Udskrift af dombogen for retten i Silkeborg
Dom afsagt af retten i Silkeborg den 10. april 2001 - SS 1.25886/00
Anklagemyndigheden mod
T1 A/S
T2 A/S
T3 ApS
T1 A/S, T2 A/S og T3 ApS er tiltalt for overtrædelse af:
1. T1 A/S
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 2, og § 86, jf. § 20, stk. 1, samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2000 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 49, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. § 35,
ved den 8. marts 2000 og i en periode forud herfor på byggepladsen A ikke i tilstrækkeligt omfang at have samarbejdet om sikkerhedsforholdene på byggepladsen, da selskabet, der havde ansvaret for de opstillede stilladser, ikke havde ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at stilladserne var opstillet forsvarligt, idet disse flere steder manglede et stabilt underlag.
2. T2 A/S
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.4,
ved den 8. marts 2000 på byggepladsen A at have ladet ansatte arbejde med beklædning af facadevægge med en klimaskærm, uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de færdedes på et stillads i cirka 4 meters højde, selv om stilladset ikke var opstillet på stabilt underlag.
3. T3 ApS
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1. jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.4,
ved den 8. marts 2000 på byggepladsen A at have ladet ansatte arbejde med kabeltrækning indvendigt på førstesalen i et af husene, uden at arbejdet blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet de færdedes på et stillads i cirka 2,5 meters højde, selv om stilladset ikke var opstillet på stabilt underlag.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
Der er under sagen afgivet forklaring af direktør B i T1 A/S, direktør C i T2 A/S og direktør D i T3 ApS. Der er også afgivet vidneforklaring af vidne 1, vidne 2 og vidne 3.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Rettens bemærkninger:
Af arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.4, fremgår det blandt andet, at der ved opstilling af stillads kræves, at stilladsets underlag er stabilt. Det fremgår også, at stilladsets støttepunkter skal hvile på hele støttefladen.
Det ses at være ført tilstrækkeligt bevis for, at stilladsets underlag ud fra en samlet betragtning ikke var stabilt. Det skal navnlig fremhæves, at den midlertidige understøtning (soldaten) et sted var placeret således, at støttepunktet ikke hvilede med hele sin støtteflade på underlaget. Beviset er navnlig ført ved fremlæggelse af foto 3 og 4 og ved vidne 2s sikre forklaring om støttepunktets placering yderligt på stilladstrællen. Stilladset var således ikke opstillet i overensstemmelse med lovens krav. De tiltalte selskaber er strafferetlig ansvarlig for dette, i overensstemmelse med beskrivelsen i anklageskriftet.
For så vidt angår T1 A/S bemærkes særligt, at det efter bevisførelsen lægges til grund, at selskabet havde ansvaret for de opstillede stilladser. Det lægges således til grund, at selskabet som en af arbejdsgiverne på arbejdsstedet har handlet uagtsomt ved ikke at have ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med, at stilladserne var op-stillet forsvarligt, idet de ikke levede op til lovgivningens krav. Selskabet skal efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, og § 86, jf. § 20, stk. 1, samt Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2000 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde § 49, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, jf. § 35, straffes for dette med en bøde på 20.000 kr.
Det bemærkes at bødestørrelsen er fastsat i overensstemmelse med den seneste retspraksis vedrørende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Ved straffens udmåling er det ikke tillagt betydning, at der tidligere er afgivet påbud til T1 A/S efter § 77, stk. 1. Det tidligere afgivne påbud vedrørte uforsvarlige adgangsveje og vedligeholdelse af stilladser, idet der manglede at blive opsat knælister på et stillads, der var opstillet ved et byggeri på den anden side af byggepladsen A. Tidligere afgivne påbud vedrørte således ikke den samme overtrædelse og kan heller ikke siges at vedrøre tilsvarende forhold. Betingelserne for at anvende § 82, stk. 3, nr. 2, er således ikke til stede.
For så vidt angår T2 A/S bemærkes, at det bevismæs-sigt kan lægges til grund, at selskabet har ladet ansatte arbejde på stilladset i ca. 4 meters højde, selvom stilladset ikke var opstillet efter lovens forskrifter. Straffen udmåles efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.4, til en bøde på 20.000 kr.
