Gå til hovedindholdet

Domme

El-arbejde - Stød fra defekt brødrister og ikke vedligeholdte elinstallationer – Strafudmåling

Vestre Landsrets dom afsagt den 13. september 2001 af 3. afdeling i ankesag nr. S-1422-01

Resumé

Arbejdets udførelse

El

Tiltalesubjekt

T personligt ejet virksomhed. Arbejdsgiver.

Historien

En ansat fik under arbejdet i forretningen et voldsomt elektrisk stød ved berøring af en brødrister, der var strømførende.

Der var derudover rejst tiltale for, at der i forretningen var en række defekte elinstallationer.

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten idømte T en samlet bøde på 9.000 kr. Retten lagde til grund, at ikke andre end T havde været bestyrer af forretningen på ulykkestidspunktet, og at T havde handlet uagtsomt.

Landsretten stadfæstede byrettens dom.

Anførte straffebestemmelser

AML § 82, stk. 1, nr. 1.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

AML § 38, stk. 1, og bekg. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 13, nr. 1.

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Tønder - dom afsagt af retten i Tønder den 29. marts 2001 - SS 25270/00 (tidligere SS 539/99)

Anklagemyndigheden mod T

T er tiltalt til straf for overtrædelse af

1.
arbejdsmiljølovens § 38, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, subsidiært § 83 og bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 med senere ændringer om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1 ved den 18. september 1998 i sin egenskab af bestyrer som arbejdsgiver i forretningen A, at have ladet arbejdet udføre uden at dette var planlagt tilrettelagt og blev udført således, at det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at der var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for ulykker fra elektrisk strøm, hvilket havde til følge, at den ansatte vidne 1 fik et voldsomt elektrisk stød, da hun berørte en brødrister.

2.
Boligministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 20. marts 1995 § 18, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, jf. stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer 1993, som nedenfor anført, ved som bestyrer af forretningen A og daglig bruger af grillens elektriske installationer at have overtrådt

- pkt. 134.1.1 - idet flere stikkontakter ikke var fastgjort,
- pkt. 522.8.1 - idet tilledning til pølsekoger var oplagt således, at den var blevet beskadiget ved slid,
- pkt. 521.4.2 - idet tilledning til frituregryde ikke var aflastet for træk,
- pkt. 521.4.3 - idet der i stikprop ved opvaskemaskine var tilsluttet 2 ledninger,
- pkt. 413.1.1.1 - jf. Elrådmeddelse nr. 3/98, pkt. 2.1 - idet flere apparater i grillbaren og lageret ikke var forbundet til beskyttelsesleder,
- pkt. 621.1 - ved som bruger af installationerne at have undladt  at udvise påpasselighed med hensyn til at afværge, at installationen udsættes for overlast, at have undladt at afhjælpe fejl og mangler hurtigst muligt samt at have undladt hurtigst muligt at træffe foranstaltninger, der kunne hindre, at fejl eller mangler kunne foranledige fare for personer, husdyr eller ejendom.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Vidne 1 har i erstatning påstået tiltalte dømt til at betale sig 730 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra skadestidspunktet til betaling sker. Beløbet udgør godtgørelse for svie og smerte med 4 sengeliggende og 1 oppegående dag.

Tiltalte har over for erstatningspåstanden påstået frifindelse. Hun har størrelsesmæssigt anerkendt beløbet, og hun har anerkendt at være erstatningspligtig i det anførte omfang, såfremt hun kendes skyldig i forhold 1.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1 og installationsassistent vidne 2. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Tiltalte har den 17. juli 1998 underskrevet en ansøgning om bestyrergodkendelse af forretning A. Som årsag til ansøgningen er angivet et arrangement i Løgumkloster. Ved godkendelse af 22. juli 1998 fra Politimesteren i Tønder blev tiltalte i henhold til § 8, stk. 4, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed godkendt som bestyrer til at forestå den daglige ledelse af forretningen A. Det er angivet i godkendelsen, at B ApS har erhvervet næringsadkomst som restauratør og hotelvært, og det er oplyst, at bestyreren har det samme strafferetlige ansvar for virksomhedens drift som indehaveren af næringsbrevet.

