at have opstillet stillads til brug for renoveringsarbejder, uden at have sørget for, at opstillingen var sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig, idet

a.
der var monteret for få fastgørelser til facaden i forbindelse med kasseskærm, (konstateret 3/9, 12/9 og 8/10)

b.
konsoldæk lå løse, da adskillige "sommerfugle" ikke var spændt, (konstateret 3/9, 8/10 og 21/11)

c.
der ikke var truffet passende foranstaltninger til sikring af omgivelserne, hvor der var risiko for nedstyrtning af materialer, (konstateret 3/9, 12/9 og 21/11)

d.
stilladset var opstillet, således at der flere steder var en afstand på mere end 30 cm til tag/facade (konstateret 3/9, 12/9, 8/10 og 21/11).

2.
overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 30, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1. punkt, 6.1, 6.2 og 6.9, ved som konstateret den 21. november og 5. december 1996 på den i forhold 1 nævnte byggeplads som indehaver af stillads-firmaet B at have opstillet stillads til brug for renoveringsarbejder, uden at have sørget for, at opstillingen var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig, idet stilladset ikke var forsynet i alle felter med momenthegn.

3.
overtrædelse af færdselslovens § 117, stk. 5, jf. § 56, stk. 1, ved torsdag den 27. august 1998 kl. 10.40 ad gaden G at have ført varebil XX XX XXX med påhængsvogn XX XXXX uden at have erhvervet et til dette gyldigt kørekort.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under 25.000 kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2 og erkendt sig skyldig ad forhold 3.

Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens bemærkninger

Ad forhold 1

Efter den af vidnet afgivne forklaring sammenholdt med det i øvrigt oplyste, findes det godtgjort, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Ad forhold 2

Efter den af vidnet afgivne forklaring sammenholdt med det i øvrigt oplyste, findes det godtgjort, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale.

Ad forhold 3

Ved tiltaltes erkendelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger finder retten det bevist,  at  tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes efter de ovennævnte bestemmelser til en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 14 dage.

Thi kendes for ret

Tiltalte T straffes med en bøde på 25.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 14 dage. 

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Udskrift af retsbogen for Københavns Byrets 16. afdeling

Tiltalte erklærede sig villig til at udtale sig.

Tiltalte nægter sig skyldig.

Ad forhold 1.

Tiltalte forklarer, at han var indehaver af stilladsfirmaet B. På daværende tidspunkt havde han 10-14 ansatte. I nærværende sag skulle han opstille et rammestillads ved byggepladsen A. Det drejede sig om tagrenovering.

Ad 3.9.1996.

Ad forhold a.

Arbejdstilsynet havde foretaget tilsyn den pågældende dag, og der blev arbejdet på gaden F. Man var oprindelig startet i gaden C. Tiltalte havde alene været med til selv at stille stillads op i denne gade. De øvrige stilladser var blevet opsat af hans ansatte. Tiltalte bestrider, at der var monteret for få fastgørelser til facaderne i forbindelse med kasseskærm. Det tag, der er beliggende mellem kvistene, benævnes mansardtag. Det øvrige tag er et sadeltag. Kasseskærmen er en plade, der hviler op ad stilladset.

Ad forhold b.

Det dæk, der ligger tættest ved mur/tag, er et konsoldæk. Ikke alle "sommerfugle" var spændt, men de fleste var det. Det var kun på det øverste dæk, at de ikke var låst. Den bageste afdeling var ikke afleveret på dette tidspunkt. Tiltalte kan ikke huske, hvornår det blev afleveret. Stilladset blev afleveret i etaper. Når renoveringsarbejdet var udført, flyttedes stilladset til næste etape.

Ad forhold c.

Det vandrette bræt benævnes et gangbræt. Ved kanten monteres en 15 centimeter høj fodliste. Yderst er den 1 meter høje kasseskærm fastgjort. Det er i anklageskriftet anført, at tiltalte ikke havde truffet passende foranstaltninger. Det betyder, at afstanden mellem fodlisten og gangbrættet var for stor. I nærværende sag var afstanden omkring 1 centimeter, som tiltalte finder passende, og som er den standard leverandøren har fastsat.

