Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare ved arbejde fra rullestillads og fra stråspær (2 forhold) – Strafudmåling (kumulation)

Vestre Landsrets dom afsagt den 12. december 2001 af 3. afdeling i ankesag nr. S-2095-01

Resumé

Arbejdets udførelse

Nedstyrtningsfare

Tiltalesubjekt

T ApS. Arbejdsgiver.

Historien

Forhold 1: Indehaveren af T ApS og en ansat udførte arbejde med montering af limtræsbjælke på stålspær. Der blev arbejdet på et rullestillads ca. 2,7 meter over betongulvet. Stilladset var ikke forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring. Herudover stod den ene på den øverste tværvange i gavlen på stilladset i en højde på ca. 3,2 meter over betongulvet. Der var nedstyrtningsfare.

Forhold 2: En ansat arbejdede tre måneder senere på en anden byggeplads med montering af træåse på stålspær. Den ansatte sad under arbejdet på et 12-15 cm bredt stålspær. Afstanden til betongulvet var ca. 5 meter, og der var ikke truffet foranstaltninger mod nedstyrtningsfaren.

Sanktion og rettens bemærkninger

Byretten idømte T ApS en bøde på 30.000 kr. Retten fandt efter en samlet bedømmelse af sagen, herunder overtrædelsernes karakter sammenholdt med, at tiltalte ikke tidligere har overtrådt arbejdsmiljøloven og de af tiltalte iværksatte foranstaltninger for at imødegå fremtidige overtrædelser, ikke grundlag for strafskærpelse i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1. Retten fandt endvidere, at fastsættelse af straffen bør ske efter en konkret vurdering og ikke ved en sammenlægning af normalbøderne.

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at bøden forhøjes til 50.000 kr. Landsretten fandt, at der i begge forhold var fremkaldt fare for skade på liv eller helbred for de personer, der ud-førte arbejdet, og at straffen således tillige skal fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1. Efter retspraksis er udgangspunktet for bødefastsættelsen herefter 25.000 kr. for hvert forhold, og Landsretten fandt efter en konkret vurdering af sagens to forhold ikke grundlag for at fastsætte bøden til et lavere beløb end det, som frem-kommer ved en sammenlægning af normalbøden for hvert forhold. 

Anførte straffebestemmelser

AML § 82, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. § 86.

Anførte overtrædelsesbestemmelser

Forhold 1: AML § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, og bekg. nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, ændret ved bekg. nr. 670 af 7. august 1995 og senere § 17, stk. 1, jf. bilag 1, afsnit 6 punkt 6.1 og afsnit 6.9.

Forhold 2: AML § 38, og § 42, og bekg. nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 22, stk. 1, og § 23. 

Domsudskrift

Udskrift af dombogen for retten i Nykøbing Mors - dom afsagt 7. maj 2001 af retten i Nykøbing Mors - SS 56/01

Anklagemyndigheden mod T ApS

T ApS er tiltalt for overtrædelse af

1.
Lov om arbejdsmiljø § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1 afsnit 6 punkt 6.1 og punkt 6.9, ved at arbejdet den 1. marts 2000 med montering af limtræsbjælke på stålspær på byggepladsen A, ikke blev udført forsvarligt, idet firmaets indehaver, vidne 1, og firmaets ansatte B, arbejdede på et rullestillads, der ikke var forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring, selvom højden fra stilladsdækket og til betongulvet var ca. 2,7 meter, ligesom en af dem under arbejdet ikke stod på stilladsdækket, men på den øverste tværvange i gavlen på stilladset i en højde på ca. 3,2 meter over betongulvet, alt med fare for nedstyrtning og skade på liv eller helbred.

2.
Lov om arbejdsmiljø § 86, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 38, jf. § 42, jf. bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende steder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 24, stk. 1, jf. § 25, ved at arbejdet den 7. juni 2000 på byggepladsen C med montering af træåse på stålspær ikke blev udført forsvarligt, idet firmaets ansatte D, under arbejdet havde forladt kurven på en personløfter og sad på knæ på et ca. 12-15 cm. bredt stålspær uden, at der under dette arbejdssted var truffet foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning, selvom højden fra arbejdsstedet til underlaget var ca. 5 meter, med fare for nedstyrtning og skade på liv eller helbred.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på 25.000 kr. for hvert forhold, i alt 50.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig i de faktiske forhold, men har protesteret mod bødestørrelsen under hensyn til, at virksomheden ikke tidligere har overtrådt reglerne og efterfølgende har indført i de ansattes ansættelseskontrakt, at overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne er fyringsgrund.

Der er under sagen afgivet forklaring af en af indehaverne af firmaet, vidne 1.

Forklaringen er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt fotos vedrørende begge forhold.

Rettens bemærkninger:

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen.