For så vidt angår T3 ApS bemærkes, at det bevismæssigt kan lægges til grund, at selskabet har ladet ansatte arbejde på stilladset i ca. 2,5 meters højde, selvom stilladset ikke var opstillet efter lovens forskrifter. Straffen udmåles efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 86, jf. § 38, stk. 1, og § 45, stk. 1, samt Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer, § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 7, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og § 17, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 6.4, til en bøde på 20.000 kr.
Der ses ikke at være oplyst om forhold, der kan begrunde, at sanktionen bør gøres betinget.
Thi kendes for ret:
Tiltalte, T1 A/S, skal betale en bøde på 20.000 kr.
Tiltalte, T2 A/S, skal betale en bøde på 20.000 kr.
Tiltalte, T3 ApS, skal betale en bøde på 20.000 kr.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Silkeborg
Direktør B, som er murermester, direktør og medindehaver i T1 A/S, erklærede på vegne af selskabet, at selskabet nægter sig skyldig i den rejste til-tale. Han forklarede, at T1 A/S var hovedentreprenør på det pågældende byggeri. Der var tale om bygning af almene lejligheder for boligselskabet E. Underentreprenøren var T2 A/S og T3 ApS. Det er korrekt, at der var stillads på byggepladsen. De havde som hovedentreprenør ansvaret for stilladset, og dette var også beskrevet i sikkerheds- og sundhedsplanen, der var udarbejdet af arkitekten, der stod bag byggeriet. Tilsynet med stilladset blev ført ved, at de havde formanden vidne 1 til dagligt at befinde sig på byggepladsen. På et tidspunkt skulle der installeres fjernvarmeledninger i forbindelse med byggeriet. Facadearbejdet var ikke på det tidspunkt færdiggjort. Det var uden for planlægningen og blev derfor drøftet med formanden, hvorledes dette skulle tackles. Han blev sammen med formanden vidne 1 enig om, at fjernvarmeledningsarbejdet kunne laves samtidig med, at stilladset stod der, ved at man sikrede understøtning af det stillads, der allerede stod der. Der var 4 steder, man skulle føre fjernvarmeledninger ind i huset, og der drøftede man, hvorledes det kunne sikres. Den ekstra understøtning af stilladset skete derved, at man satte ekstra længdebjælker på både forsiden og bagsiden af stilladset, og man understøttede med rørstøtte også kaldet soldater med en træbjælke på tværs. Soldaterne stod på stilladstræller, der var 2,2 m lange og 50 cm brede, som det er vist på billede 3 og 4 som eksempel. Stilladstrallerne blev samtidig også brugt til at gå på. Han mener ikke, det har nogen indflydelse på underlagsstabiliteten, at de samtidig blev brugt som underlag til at gå på, fordi stilladstrallerne er placeret på jorden. Foreholdt foto 5 forklarede han, at stilladset står stabilt, fordi det er sikret ved de pågældende soldater. Foreholdt bilag 6 forklarede han, at soldaterne stod på krydsfinerplader, hvilket han mener er fuldt stabilt, også i forhold til den pågældende udgravning, der er ved siden af. Det samme forklarede han om forhold 8, - stabiliteten er sikret ved sikkerhedsforanstaltninger. Han mener, det kan have betydning for soldaternes bæreevne, om soldaterne står lige. Han mener dog i den pågældende situation ikke, at der er problemer med, at soldaten skulle kunne bære den pågældende belastning. Foreholdt bilag 10 forklarede han, at stilladset her er sikret ved at stå på stilladstrælle. Han mener, at det er stabilt. På foto 11 er det ikke muligt at se, hvorledes underlaget for stilladset er. Foreholdt foto 12 forklarede han, at understøtningen af det pågældende befinder sig uden for billedet. Var billedet taget fra den anden vinkel fra den anden side, kunne man se, at stilladset var understøttet i den anden side. Foreholdt foto 13 forklarede han, at understøtningen står i den højre side af billedet, og ved foto 14 er det samme gældende, at understøtningen kan skimtes i den højre side i billedet. Foreholdt foto 15 og 16 forklarede han, at stilladset er placeret en halv meter i forhold til renden, hvilket han mener er fuldt forsvarligt. Det er korrekt, at selskabet