Af en udateret ansættelseskontrakt mellem B ApS og tiltalte fremgår det, at tiltalte er tiltrådt med virkning fra den 1. februar 1998, og at hun er ansat til at varetage den daglige drift af forretningen A. Med særskilt skrifttype er der over tiltaltes underskrift anført "Inkl. ... Bestyrerkontrakt."

Det fremgår af korrespondance fra Lønmodtagernes Garantifond, at tiltalte i forbindelse med konkurs hos B ApS har fået udbetalt midler fra fonden.

Den erklæring som er omtalt under vidne 2s vidneforklaring har han udarbejdet den 28. september 1998. Det hedder i erklæringen:

”Som aftalt den 18. september 1998, fremsendes hermed en beskrivelse af det der formentlig skete i forbindelse med, at en medarbejder på forretningen A, fik strøm igennem sig, fra en brødrister beregnet til erhvervsmæssig brug.

Ved nærmere undersøgelse af brødristeren, som var årsag til ulykken, kunne det konstateres, at der var overgang i brødristeren d.v.s. en isolationsfejl, hvorved der blev påtrykt en spænding på stel, denne spænding fik ikke HFI-relæet til at koble ud, fordi der var monteret en trestiksdåse mellem brødristeren og stikkontakten, som ikke havde virksom jordklemme-beskyttelsesleder eller trebenet stikprop.

Med brødristeren anbragt på fødder af isolerstof og med den påtrykte spænding, uden virksom beskyttelsesleder (jordledning), vil fejlstrømsrelæet ikke koble ud, før en person rører ved apparatet, som dermed får den strøm på ca. 30 mA igennem sig, som er det maksimale der skal til, for at få fejlstrømsafbryderen til at koble ud.

Ved en nærmere besigtigelse af den øvrige installation i grillbaren, som i øvrigt er ulykken uvedkommende, gav det anledning til følgende bemærkninger.

Stikkontakter under disk skal fastgøres og tilslutningen til disse skal fastgøres og oplægges korrekt, j.fr. SBEM33.1--134.1.1.

Tilledning til pølsekoger skal oplægges således, at den ikke bliver beskadiget, som det var tilfældet ved eftersynet, hvor der var gnavet hul på den yderste kappe, j.fr. SBEi 522.8.1.

Diverse apparater i grillbaren og på lageret skal ekstrabeskyttes, j. fr. SBEi. 471.2.1, dette gælder køle- og fryseskabe, varmeplade, pålægsmaskine m.m, hvor disse apparater er tilsluttet med tobenet stikprop eller schuko stikprop, vil ekstrabeskyttelsen ikke være effektiv, fordi beskyttelseslederen fra brugsgenstandene ikke er tilkoblet den faste installations beskyttelsesleder (jordledning), som er den leder der skal føre strømmen til jord i tilfælde af fejl, og dermed få fejlstrømsrelæet til at koble ud.

Tilledningen til frituregryder skal aflastes for træk j. fr. SBEi 521.4.2, og den yderste kappe på kappeledningerne, skal føres helt ind i stikpropperne.

l stikprop ved opvaskemaskine, må der kun tilsluttes én ledning, j.fr. SBEI 521.4.3.

Der manglede ekstrabeskyttelse af spille automater, d.v.s. med virksom beskyttelsesleder j.fr. SBE 471.2.1, og ikke som nu hvor de er tilsluttet i stikkontakter uden jordben/beskyttelsesleder.

Endvidere skal gruppetavlen efterses med hensyn til belastnings forhold, hvor der var 63 Amp i tarifsikring, men kun et 40 Amp's HFI-relæ til grillafdelingen.