Ad forhold d.

Det er rigtigt, at afstanden flere steder var mere end 30 centimeter til tag. Det skyldtes, at der på den omhandlede del af huset, var kviste. Stilladset blev placeret så tæt som muligt ved kvistene, men det betød, at afstanden de øvrige steder var på mere end 30 centimeter. Der skulle udføres arbejde på både mansardtaget og på øverste dæk samtidig. Sidstnævnte skulle kun anvendes til at fjerne et par tegl fra sadeltaget.

Tiltalte kan ikke huske, om han modtog et påbud den 17.9.1996.

Anklageren dokumenterede bilag 5, side 3.

Det var muligvis i forbindelse hermed, at tiltalte gennemgik "sommerfuglene" og konstaterede, at ikke alle var låst. De blev i stedet bundet med ståltråd. "Sommerfuglene" passede ikke til de plader tiltalte havde valgt. Det drejede sig om 10-20 stykker.

Ad 8.10.1996.

Tiltalte foretog sig herefter ikke yderligere vedrørende for-hold a, c og d, idet han ikke fandt, der var noget galt. Efter påbuddet den 17.9. havde tiltalte et møde med Arbejdstilsynet, hvor det efter tiltaltes mening blev aftalt, at det var et problem med afstanden i forhold d, hvis der ikke blev arbejdet på begge dæk samtidig. Der var ingen risiko for de der gik på fortovet, idet der længere nede var monteret et finerdæk. På det pågældende tidspunkt arbejdede de i gaden F. En del af stilladset var ikke færdigafleveret, og der var kun nogle få løse konsoldæk, ca. 1-5 stykker.

Ad 21.11.1996.

Der havde på ny været tilsyn af Arbejdstilsynet.

Anklageren henviste til bilag 10.

Der var nu opstillet stillads på gaderne D og H. Tiltalte kan ikke huske, om stilladset var afleveret. På denne del af ejendommen var der ingen kviste. Det hele var derfor dækket af finer, og Arbejdstilsynet har derfor ikke kunnet konstatere, om de i forhold b nævnte "sommerfugle" var spændt. Det samme gør sig gældende vedrørende forhold d. Da der ingen kviste var, var afstanden korrekt. Tiltalte har vedrørende forhold c gentaget sine tidligere fremsatte bemærkninger vedrørende dette forhold.

Ad forhold 2.

Ad 21.11.1996.

Det drejer sig fortsat om arbejdet på gaderne D/E. Et momenthegn, er et rækværk, et firepunktshegn i mod-sætningen til et enkeltrørshegn. Det er rigtigt, at der ikke var monteret momenthegn i hvert felt. Han har drøftet forholdet med Arbejdstilsynet, men de har ikke været enige herom. Tiltalte har henvist til, at de samme foranstaltninger ikke er påbudt, når man eksempelvis skal skifte nedløbsrør, og derfor alene skal opstille en enkelt stilladssøjle.

Ad 5.12.1996.

Tiltalte sagde til Arbejdstilsynet, at han ville montere momenthegn i hvert felt, hvis det blev nødvendigt, men det blev det ikke. Arbejdstilsynet accepterede ikke denne fremgangsmåde.

Anklageren dokumenterede bilag 1 B, side 3, monteringsinstruksen.

Tiltalte har indhentet udtalelser fra en ingeniør, der har tilkendegivet, at stilladset var tilstrækkeligt stabilt, når det blev monteret, som tiltalte gjorde det. I foto 34 er der opsat rækværk i hvert felt, men det var af belastningsmæssige hensyn, og fordi der skulle arbejdes på facaden. Tiltalte har arbejdet med stilladser siden 1982, og det har ikke givet anledning til bemærkninger fra Arbejdstilsynet svarende til dem, der er givet i nærværende sag. Der var ingen besparelser/fortjeneste ved at undlade at opsætte momenthegn i hvert felt.

Tiltalte har tilføjet, at det er den samme type stillads, der blev anvendt på de nævnte datoer, men at stilladserne ikke var forankret ens, idet de var opbygget forskelligt.