tidligere har fået påbud vedrørende stilladset. Der henvistes til bilag 13. Dette påbud var blevet effektueret. Efter arbejdstilsynets besøg den 8. marts blev arbejdet på stilladset indstillet af Arbejdstilsynet. De fik ca. en uge efter besked skriftligt fra Arbejdstilsynet. Arbejdet på stilladset blev først genoptaget, da fjernvarmeanlæg var etableret, og jorden var udjævnet. Han har aldrig fået besked fra de andre underentreprenører om, at de ikke mente, at stilladset var forsvarligt. Han bekræftede, at han alene drøftede spørgsmålet om stilladsets sikkerhed med formanden vidne 1. De enkelte medarbejdere, der arbejder med at stille stilladset op, skal have visse forudsætninger. Der er ikke tale om egentlig autorisation, men de skal enten have gennemført et kursus eller have en vis erfaring med opstilling af stilladser. Reglerne om, at man skal uddannes for at stille stillads op, er rimeligt nye. Han kan ikke huske, om der står andet i dem, end at underlaget skal være stabilt. Han mener ikke, at der er angivet noget størrelsesforhold i forhold til, hvor stor en plade stilladset skal hvile på. Han mener, at en stilladstrælle giver en større understøttelse end den metalplade på ca. 20 x 20 cm, som et stillads normalt står opført på. Stilladset står alene opført på metalpladen på stabile underlag som beton eller asfalt. Ved ustabilt underlag som grus eller jord skal der en yderligere understøttelse til. Dette kan være en krydsfinerplade, som er vist på en del af billederne, eller det kan være en stilladstrælle, som der også er anvendt. Der er ikke regler for, at det underlag, som stilladset står på, ikke samtidig må anvendes til at gå på. Han erindrer ikke, om de plader, der understøttede det pågældende stillads i denne sag, lå sådan, at de kunne vippe, når man gik på dem.
Direktør C i selskabet T2 A/S, forklarede, at firmaet ved det pågældende byggeri var underentreprenør. De stod for tømrer- og snedkerarbejdet i forbindelse med hele byggeriet. Det er korrekt, at han den 8. marts, hvor Arbejdstilsynet kom på pladsen, havde folk på pladsen, og at disse anvendte det pågældende stillads. Selskabet har ikke haft noget med opstilling eller understøtning af stilladser at gøre. Han kan ikke huske, om han kendte til det påbud, som T1 A/S havde fået inden den 8. marts, men det har formentlig været oppe på et sikkerhedsudvalgsmøde. Han havde ikke hørt om, at der var problemer med det pågældende stillads, inden Arbejdstilsynet kom på pladsen den 8. marts. Han hørte første gang om problemerne, da hans formand ringede til ham og sagde, at Arbejdstilsynet havde pålagt dem at indstille arbejdet. Vistnok samme dag ringede Arbejdstilsynet til ham og orienterede ham om sagen. Han tog ud på byggepladsen og så på forholdene. Han oplevede, at der var udført foranstaltninger til understøtning af stilladset. Han mener selv, at han kunne finde på at opstille stilladset på den pågældende måde. Han vurderede ikke, at stilladset var opstillet på en problematisk måde.
Direktør D forklarede som direktør i selskabet T3 ApS, at firmaet var underentreprenør i det pågældende byggeri. De skulle lave elarbejdet. Han havde ca. 1 mand ude på byggepladsen hele tiden. Den 8. marts havde han sin lærling ude på byggepladsen. Lærlingen skulle trække ledninger på 1. sal indvendig. Han skaffede sig adgang til lejligheden på 1. sal ved at gå op ad stilladset, og ca. 2 meter oppe trådte han ind i lejligheden. Lærlingen ringede på et tidspunkt hjem til ham og sagde, at Arbejdstilsynet havde været på besøg og pålagt dem at stoppe arbejdet. Han bad lærlingen om at fortsætte sit arbejde i stueetagen, hvor på-buddet ikke var omfattet. Direktør D forklarede, at han jævnligt var ude på arbejdspladsen, og han havde også set stilladset, som det var opstillet den pågældende dag. Han var ikke i tvivl om, da han havde set det, at stilladset var stabilt. Han mener, at det virkede stabilt, og at det var opstillet fuldt forsvarligt. Han var af den overbevisning, at det er et sikkert stillads. Han så ikke på noget tidspunkt, at stilladset eller understøtningen af stilladset vippede.