Der er ikke foretaget en fuldstændig undersøgelse af elinstallationen, men det blev aftalt med den tilkaldte elinstallatør C, Elforretningen D, at installationen skulle efterses og bringes i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsen for elektriske installationer og at grillbaren først måtte åbne igen, når installationen var bragt i orden.

Endvidere gøres opmærksom på at det er ejeren (brugeren) der er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler afhjælpe snarest muligt samt foranledige, at der hurtigst muligt træffes foranstaltninger for at hindre, at fejl eller mangler kan foranledige fare for personer, husdyr eller ejendom."

Der har været fremlagt en række regninger for forskelligt elarbejde udført på forretningen A i perioden fra den 27. februar 1998 frem til efter ulykkestidspunktet.

Der foreligger fotografier vedrørende elinstallationerne.

Rettens bemærkninger:

Det fremgår af sagen, at B ApS var næringsbrevsindehaver til grillbaren "Forretningen A". Det følger af restaurations-lovens § 8, stk. 2, at et forretningssted skal ledes af en bestyrer, såfremt næringsbrevsindehaveren er bl.a. et anpartsselskab.

Ifølge retsbogen for den påbegyndte domsforhandling den 3. februar 2000 har tiltalte forklaret, at hun var bestyrer af forretningen A, og hun har da også underskrevet en ansøgning om bestyrergodkendelse, hvilken ansøgning er blevet imødekommet. Under de foreliggende omstændigheder, hvorved også er taget i betragtning, at der ikke er fremkommet oplysning om, at andre end tiltalte har været leder af grillbaren, finder retten det ubetænkeligt, at statuere, at det har været tiltalte, der har været bestyrer. Det følger af restaurationslovens § 8, stk. 6, ligesom det er oplyst i bestyrergodkendelsen, at bestyreren har samme strafferetlige ansvar som indehaveren af næringsbrevet.

Efter vidneforklaringen afgivet af installationsassistent vidne 2 sammenholdt med dennes erklæring af 28. september 1998 om årsagen til ulykken den 18. september 1998 m.v. samt de foreliggende fotografier, finder retten, at tiltalte vedrørende forhold 1 har handlet med en sådan grad af uagtsomhed, at hun er skyldig i overensstemmelse med dette tiltalepunkt.

For så vidt angår forhold 2 bemærkes, at det efter det frem-komne må lægges til grund, at der i en periode på mere end ½ år forud for ulykkesdagen den 18. september 1998 jævnligt har været foretaget forskellige elarbejder vedrørende installationerne i forretningen A, og retten finder ikke, at der vedrørende stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer, punkterne 521.4.2, 521.4.3 og 413.1.1.1/Elrådmeddelelse nr. 3/98, pkt. 2.1., foreligger en sådan uagtsomhed, at der er grundlag for at dømme tiltalte for tilsidesættelse af disse forhold. Derimod finder retten for så vidt angår punkterne 134.1.1 og 522.8.1, at disse forhold har været af en sådan art, at der, uanset de omtalte elarbejder, foreligger en sådan uagtsomhed fra tiltaltes side, at hun bør dømmes for tilsidesættelse af disse forhold. Det følger heraf, at der også har foreligget en tilsidesættelse af pkt. 621.1 samt en overtrædelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 2. Med de anførte begrænsninger findes tiltalte herefter skyldig i forhold 2.

Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 34, stk. 1, nr. 1, jf. § 13, nr. 1, og bekendtgørelse om administration m.v. af stærkstrømsloven § 18, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, jf. stærkstrømsbekendtgørelsen, elektriske installationer, pkt. 134.1.1, 522.8.1 og 621.1. Straffen findes i den til pådømmelse foreliggende situation passende at kunne fastsættes til en bøde på 9.000 kr. Størrelsen af anklagemyndighedens bødepåstand, samt den tid der er forløbet siden overtrædelserne har fundet sted er herved taget i betragtning. Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage.