Tiltalte oplyste, at han mod betaling kunne indhente en skriftlig redegørelse fra den ingeniør, der havde foretaget beregningen. Det vil koste ca. 10.000 kr. Han ønsker ikke at oplyse ingeniørens navn. Det var en vennetjeneste.

Som vidne mødte vidne 1, der blev gjort bekendt med vidnepligt og ansvar.

Vidnet forklarede, at han på daværende tidspunkt var ansat i Arbejdstilsynet, og at han i nærværende sag var tilsynsførende. Der var tale om en større renovering af en bygning.

Vidnet besøgte 1. gang byggeriet den 3. september 1996. De var to tilsynsførende, der gennemgik stilladset med sikkerhedsrepræsentanten for murerne. I forbindelse hermed konstaterede vidnet en række mangler ved stilladset:

1. Der manglede overdækning af indgangene til byggeriet, således at folk, der skulle have adgang til byggeriet risikerede at komme til skade.

2. Der manglede fodbrædder for enden af stilladset ud mod gaden H.

3. På arbejdsdækkene manglede tætte krydsfinerplader.

4. På stilladset på forsiden af bygningen var skærmene ikke tætte.

5. Der manglede spænding af konsoldæk med konsoljern (sommerfugle).

Efter besøget kontaktede vidnet tiltalte, der lovede at udbedre forholdene.

Den 12. september 1996 var vidnet atter på ejendommen, hvor han konstaterede, at der fortsat var følgende mangler:

1. Denne mangel var udbedret.

2. Der manglede stadig fodbrædder.

3. Der manglede fortsat tæt krydsfinerplade, og hullet mellem ejendom og stilladset var indtil 45 cm bredt.

4. Stilladset gyngede meget, især på de øverste dæk. Det forhold var en følge dels af, at der manglede fastgørelse, og dels af at rammerne manglede "grisehaler". Der skal være monteret 2 fastgørelser i hver ramme. På øverste dæk var ingen fastgørelse, og længere nede var der for få fastgørelser.

Vidnet har vedrørende foto 4, 6 og 7 forklaret, at man kan se, at der kun er to fastgørelser, der burde være en i hver søjle. På dækket under de dæk, hvor der er kasseskærm, skal der være to fastgørelser pr. ramme. Man kan på foto 6 se, at der er en for lidt. Såfremt tiltalte var af den opfattelse, at det var muligt at opfylde kravet om fastgørelse, kunne han med hjælp fra en sagkyndig have foretaget en beregning af, om det var sikkert med fastgørelse i mindre omfang. Denne mulighed er omtalt i forbuddet.

Den 17. september 1996 blev der udstedt påbud.

Ved besøget den 8. oktober 1996 gennemgik vidnet kun stilladset i gården. Han kunne da konstatere, at på samtlige konsoldæk var sommerfuglene ikke spændt. Han bad de pågældende håndværkere spænde sommerfuglene, men hverken håndværkerne eller nogle tilkaldte stilladsarbejdere var i stand til at spænde sommerfuglene, hvorfor vidnet så sig nødsaget til at forbyde arbejde fra stilladset. På 20 meter af stilladset på dækket, under nederste dæk med kasseskærm, manglede fuldstændig fastgørelse, stilladset var heller ikke fastgjort ved taget. De mangler han hidtil havde fundet var i hovedtrækkene ikke udbedret. Der manglede fastgørelse, der bør sidde 2 pr. ramme.

Vidnet besøgte herefter arbejdspladsen den 21. november 1996. På det tidspunkt var stilladset bygget rundt om hjørnet ved gaderne D/H. Der blev ikke arbejdet på stilladset, men der var fri adgang til stilladset, der var ingen markering af, at det ikke var sikkert at færdes der. Der var følgende mangler:

1. Konsoldækkene var ikke spændt.

2. Der var for stor afstand mellem ejendommen og stilladset også på den del af stilladset, hvorpå der blev arbejdet.

3. Der manglede fodbrædder, og vidnet opdagede en ny mangel.

4. Der manglede momenthegn.

Vidnet talte efterfølgende med tiltalte om de manglende momenthegn, og tiltalte tilkendegav, at han ville få forholdet udbedret.