Vidne 1 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han er formand hos T1 A/S. Han var i denne egenskab på pladsen for at føre løbende tilsyn. Han var der mindst en gang om dagen typisk af en varighed på en halv til en hel time. Han førte tilsyn og sørgede for, at de havde de materialer, de skulle anvende. Da stilladset oprindeligt blev stillet op, var der ingen render omkring det. Da de var lidt bagud med facadearbejdet, blev de nødt til at starte med at grave ud til fjernvarmerørene. Man blev derfor nødt til at grave render imellem stilladset. Han drøftede det på et møde med direktør B på kontoret. De blev enige om, at det var forsvarligt ved, at de lavede understøtning for at kompensere for den del af underlaget, der ville blive usikker ved, at man gravede renderne. Understøtningen skete ved, at man anvendte soldater. Han har kendskab til soldater, da de bruges til at understøtte. Blandt andet bruges de til styrkning af betondæk, hvor det er med stor vægt, de bliver belastet. Soldater er bygget til at bære større vægt, end den vægt stilladset i denne sag havde. Han har 11 års erfaring med stilladser, men han har ikke konkret erfaring med at understøtte stilladser med soldater. Han kender som sagt soldaternes egenskaber fra andre sammenhænge. Stilladset skulle bruges til at udføre tømrerarbejde og elektrikerarbejde. Han betegner disse arbejdsopgaver som arbejdsopgaver, der udføres med lette materialer, hvorfor et let stillads havde været tilstrækkeligt. Det stillads, der var på arbejdspladsen, var imidlertid et tungt stillads. Om forskellen mellem tungt og let stillads forklarede han, at et let stillads kan klare en arbejdsbelastning på ca. 50 kg pr. m2, hvorimod et tungt stillads, hvor man f.eks. kan udføre murerarbejde, kan klare en belastning på 4-500 kg pr. m2. Han har aldrig fået besked fra underentreprenøren om, at stilladset ikke var stabilt. Han var ikke på pladsen, da Arbejdstilsynet ankom. Det pågældende stillads var forankret i murværket, hvilket fremgår, dog ikke tydeligt, af foto 8 i højre øverste side. Hvis det arbejde, der skulle være udført på stilladset, havde været tungt, eksempelvis murerarbejde, ville han have understøttet stilladset anderledes, men fordi han vidste, at det var arbejde med lettere materiale, der skulle foregå på stilladset, mener han, at det var fuldt forsvarligt, som det var blevet understøttet. Han mener ikke, at det spiller nogen rolle for forsvarligheden, at de underlag, som stilladset stod på, kunne trædes på. Han mener ikke, at underlagene kunne vippe. Han mener, at stilladset var forsvarligt opstillet, også i forhold til de udgravninger, der var foretaget på stedet.