Med hensyn til den nedlagte erstatningspåstand følger det af det anførte vedrørende den strafferetlige del af sagen, sammenholdt til tiltaltes stillingtagen til kravet, at erstatningspåstanden tages til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret:

Tiltalte, T,  straffes med en bøde på 9.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 10 dage.

Tiltalte skal inden 14 dage til vidne 1 betale 730 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 18. september 1998 til betaling sker.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog således at udgiften til den for vidne 1 beskikkede advokat skal betales af statskassen.

Udskrift nr. 1 af retsbogen for retten i Tønder

Tiltalte blev gjort bekendt med, at hun ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tiltalte forklarede, at hun pr. 1. februar 1998 overtog forretningen A som bestyrer. Hun havde 6 ansatte heriblandt forulykkede. Da tiltalte overtog forretningen A, var der mangler ved de elektriske installationer, men det blev oplyst af B ApS, at E havde lovet, at forholdene ville blive udbedret inden den 14. februar 1998. Da der imidlertid ikke skete udbedring ved E’s foranstaltning, har tiltalte selv i perioden fra 1. februar 1998 og indtil uheldsdagen den 18. september 1998 flere gange haft elinstallatør på adressen, for at udbedre installationerne. Tiltalte har i dette tidsrum brugt ca. 60.000,- kr. på elektriker, og tiltalte gik derfor ud fra, at installationerne var lovlige.

På uheldsdagen brød en brødrister sammen, og tiltalte hentede en anden brødrister fra lageret, som havde stået der siden overtagelsen, men som hun ikke havde brugt tidligere. Tiltalte indkøbte en stikdåse og installerede selv brødristeren fra lageret ved hjælp af den indkøbte stikdåse. Ledningen fra den nu hentede brødrister havde en stikprop på tre ben, og der var ligeledes tre huller i stikdåsen. Efter at brødristeren havde været i funktion i ca. 15-30 minutter skete uheldet. Tiltalte har ikke set selve uheldet. Tiltalte blev foreholdt fotoserie bilag 6 og 8 og forklarede til bilag 6, billede 2 og 4 samt bilag 8, billede 3 og 4, at hun ikke havde bemærket, at der i grillbaren var løse installationer, og at hun gik ud fra, at de elinstallatører, der havde været og arbejde med installationerne, ville have påtalt, hvis der havde været iturevne kontakter m.v. Vedrørende ledningen til pølsekogeren, mener tiltalte ikke, at denne var placeret således, at den kunne udsættes for slid ved berøring med skarpe kanter.

Efter en kort pause forklarede tiltalte supplerende, at hun i forløbet fra februar til september 1998 kontinuerligt har haft elektrikere på forretningen A, og at elektrikerne efter hendes opfattelse har gennemgået de elektriske installationer i sin helhed.

Udskrift nr. 2 af retsbogen for retten i Tønder

Tiltalte vedstod forklaringen, dog således at hun nu oplyser, at hun ikke var bestyrer, men alene ansat som daglig leder. Endvidere var det ikke hende, der havde brugt de nævnte ca. 60.000 kr. på elektriker, men hendes arbejdsgiver. Endelig var det heller ikke hende, der havde de ansatte, men hendes arbejdsgiver. Hun forklarede supplerende, at hun blev ansat som daglig leder af grillbaren af forpagteren, B ApS. B ApS havde forpagtet grillen af ejeren, E.