Efter Højesterets domme af 3. november 1999, UfR 1999, side 293 og side 295, er udgangspunktet for en bøde i sager om overtrædelse af arbejdsmiljøloven 20.000 kr. Efter en samlet bedømmelse af sagen, herunder overtrædelsernes karakter sammenholdt med, at tiltalte ikke tidligere har overtrådt arbejdsmiljøloven og de af tiltalte iværksatte foranstaltninger for at imødegå fremtidige overtrædelser, findes der ikke grundlag for strafskærpelse i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1. Fastsættelse af straffen findes at burde ske efter en konkret vurdering og ikke ved en sammenlægning af normalbøderne.

Straffen fastsættes herefter til en bøde på 30.000 kr. efter arbejdsmiljølovens § 86, jf.  § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. § 45, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 17, stk. 1, jf. bilag 1 afsnit 6 punkt 6.1 og punkt 6.9 og jf. § 38, jf. § 42, jf. bekendtgørelse nr. 1017  af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende steder § 62, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 24, stk. 1, jf. § 25.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T ApS skal betale en bøde på 30.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
 Udskrift af retsbogen for retten i Nykøbing Mors

Tiltalte ved de mødte erkendte de faktiske forhold.

Vidne 1  forklarede, at han er udlært tømrer og siden 1993 har haft egen virksomhed sammen med indehaver E. De laver alt muligt tømrerarbejde, både industribyggeri og par-celhuse og har for tiden 14 i arbejde. Vidnets tid er nok 50% på kontoret og 50% ude at arbejde. Med hensyn til forhold 1 skulle de lave en udstilling til biler. Det er rigtigt, at han arbejdede sammen med ansatte B på et rullestillads. Rækværket var på en ½ meter, men skulle have været 1 meter. Han kender reglerne, i hvert fald 95%. Han stod selv på stilladset, hvor det var højst og syntes, det var mere rigtigt, end at det var en medarbejder. De havde et tidspres med en kranbil, der var på pladsen og skulle af sted igen. Det var blandt andet årsagen til, at reglerne ikke blev over-holdt. Vidnet har ingen indvendinger mod målingen på foto nr. 3, forhold 1, bilag 5, men siger, at hvis der kun havde været tale om 2 meter skulle der ingenting være. Efter arbejdstilsynet havde været der, blev stilladset opbygget forskriftsmæssigt, og arbejdet gjort færdigt. Vidnet forklarede ad forhold 2, at de var i færd med at opføre en nybygning, en lagerhal. De havde dengang ansatte D ansat. Vidnet var ikke selv til stede. Målingen på foto nr. 4, forhold 2, bilag 5, skal nok passe. Vidnet kendte godt reglerne vedrørende dette forhold. Det samme gjorde medarbejderen også, ansatte D. Efter forholdet er det blevet fyringsgrund at overtræde sikkerhedsreglerne. Dette er indføjet i kontrakten. Det var det ikke på daværende tidspunkt.

Anklageren frafaldt vidneførslen af vidne 2, Arbejdstilsynet.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med til-talen i 1. instans, idet der dog i forhold 2 nu tillige skal henvises til bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om ind-retning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 22, stk. 1, og § 23. Anklagemyn-digheden har endvidere påstået skærpelse af bødestraffen.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Vidne 1 har supplerende forklaret vedrørende forhold 1, at der var et rullestillads med rækværk på arbejdspladsen, men at det var for højt til at kunne bruges på det pågældende sted. Det er ren dovenskab, at den ansatte i forhold 2 ikke flyttede personløfteren, men i stedet valgte at stige ud af kurven.

Tilsynsførende vidne 2, Arbejdstilsynet, har som vidne forklaret, at det var ham, som besøgte arbejdspladsen i begge forhold. I forhold 1 var stilladset ikke forsynet med rækværk, og en af de to personer på stilladset stod endvidere på øverste tværvange i gavlen på stilladset. I forhold 2 havde den ansatte forladt personløfterens kurv og sad på et stålspær, der var 12-15 cm bredt. Der var ingen sikring mod nedstyrtning. I begge forhold var der overhængende fare for, at personerne kunne styrte ned, og der blev på stedet gi-vet påbud om, at faren straks skulle imødegås.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af vidne 2, er der ved overtrædelsen af bestemmelserne ved arbejdsmiljøloven og bekendtgørelserne i begge forhold fremkaldt fare for skade på liv eller helbred for de personer, der ud-førte arbejdet. T ApS er derfor i det hele skyldig i tiltalen. Straffen skal således tillige fastsættes i medfør af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1. I forhold 2 skal der endvidere nu citeres bestemmelserne i den bekendtgørelse, som er anført ovenfor under anklagemyndighedens påstand.

Efter retspraksis er udgangspunktet for bødefastsættelsen her-efter 25.000 kr. for hvert forhold, og landsretten finder efter en konkret vurdering af sagens to forhold ikke grundlag for at fastsætte bøden til et lavere beløb end det, som fremkommer ved en sammenlægning af normalbøden for hvert forhold. Bøden fastsættes således til 50.000 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret:

Byrettens dom ændres, således at bødestraffen forhøjes til 50.000 kr.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

 

Indhold

Indhold

Henter PDF