Vidne 2 fra Arbejdstilsynet mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han er tilsynsførende i Arbejdstilsynet. Han laver almindelige tjek på byggepladser for at sikre, at arbejdsmiljølovgivningen bliver overholdt. Det kan være f.eks. for at sikre, at der ikke er nedstyrtningsfare eller tunge løft på en arbejdsplads. Han var på byggepladsen A tre gange. Den første gang var den 12. januar, hvor han foretog et almindelig rutinetjek. Næste gang, han var der, var til kontrol af påbuddet den 9. februar, og sidste gang, han var der, var den 8. marts. Den 12. januar gav han påbud til T1 A/S, idet der var problemer med adgangsforholdene ind i bygningen, og der var problemer med et stillads, idet der ikke var opsat knælister på stilladset for at hindre nedstyrtning. Påbuddet, der var blevet givet til T1 A/S vedrørte arbejde, der var foretaget på den anden side af byggepladsen A. Den 9. februar var tingene ikke bragt helt i orden, og T1 A/S fik en frist til at udbedre det, der ikke var i orden. Han husker ikke i detaljer, hvad der ikke på det tidspunkt var blevet udbedret. Da han kom til arbejdspladsen den 8. marts, var det byggeriet på den anden side af byggepladsen A, han så på. Det var hans første besøg på denne byggeplads. Han så ved arbejdet, at der gik VVS-arbejdere under stilladset og i renderne imellem stilladserne. Samtidig var der tømrere, der benyttede stilladset til at arbejde på, og elektrikerne, der arbejdede inde i bygningen, der anvendte stilladset til at komme ud og ind af ejendommen på. Der var en udgravning imellem stilladserne, og der var udgravet under stilladserne ind til ejendommen. Der stod soldater som understøttelse til underlag, og understøttelsen bestod flere steder af forskelligt byggemateriale, der var sat under bl.a. krydsfinerplader og stilladstræller. Han bekræfter, at det er ham, der har optaget de fotos, der ligger som bilag 10 i sagen. Om foto 1 og 2 forklarede han, at de er taget fra indkørslen ved byggepladsen A. Billederne viser, at stilladset hænger igennem, dvs. at det er knækket. At et stillads er knækket har den betydning, at når man stiller stilladset op, og når man nedtager det, kan det være vanskeligt, fordi det spænder. Han kan ikke umiddelbart forklare, hvilken betydning det har for stilladsets stabilitet, at stilladset er knækket, blot er det en konstatering, at det har rykket sig. På foto 3 og 4 ville han illustrere, at der var trafik på stilladstrallerne, og at den midlertidige understøtning ved soldatens ben står yderligt. Soldaten står ikke med hele sit underlag på fladen, som det forlanges. Den metalplade, som er foden af soldaten, skal stå med hele sin flade på den understøtning, man har valgt at sætte. Han mener ikke, at det er et krav, at understøtning er gennemgående, således at de to ben i en soldat har samme underlag. Et isoleret underlag under hvert ben er tilstrækkeligt. Foto 6 viser, at der mangler understøttelse til de yderste stilladsben. Ud fra foto 6 kan det ses, at der foregik trafik ind i bygningen ad den vej. Det betyder, at sandet skrider i udgravningen, og det kan underminere stilladsunderlaget, fordi soldaten stod så tæt på udgravningen. Om bilag 4 og 5 forklarede han, at der er risiko for, at soldaterne vil vælte, når der går nogen på stilladset, og der samtidig er trafik på den understøttelse, som soldaten står på. Han mener, at også på grund af den manglende diagonalafstivning kan stilladset gå i svingninger, og pladeunderlaget kan vippe. Foreholdt billede 4 forklarer han, at hvis stilladstrællen bliver gået på, kan den vippe. Ved denne vipning kan der skabes en ustabilitet, der gør, at soldaten vælter. Konsekvensen af, at soldaten vælter, er den, at stilladset vil sætte sig yderligere. Om billede 4 forklarer han, at der er risiko for, at soldaten vil vælte, når nogen går på stilladset samtidig med at andre går på den understøttende stilladstrælle, som står under soldaten. Dette kan bevirke, at stilladset sætter sig, går i svingninger, med nedstyrtningsfare for de, der arbejder på stilladset. Foto 6 viser, at der foregik trafik ind i bygningen. Foto 7 viser, at soldaten ikke står lige, og at stilladset hænger igennem. Foto 8 