Tiltalte fik tilbudt jobbet af sin daværende samlever F, fra B ApS. Grillen blev overtaget den 1. februar 1998. Hun var ansat fra dette tidspunkt frem til august 1999, hvor grillbaren brændte. Hun samlevede med F i hele den periode, hvor hun var ansat. De ophævede først samlivet i februar 2000. Hendes funktion var altså at fungere som daglig leder, ikke at være bestyrer. Hun skulle stå for daglige indkøb sammen med nogle andre ansatte. Ud over at fungere som indkøber skulle hun lede og fordele arbejdet blandt de ansatte piger i grillbaren. Der blev i anledning af arbejdsforholdet indgået en ansættelseskontrakt mellem hende og B ApS, (sagens bilag 21). Foreholdt passussen "Inkl. § A. 8 & Bestyrerkontrakt." oplyste tiltalte, at hun ikke ved, hvad det betyder. Foreholdt bestyrergodkendelsen af 22. juli 1998 (sagens bilag 12) oplyste tiltalte, at dette må være noget, som hendes arbejdsgiver har søgt. Hun var ikke klar over, at hun var godkendt som bestyrer. Hun ved ikke, hvorfor arbejdsgiveren har søgt. Foreholdt bestyreransøgningen af 17. juli 1998 oplyste tiltalte, at hun ikke ved, hvorfor hun har underskrevet ansøgningen. Hun skrev bare under. Bortset fra betaling til cateringfirmaer, der skulle have kontant betaling, når de kom med varer, har hun ikke forestået betaling af regninger for grillbaren. De regninger, der kom til grillbaren, afleverede hun til revisor til dennes videre foranstaltning. Når der var ansættelsessamtaler, var det primært tiltalte, der forestod disse. Hun har ikke haft noget med ansættelseskontrakter, lønudbetalinger eller regnskaber at gøre. De øvrige ansattes timesedler afleverede hun til revisoren. Der var i alt 6-7 piger ansat på grillbaren. Foreholdt afhøring til politiet (bilag 3, side 4) oplyste til-talte, at hun overhovedet ikke kan huske, at hun er blevet afhørt af politiet. B ApS er senere gået konkurs. Hun fik i den anledning penge fra Lønmodtagernes Garantifond. Der var ikke nogen problemer med at få penge fra fonden. Tiltalte har stedse været medlem af SID. Hun har aldrig stået i nogen arbejdsgiverarbejdsløshedskasse.

Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Hun forklarede, at hun blev ansat i forretningen A i august eller september 1998. Det var et fritidsjob. Hun stoppede med at arbejde efter ulykken den 18. september 1998. Hun blev ansat af tiltalte. Hun kan ikke huske det nærmere forløb i den forbindelse. Vidnet havde ikke nogen ansættelseskontrakt eller lignende. På hendes lønseddel var B ApS anført. Der var nogle gange problemer med elektriciteten. Forud for ulykken havde relæet slået fra et par gange. Ved disse lejligheder slog tiltalte relæet til igen. Der blev ikke talt om, at der var noget galt med elektriciteten. Tiltalte har set, at der har været elektriker til stede et par gange. Vidnet opfattede tiltalte som sin chef. F kom også nogle gange i grillbaren. Han ekspederede også et par gange.

Installationsassistent vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at han blev tilkaldt af politiet og Arbejdstilsynet efter ulykken den 18. september 1998. Han besigtigede forretningen A og udarbejdede en erklæring herom (sagens bilag 11). De i erklæringen nævnte ca. 30 mA kan et normalt menneske godt tåle at få igennem sig. Spændingen var 220 volt. For så vidt angår nogle af de øvrige mangler kunne de medføre en fare svarende til episoden med brødristeren. Vidnet mener, at brugere af cafeterier og lignende bør få en elektriker til at gennemgå installationerne. I praksis er der ikke mange, der bruger det. Hvis en elektriker bliver anmodet om at lave et installationsarbejde, bør han af egen drift gøre opmærksom på, hvis han opdager andre mangler ved installationerne. Vidnet mener, at i hvert fald nogle af de påpegede ting, f.eks. det forhold, at flere stikkontakter ikke var fastgjorte, også bør opdages af en ikke fagkyndig.

Anklageren påstod tiltalte dømt efter anklageskriftet. Hun bør idømmes en bøde på ikke under 15.000 kr. fordelt med ikke under 10.000 kr. for forhold 1 og ikke under 5.000 kr. for forhold 2.