Vidnet har vedrørende foto 19 forklaret, at man kan se, at sommerfuglene mangler eller ikke er fastspændt. Der arbejdes ikke på stilladset, men der er fri og uhindret adgang. Vidnet har vedrørende foto 21 forklaret, at man kan se, at der mangler tætte krydsfiner plader, og at der intet fodbræt er. Det fremgår af foto 32, at der ingen momenthegn er, uagtet momenthegnet indgår som en stabiliserende faktor i stilladset. Påbuddet vedrørende overdækning af indgangspartierne er ikke gentaget i senere påbud. Hvis der ikke anvendes momenthegn, skal stilladset opstilles i selvstændige søjler, således at man ikke kan færdes på stilladset mellem de selvstændige søjler. I nærværende sag kunne man færdes på øverste dæk i hele stilladsets længde. Det kræver endvidere, at der forankres pr. 3 meter og ikke pr. 6 meter, som i dette tilfælde.

Vidnet har bekræftet, at håndværkerne under deres arbejde, kan sparke en del af sommerfuglene væk, men det er ikke sandsynligt, at de har sparket samtlige manglende sommerfugle væk. De på foto 4 påviste plader, kan blive flyttet under arbejdet.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har været stilladsarbejder i 18 år. Den periode har givet ham stor erfaring i at opstille stilladser. Den i sagen fremlagte vejledning fra brancheforeningen, skal kun betragtes som en vejledning for ukyndige. Efter hans opfattelse manglede de ingen forankring, idet der var tilstrækkelig forankring på de dæk, der var længere nede.

Udskrift af dombogen for Østre Landsret

Københavns Byrets 16. afdelings dom af 19. maj 1999 (5617/98) er anket af T med påstand om frifindelse for forhold 1 og 2, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 3. og 12. september 1996 besigtigede det i sagen omhandlede stillads, der var opsat i forbindelse med en tagrenovering på en ejendom beliggende mellem gaderne C, D, E og F. Som følge heraf afgav Arbejdstilsynet den 17. september 1996 et påbud om udbedring. På grundlag af besigtigelse den 8. oktober 1996 afgav Arbejdstilsynet den 10. oktober 1996 på ny et påbud. På grundlag af besigtigelse den 21. november 1996 afgav Arbejdstilsynet den 27. november 1995 endnu et påbud. På grundlag af besigtigelse den 5. december 1996 afgav Arbejdstilsynet endeligt den 10. december 1996 et påbud. De nævnte påbud fremtræder som stilet til "stilladsfirmaet B A/S". Det er under sagen ubestridt, at tiltalte på daværende tidspunkt drev et personligt ejet firma, stilladsfirmaet B.

Der er i landsretten afgivet forklaring af tiltalte og vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som for byretten. Endvidere har civilingeniør vidne 2 afgivet vidneforklaring i landsretten. Der henvises til landsrettens retsbog.

Tiltalte og vidne 1 har under domsforhandlingen i landsretten afgivet forklaringer samlet i forbindelse med gennemgang af fotomappe med fotografier nr. 1-35 op-taget af vidne 1.

Vidne 1 har forklaret, at foto 1, 2 og 3 viser, at der den 12. september 1996 blev arbejdet på taget, uden at der var monteret en skærm på det øverste stilladsdæk til sikring mod nedstyrtningsfare. Der var kun anvendt få beslag, der benævnes "sommerfugle", med henblik på fastgørelse af dækpladerne. Endvidere var afstanden fra stillads til bygningen større end 30 cm.

Tiltalte har herom forklaret, at han ikke var anmodet af bygherren om at opstille et stillads beregnet for arbejde på taget. Det var mansardtaget og et par enkelte skifter nederst på selve saddeltaget, der skulle udskiftes. Det var to erfarne medarbejdere, der udførte stilladsopgaven. Han har været på pladsen 10-15 gange. Stilladset er blevet flyttet mange gange, og Arbejdstilsynet kom, da halvdelen af byggeperioden var forløbet.

Dækpladerne kan have været fastgjort med sommerfugle, da stilladset blev afleveret. Håndværkerne kan senere have sparket "sommerfuglene" løs, hvilket er meget almindelig. Der kan også have været anvendt ståltråd til fastgørelse af dækpladerne.