viser igen, at soldaten står skævt. Man kan se, at det forreste ben af soldaten står og vrider i forhold til det bagerste ben. Det betyder igen, at soldaten under uheldige omstændigheder kan vælte, og stilladset kan blive ustabilt. Foto 9 viser, at der er gravet ud under de originale stilladsben. Foto 10 og 11 viser, at der er yderligere placeret soldatben, og foto 9 viser også, at der er skævt soldatben. Billede 10 og 11 viser yderligere placeret soldatben, og at de pågældende ben står skævt. Billede 12 viser, at stilladsføddernes underlag er ved at blive undermineret. Om billede 12 forklarede han, at han ikke kan huske, om der var midlertidig understøttelse af stilladset uden for billedets synsvinkel. Billede 13 viser, at soldaten står skævt. Han så, at soldaten stod skævt ude på byggepladsen. Han havde ikke noget lod med, men kunne ved selvsyn konstatere det. Billede 14 viser brug af soldater til erstatning af de ben, der var gravet fri. Billede 15 og 16 viser, hvor yderligt stilladset står i forhold til udgravningen, hvilket skaber en risiko for underminering ved skred af sand i udgravninger. Når stillads hænger igennem, kan det i yderste konsekvens betyde, at stilladset styrter sammen. Han vurderede, da han var på arbejdspladsen, at den midlertidige understøttelse ikke holdt. Hvis den midlertidige understøttelse havde holdt, var forholdet på arbejdspladsen i orden. Stilladsets dimensioner var i orden i forhold til det arbejde, der blev udført på arbejdspladsen. Da han vurderede, at den midlertidige understøttelse ikke var i orden, bad han arbejderne stoppe arbejdet og få udbedret manglerne ved sikkerheden. Der var ingen, der protesterede imod påbuddet med undtagelse dog fra en VVS-montør, der var uenig med ham i hans vurdering. Den konkrete fare, vurderede han, lå i, at der var trafik på stilladset og under stilladset, der kunne bevirke en sammenstyrtning af stilladset med den opstilling, der var foretaget. Der blev foretaget opfølgende besøg på arbejdspladsen den 16. marts og den 20. marts. Forholdene var da bragt i orden. Han husker ikke, hvordan de var i orden. Om sin egen ansættelse i Arbejdstilsynet forklarer han, at han har været ansat siden 1. juni 1999. Han var forinden uddannet som murer og senest som bygningskonstruktør. Han har ikke dybdegående kendskab til beregning af stilladsers stabilitet, men har fra konstruktør-uddannelsen kendskab til simpel beregning af bjælkers belastningsevne i forbindelse med byggerier. Han oplyste, at brug af soldater i sig selv er i orden. Han var ikke på noget tidspunkt inde og stå på en af trallerne og konstatere, at en sådan kunne vippe. Muligheden for, at stilladstrallerne skulle vippe, så han i, at vægten var placeret ude i siden på stilladstrallerne. Han så ikke nogen stilladstræller, der vippede, og konstaterede ikke, om der var nogen, der kunne vippe. Han mener, at en persons vægt på stilladstrællen kan få den til at vippe, også selv om personens vægt er beskeden i forhold til den vægt, stilladset har. Foreholdt foto 5 på ny forklarer han, at han ikke kan huske, om stilladstrællen var fuldt ud understøttet under pladen. Foreholdt foto 6 præciserede han, at den viser ikke, at der er sket en underminering, men den viser, at der er risiko for en underminering. Foreholdt foto 15 og 16 forklarede han, at han vurderede, at der var en risiko for nedstyrtning på grund af meget trafik omkring stolperne på stilladserne. Han forklarede, at byggematerialet på arbejdspladsen var rockwool, kompressor og facadeplader til montering. Det er ikke forbudt at gå på understøttende underlag. Der kan ikke svares entydigt på, om det arbejde, der blev udført, kunne være udført på det, der kaldes et let stillads i modsætning til det tunge stillads eller murerstillads, som blev anvendt i den pågældende sag. Han vurderede, at soldaternes skævhed var væsentlig. Han kan ikke svare på, hvor meget skævhed, der skal være, for at dette vil påvirke stilladsets bæreevne i væsentlig grad. Foreholdt foto 4 igen forklarede han, at han konstaterede derude, at foden ikke stod med hele sin flade på trællen. Det var ikke noget, han blot har konstateret, efter at han har set de fremkaldte fotos.
Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Vidnet forklarede, at han er uddannet som ingeniør og har 10 års erfaring som rådgivende ingeniør. Hans speciale er bygningskonstruktion. Han blev kontaktet af direktør B, der udleverede fotos og brochure fra stilladsfirmaet F, der er stilladsfirmaets brochure, og blev bedt om at udregne stilladsets bæreevne. Han indlagde i sine beregninger en forudsætning, der hedder, at stilladset var 7 meter højt, og at soldaten, der skulle understøtte midlertidigt stilladset, var placeret 1 meter inde i en sektion. Han gennemgik sine beregninger af stilladset ud fra det uddelte materiale. Han har konkluderet, at en længdebjælke kan tage en belastning på 630 kg. De forudsætninger, han har indlagt i beregningerne, om de anvendte længdebjælker og tværbjælker fik han fra direktør B. Brochuren fra stilladsfirmaet F blev anvendt til de faktiske data omkring rørtykkelser og diverse. Beregningerne er lavet ud fra de fotos, der også er anvendt i denne sag. Om billede 4 forklarede han nærmere, at den maksimale belastning på den enkelte soldat er 630 kg, og henviser til beregningerne. Hvis der går en person på trællen, vil det ikke få den til at vippe, hvis soldaten står placeret inde på trællen. Det bedste er, hvis hele jernfladen på foden er inde på trællepladen, men som minimum vil rørets vægt skulle være inde på pladen for at hindre, at den vipper. Hvis stilladset har sat sig i mindre grad, har det ingen betydning for de beregninger, han har foretaget. Han oplyste om billede 9, at det svage led for ham at se er bjælken. En hældning af soldaten, som den er vist på billedet, har ikke betydning for hans beregning af belastningsevnen. Dette vil kræve en hældning af større grader. En soldat, der står skævt til den ene side, vil ophæve en soldat, der står skævt til den anden side. I vurderingen af for, om en skæv soldat har betydning, er der indlagt den oplysning, at stilladset er forankret til murværket, og at der er anvendt tværafstivning. Vidne 3 oplyste, at han vil fremsende en faktura på det arbejde han har haft med at foretage beregninger af stilladsets bæreevne.
Direktør D forklarede supplerende, at han ikke mener, at der var trafik ud og ind. Han mener, at der var 2-3 tømrere, der gik og arbejdede på etagen over elektrikeren, og han havde selv en elektriker gående og arbejde. Der var ikke tale om, at de gik ud og ind af byggeriet mere end 2-3 gange om dagen, og de havde 4 udgange at vælge imellem. Om trællene forklarede han, at han selv har gået ud og ind af ejendommen og har trådt på de trælle, der har været omtalt i sagen. Han har ikke konstateret ved hans gang på trællene, at de har vippet.
Der er blandt tiltalte T1 A/S og anklagemyndigheden enighed om, at der er givet påbud til T1 A/S vedrørende opstilling af stillads på byggeriet på den anden side af byggepladsen A.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Dom afsagt den 11. februar 2002 af Vestre Landsrets 11. afdeling
De tiltalte, T1 A/S, T2 A/S og T3 ApS har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har oplyst, at bestemmelserne i arbejdsministeriets bekendtgørelse i forhold 1 nu er afløst af bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 6.
Vidnerne direktør B, direktør C, direktør D, vidne 2, vidne 1 og vidne 3 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Der er endvidere afgivet vidneforklaring af vidne 4 og vidne 5.
Direktør B har supplerende forklaret, at fjernvarmeinstalleringen oprindelig først skulle igangsættes efter, at stilladset var nedtaget, men på grund af forsinkelse var de nødt til at påbegynde arbejdet med fjernvarmen, uanset at der fortsat blev arbejdet på stilladset. Soldaterne var stillet på trallen for at fordele trykket over et større areal, og det betyder, at stilladset bliver stabilt. Selve foden på soldaterne er ca. 10 gange 15 cm. Trallen er en smule skrå, men den kan ikke vippe, som den ligger. Imellem ribberne på trallen er der ca. 2,5 cm, og soldaten vil derfor i et vist omfang ikke støtte på hele fladen. Der var ikke risiko for sammenstyrtning, og der havde været arbejdet på stilladset i en uge, inden arbejdstilsynet kom på arbejdspladsen, og der havde ikke været antydning af ustabile forhold eller risiko for udskridning. Han er uddannet murer og ingeniør, og han har i mange år arbejdet inden for byggebranchen. Der er ca. 45 mennesker ansat i virksomheden.