Forsvareren påstod frifindelse. Han gjorde herunder bl.a. gældende, at tiltalte ikke er rette ansvarssubjekt, og at hun ikke har haft den fornødne tilregnelse. Subsidiært indstillede forsvareren til rettens mildeste dom.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Tiltalte har påstået frifindelse under henvisning til, at hun ikke har handlet uagtsomt. Tiltalte har subsidiært påstået formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Vidne 1 har påstået dommens afgørelse om godtgørelse for svie og smerte stadfæstet.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet, dog at kravet ikke bestrides størrelsesmæssigt, ligesom tiltalte anerkender at skulle betale godtgørelse i tilfælde af, at hun findes skyldig.

Tiltalte og vidnerne, vidne 1 og vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at hun vil mene, at en bestyrer har et lidt videregående ansvar end en daglig leder. Hun anså sig selv som daglig leder. Hun var jævnligt  i kontakt med F, som hun levede sammen med, om grillbarens installationer. Hun havde inden ansættelsen den 1. februar 1998 intet kendskab til drift af grillbarer. Hun fik af forpagteren ved F og hans mor, at vide, at hun skulle underskrive som ansøger om en bevilling. Hun vidste ikke, at det var en ansøgning om bestyrergodkendelse, og hun kan ikke have læst ansøgningen grundigt igennem. Hun mener, at der ikke var udstregninger i dokumentet, da hun skrev under. Der stod således, at der blev anmodet om alkoholbevilling. De havde i de 3 dage, markedet varer, brug for en bevilling. Hun har aldrig set bestyrergodkendelsen. Posten gik til hendes og Fs faste bopæl. Foreholdt at hun under afhøring til politirapport den 18. september 1999 foreviste bestyrergodkendelsen, har tiltalte forklaret, at hun slet ikke erindrer, at hun blev afhørt af politiet i grillbaren, og i hvert fald havde hun ikke nogen bestyrergodkendelse liggende. Hun fik sin løn, og B ApS betalte alle udgifter vedrørende grillbaren. Det kan eventuelt være forpagteren, der har "fusket" med ansøgningen. Hun skulle selv ringe til elektrikeren, hvis der var noget galt. Da hun tilsluttede brødristeren gjorde hun sig ingen overvejelser om, hvorvidt stikproppen i stikdåsen skulle være trebenet. Hun var ikke klar over, at tilslutning af brødristeren krævede jordforbindelse. Ledningen til pølsevarmeren – billede nr. 5 – havde hun set, men den var ikke beskadiget. Den løse stikkontakt på billede nr. 3 havde hun ikke set. Hvis hun havde set den og de øvrige fejl ved installationen, havde hun straks tilkaldt en installatør. Det havde hun gjort hver gang, der var noget galt.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun ikke husker omstændighederne i forbindelse med ulykken. Hun ved fra andre, at hun blev bevidstløs. Hun blev indlagt på sygehuset og blev undersøgt. Hun var syg i nogle få dage.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at der var en isolationsfejl i brødristeren. Det var ledningen til selve varmelegemet, der var noget i vejen med. Hvis der havde været jordforbindelse, ville relæet være slået fra.

Jordforbindelsen "skabtes" gennem den tilskadekomne person, da hun rørte ved brødristeren. De løse stikkontakter var anbragt under bordet, men nemme at se. Ledningen til pølsevarme-ren var anbragt forkert og skulle ikke have ligget på bordet, men have været monteret under bordet for at være rigtigt monteret. Han husker ikke, om ledningen allerede var beskadiget, men i hvert fald var der fare herfor.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte i såvel forhold 1 som forhold 2 har udvist en strafbar uagtsomhed. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøden er fastsat som sket. Forvandlingsstraffen udgør fængsel i 10 dage.

De juridiske dommere tiltræder dommens afgørelse om godtgørelse.

Med den ændring, der vedrører forvandlingsstraffen, stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom stadfæstes, således at forvandlingsstraffen udgør fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

 

Indhold

Indhold

Henter PDF