Vidne 1har om foto 4-7 optaget den 12. september 1996 forklaret, at den omstændighed, at øverste stillads-dæk ikke er fastgjort til bygningen nødvendiggjorde en mere solid fastgørelse ud for det andet øverste dæk. Fastgørelsen var imidlertid meget ringe, idet der kun er anvendt enkelte forankringer med stor afstand. Fastgørelsen ud for tredje dæk kompenserede ikke herfor, idet der kun var monteret en fastgørelse pr. ramme.

Tiltalte har herom forklaret, at det ikke var muligt at montere flere forankringer, da der alene kunne forankres i murværket mellem kvistene i mansardtaget.

Tiltalte har forklaret, at det var hans vurdering, at stilladset var tilstrækkeligt fastgjort til bygningen i forhold til dets belastning og højde.

Vidne 1 har om foto 8, 9 og 10 optaget den 8. oktober 1996 forklaret, at han konstaterede på øverste stilladsdæk, at "sommerfuglene" ikke var spændt, og at der var for stor afstand mellem stillads og bygning.

Tiltalte har forklaret, at dækpladerne kan have været fastgjort med ståltråd, som ikke kan ses på billederne.

Vidne 1 har om foto 16, 17 og 18 optaget den 8. oktober 1996 forklaret, at stilladset ikke var forsvarligt forankret til bygningen, da antallet af fastgørelsespunkter var meget ringe.

Tiltalte har gentaget, at det var hans vurdering, at stilladset var tilstrækkeligt fastgjort til bygningen. Der kunne ikke forankres i træværket ved vinduerne. Som det er sædvanligt blev der forankret i murværket, herunder trappetårnene.

Vidne 1 har om foto 19 og 20 forklaret, at stilladsets øverste dæk blev anvendt af en tømrer, umiddelbart forinden billederne blev optaget den 21. november 1996. Konsoldækket, der var 10 meter over terræn, var ikke forsvarligt fastgjort.

Tiltalte har herom forklaret, at stilladset ikke var færdigt, da der skulle lægges finerplader ind mod muren, hvorfor "sommerfuglene" ikke kunne anvendes.

Vidne 1 har om foto 21-26 optaget den 21. november 1996 forklaret, at der på øverste dæk var for stor afstand mellem stilladsdæk og bygning.

Tiltalte har herom forklaret, at afstanden mellem stillads var blevet større, efter at stilladset var opstillet, idet håndværkerne havde fjernet teglsten ved mansardtaget.

Vidne 1 har om foto 27 optaget den 21. november 1996 forklaret, at der var fare for, at beboere blev ramt af nedstyrtende byggematerialer, da der ikke var monteret en afskærmning ved et konsoldæk. Der var altaner og udgang til haven fra en stuelejlighed under det uafskærmede dæk. Der manglede ligeledes afskærmning ud mod gadesiden. Det ses af foto 30 og 31 optaget den 21. november 1996, at der manglede afskærmning ud for et fodgængerfelt.

Tiltalte har henvist til, at der var afspærret ved jordniveau, således at beboere og andre ikke kunne komme i fare, hvis der styrtede byggematerialer ned.

Vidne 1 har om foto 32-35 forklaret, at han den 21. november og 5. december 1996 konstaterede, at der ikke var monteret momenthegn i overensstemmelse med stilladsleve-randørens opstillingsvejledning og branchevejledningen. Momenthegnet skal sikre stilladsets stabilitet. Leverandøren har telefonisk oplyst, at de manglende momenthegn kan accepteres, hvis der anvendes en diagonal afstivning i hvert 4. rum, eller hvis der monteres murfastgørelse for hver 3. højdemeter. De alternative metoder blev ikke anvendt af tiltalte. Det forekommer i helt sjældne tilfælde, at et stillads opstilles på anden måde, end den der er anbefalet af producenten, men i så fald skal er udarbejdes en konkret beregning af en ingeniør, der beviser, at stabiliteten er tilfredsstillende. En sådan beregning er bekostelig, hvorfor det normalt er billigere for stilladsfirmaet at følge fabrikantens opstillingsvejledning.