Direktør C har supplerende forklaret, at han er uddannet ingeniør og har 25 års erfaring i byggebranchen. Virksomheden har formodentlig haft to tømrere til at arbejde øverst på stilladset. Det var især vejrforholdene, der var skyld i, at arbejdet var forsinket. Han var bekendt med, at udgravningen til fjernvarmen var påbegyndt, samtidig med at der fortsat blev arbejdet på stilladset. Han gik ud fra, at der blev taget de nødvendige forholdsregler, og han konstaterede, efter at påbuddet blev givet, at understøtningen - efter hans opfattelse - hele tiden havde været fuldt forsvarlig. Der var heller ikke risiko for udskridning.
Direktør D har supplerende forklaret, at han dagligt kom på arbejdspladsen, som efter hans opfattelse var indrettet fuldt forsvarligt. Han gik flere gange på den omhandlede tralle, og den fremtrådte meget stabil og vippede ikke.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at stilladser ifølge stilladsvejledningen skal være understøttet på hele støttefladen, hvilket ikke var tilfældet i det konkrete tilfælde jf. billede 4. Hvis soldaterne havde stået midt på trallen og havde understøtning i kanten, havde han ikke haft bemærkninger til understøtningen. Det var et særligt problem, når der blev arbejdet på stilladset, idet der så var større risiko for, at der skete en udskridning. Det er ikke sikkert, at stilladset har sat sig i forbindelse med udgravningen, det kan også have været ved opstillingen af stilladset. Han har ikke foretaget nogen nærmere opmåling af afstandene fra soldaterne til ud-gravningen, men på billede 5 kan man konstatere, at der er sket en underminering af stilladsets ben. På billede 6 kan det ses, at der er risiko for udskridning, hvilket især aktualiseres, når der arbejdes på stilladset og i udgravningen. I nogle af udgravningerne er der vand, hvilket øger risikoen for sammenskridning. Alle billederne er taget den 8. marts.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han kender reglerne for opstilling af stilladser, og han mener, at stilladset hvilede på hele støttefladen og derfor opfyldte kravene. Anvendelsen af traller er godt, da der er tale om et stabilt underlag. Det er mindre væsentligt, at lidt af soldatens støtteflade stikker lidt uden for trallen, når blot rørets vægt hviler indenfor trallen. Trallerne vippede ikke, og stilladset bevægede sig ikke foruroligende. Der var ikke risiko for udskridning, da soldaterne stod tilstrækkelig langt fra udgravningen.
Vidne 3 har supplerende forklaret, at han i sin forklaring for byretten gerne vil præcisere, at der henvises til, at rørets diameter skal være inden for trallen. Trallen på billede 3 og 4 kan ikke vippe. Alene vægten af stilladset er tilstrækkelig til, at det vil hindre trallen i at vippe. En soldat må hælde op til 5 grader, uden at det giver problemer. Billede 9 viser, at soldaten er 6-7 cm ude af lod, og det har ingen betydning. Han blev kontaktet, umiddelbart før sagen skulle behandles i byretten, og han har derfor ikke set stilladset.
Vidne 4 har forklaret, at han de sidste 17 år har været ansat i T1 A/S. Han har gravet renderne i forbindelse med byggeriet, men han har ikke opstillet stilladserne. Han drøftede opgravningen med vidne 1, og de aftalte bl.a., at der inden udgravningen skulle etableres midlertidig understøtning nogle steder på stilladset. Han opsatte soldater de steder, hvor det var nødvendigt. Han sikrede sig, at der var det nødvendige underlag, og at der var tilstrækkelig afstand mellem understøtning og udgravning. Han har ikke selv været på stilladset, men han har muligvis gået på trallerne.
Vidne 5 har forklaret, at han i ca. 8 år har været ansat i T2 A/S, hvor han fungerer som formand. Han førte tilsyn med tømrerarbejdet, og han var på byggepladsen hver dag i 2-4 timer. Da der skulle foretages udgravning, så han, at stilladset blev forstærket. Han vurderede, at forstærkningen var fyldestgørende, og at stilladset var absolut stabilt. Han har formentlig gået på trallerne. Han havde ingen betænkeligheder ved udgravningerne. Han er uddannet tømrer, og han har arbejdet med stilladser i ca. 25 år.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte selskaber er fundet skyldige som sket.
Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at bøderne er fastsat som sket.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom stadfæstes.
De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.