Tiltalte har om momenthegnet forklaret, at det var ufornødent, da stilladset ikke var over 10 meter højt, idet leverandørens anvisninger omhandler et 18 meter højt stillads.

Vidne 1 har om forholdene den 3. september 1996 forklaret, at han konstaterede problemer med fastgørelsen til facaden, løse konsoldæk, manglende sikring mod nedstyrtning af materialer og for stor afstand mellem bygning og stillads på tilsvarende måde som ved de senere kontrolbesøg. Han har ved ingen af disse besøg set ståltråd anvendt til fastgørelse af dæk.

Om sagen i øvrigt kan han vedstå indholdet af de givne påbud. Normalt taler man sig til rette i branchen, og det var han også indstillet på i denne sag, men da der trods tiltaltes tilkendegivelser om, at fejlene skulle blive rettet, intet skete, måtte han afgive påbudene. Flere af manglerne var alvorlige, ikke mindst stilladsets manglende stabilitet samt forholdene på øverste dæk, hvor der var for stor afstand mellem dæk og tag, og hvor dækket på et sted, jf. foto 21, yderligere bøjede kraftig ned, når der blev trådt på det. Det er typisk et sådant sted, at risikoen for en ulykke er stor.

Vidne 2 har forklaret, at han beskæftiger sig med stabilitetsberegninger, herunder for stilladser. Han har telefonisk fået oplyst hos leverandøren af stilladset, at det kan tillades, at anvende momenthegn i hvert andet fag. Det kræver imidlertid en dobbelt fastgørelse, hvor der normalt anvendes en enkelt fastgørelse til bygningen. Det blev ikke anvendt i denne sag. Det er vanskeligt at udtale sig om et stillads stabilitet, forinden der er foretaget en fuldstændig beregning, hvilket han ikke har udført. Samlet vil han nok vurdere, at en beregning kunne vise, at stilladset havde tilstrækkelig stabilitet, men som anført kan der ikke siges noget med sikkerhed, før der er foretaget en omfattende beregning.

Anklagemyndigheden har til støtte for sin påstand navnlig anført, at det er godtgjort, at tiltalte har tilsidesat de nævnte bestemmelser og dermed forskyldt den idømte bøde, der under hensyn til de alvorlige sikkerhedsmæssige mangler ikke bør fastsættes til et mindre beløb.

Tiltaltes forsvarer har til støtte for frifindelsespåstanden navnlig anført, at nærværende sags påbud ikke indgår i den rejste tiltale. Anklagemyndigheden har ikke godtgjort, at de påberåbte mangler forelå i det angivne omfang, eller at manglerne, i det omfang de var til stede, skyldes uagtsomme forhold hos tiltalte. Navnlig vedrørende forhold 2 må det anses for godtgjort, herunder efter forklaringen fra tiltalte og vidnet civilingeniør vidne 2, at der forelå en sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig opsætning. Til støtte for den subsidiære påstand har forsvareren anført, at den idømte bøde efter sagens omstændigheder og som førstegangsforseelse bør nedsættes væsentligt.

Landsretten finder vedrørende tiltalens forhold 1 og 2, at det efter vidne 1's forklaring om vidnets besigtigelser af stilladset den 3. og 12. september, den 8. oktober, den 21. november og den 5. december 1996 sammenholdt med de af vidnet optagne fotografier må anses for godtgjort, at tiltalte som indehaver af stilladsfirmaet B har overtrådt de i tiltalen angivne bestemmelser. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er skyldig i disse forhold jf. herved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af Tekniske hjælpemidler.

Da tiltalte også for landsretten har erkendt sig skyldig i tiltalens forhold 3, tiltrædes det endvidere, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.

Under hensyn til, at forhold 1 og 2 er begået i perioden september 1996 - december 1996, og til at forhold 3 er begået efter ikrafttræden af lov nr. 468 af 10. juni 1997 om ændring af færdselsloven, findes bøden samlet passende at burde fastsættes til 20.000 kr. Forvandlingsstraffen er hæfte i 14 dage.

Thi kendes for ret

Københavns Byrets 16. afdelings dom i sagen mod T ændres, således at T straffes med en bøde på 20.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 14 dage. Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF