Udskrift af dombogen for retten i Randers
Dom afsagt den 30. april 2003 af 9. afdeling - SS 9.00184/03
Anklagemyndigheden mod T A/S
T A/S er tiltalt for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15.12.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 4, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, ved at den i selskabet ansatte vidne 1 den 2. oktober 2002 anvendte en kantbukker på en måde, der ikke var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet han under bukningen af et emne holdt på dette med sine fingre uden at der var truffet foranstaltninger mod risikoen for klemning mellem emnet og skinnen til fastholdelse af underparten af værktøj, hvorved vidne 1 kom til skade.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Der er under sagen afgivet forklaring af direktør A og vidneforklaring af vidne 1 og vidne 2.
Forklaringerne er gengivet i retsbogen.
Arbejdsproceduren er illustreret ved forevisning af eksempler på arbejdsemner og fotos.
Det tiltalte selskab er 3 gange tidligere straffet for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, nemlig den 19. juli 1994 med en bødevedtagelse på 2.000 kr. for overtrædelse af § 82, stk. 1, nr. 2, den 14. januar 1999 ved en udeblivelsesdom med en bøde på 25.000 kr. for overtrædelse af § 82, stk. 1, nr. 1, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, og den 11. januar 2001 med en bøde på 40.000 kr. for overtrædelse af § 82, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 1.
Rettens bemærkninger
Vidne 1 har, ved at holde fast inde på selve det emne, han arbejdede med, samtidig med, at han aktiverede kantbukkemaskinen med en fodpedal, handlet sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Der er derved sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1.
Det lægges til grund, at der intet var at bebrejde det tiltalte selskab med hensyn til kantbukkemaskinens indretning eller med hensyn til instruktion ved brug heraf. Dette kan imidlertid ikke tillægges betydning ved afgørelse af, om der er grundlag for at straffe selskabet i medfør af det objektive strafansvar for arbejdsgivere, jf. arbejdsmiljølovens § 83.
Vidne 1’s fremgangsmåde har ikke haft en så usædvanlig karakter, at der er grundlag for at fritage selskabet for bødeansvar.
Under hensyn til de tidligere overtrædelser af arbejdsmiljøloven fastsættes straffen til en bøde på 55.000 kr., jf. arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15.12.1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998, § 4, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Thi kendes for ret
Tiltalte T A/S skal betale en bøde på 55.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Udskrift af retsbogen for retten i Randers
Direktør A forklarede behørigt forberedt, at virksomheden leverer komplette kabiner til alle former for køretøjer, herunder traktorer, lastbiler og lign. I metalforarbejdningsafdelingen bukker man metalskinner og fremstiller rør, der anvendes på disse kabiner. Afdelingen beskæftiger ca. 40-50 mand. Der er 7-8 kantbukkemaskiner i afdelingen, og disse bruges konstant. Det er den samme person, der står ved en maskine hele dagen. Vidne 1 havde tidligere været ansat på virksomheden. Han havde dengang arbejdet ved den samme maskine. Da han på ny blev ansat, blev han sat ind i arbejdsprocessen igen. Oplæringen skete via 2 kollegaer, der stod ved siden af. Disse sørgede også for, at han fik de enkle opgaver til at starte med. Vidne 1 har bukket rigtig mange emner på kantbukkemaskinen, måske 50.000-100.000. Han har også bukket mere komplicerede emner, end hvad der var tilfældet den pågældende dag. Når en kantbukkemaskine skal indstilles, sker det på baggrund af udleverede tegninger, hvor man kan se, hvordan det færdige emne skal se ud. Der er angivet nogle mål på tegningen, som indstilles på maskinen. Herefter skubbes det flade emne ind i maskinen og medarbejderen holder emnet fast i kanten. Der anvendes en fodpedal til at aktivere overparten af maskinen, der således går ned og foretager et buk. Skal der foretages 2 buk på samme emne, er maskinen allerede programmeret fra starten. Medarbejderen vender emnet og trykker igen på fodpedalen. Ved hvert tryk er det nødvendigt, at emnet holdes fast. Dette sker ved at holde fast i kanten og støtte emnet. Den tegning, der blev udleveret til vidne 1 viste, at der skulle foretages et lille buk først, og dernæst et større. Vidne 1 har gjort det modsat, således at han først havde bukket det store buk, og dernæst det lille. I forbindelse med bukning af det lille buk holdt vidne 1 fast under emnet med fingrene. Han havde således fingrene under emnet, da han aktiverede maskinen ved at trykke på fodpedalen. Selvom vidne 1 ikke havde anvendt den korrekte rækkefølge ved bukning af emnet, kunne han have fastholdt emnet ved at støtte det i kanten. Vidne 1 havde den pågældende dag udført buk forud for ulykken. Ved udførelse af disse buk, må han have holdt fast i kanten og ikke under emnet. Efter ulykken blev der givet påbud fra Arbejdstilsynet om at ændre maskinen. Der har været kontakt både med Arbejdstilsynet og Bedriftssundhedstjenesten om, hvorledes dette kunne finde sted. Den eneste mulighed for en yderligere sikring har været at udarbejde en vejledning om rækkefølgen for arbejdsgangene, således at medarbejderne hindres i at bruge en forkert rækkefølge. Det kan ikke gøres på anden måde, da emnet, pga. størrelsen, nødvendigvis skal støttes, når maskinen bruges. De rutinerede medarbejdere bruger ikke den udleverede vejledning, men alle nye får besked om at bruge den. Virksomheden har i løbet af de foregående ca. 10 år kun haft 2 skader ved kantbukkemaskinerne. Den ene skade var en der skete som følge af grov uagtsomhed. Virksomheden har et godt samarbejde med Arbejdstilsynet, der netop dagen før ulykken havde været på tilsyn i virksomheden. Arbejdstilsynet havde også været i den pågældende afdeling, og der havde ikke været bemærkninger til maskinerne.
Som vidne fremstod vidne 1, der behørigt formanet forklarede, at han forud for ulykken havde været ansat i 1 1/2 måned. Han havde tidligere været ansat på samme virksomhed i 18 år, fra 1980-1998. Han havde tidligere stået ved kantbukkemaskinen, men kun som afløser. Han havde i efteråret 2002 fået fast arbejde ved kantbukkemaskinen. Han fik instruktion og oplæring af kolleger i de første 2-3 uger. Han havde indtil ulykken kun bukket simple emner med 2-3 buk. Disse emner var i forskellige størrelse, men han havde tidligere lavet også små buk. Han skulle lave ca. 20 stk. af pågældende størrelse. Han havde hentet værktøjet og indstillet computeren efter tegningerne. Der var ikke nogen konkret vejledning med den pågældende arbejdsopgave, men han kunne se ud fra tegningerne, hvordan maskinen skulle indstilles. Det var første gang, at han skulle lave buk over 90 grader. Han havde indstillet maskine således, at han bukkede det store buk først og derefter det lille. Han husker ikke, om han havde lavet et par emner før uheldet. Uheldet skete ved at han, da han skulle lave det lille buk, holdt fast inde i det store ombuk. Da maskinen gik ned, fik han fingrene i klemme. Han havde fået at vide, at det korrekte var at holde ude i kanten. Det var en tanketorsk, at han holdt forkert. Han var ikke i tvivl om det rigtige fremgangsmåde. Han husker, hvad der skete op til skaden, men efter han havde fået fingrene i klemme, husker han ikke noget det næste stykke tid. Han fik brud på begge fingre og gik med skinne på. Han har ingen varige mén efter uheldet. Han er stadig ansat i virksomheden. Han har intet erstatningskrav.
Som vidne fremstod vidne 2, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, der behørigt formanet forklarede, at han havde været på tilsyn i virksomheden dagen før, uheldet skete. I forbindelse med tilsynet havde der været et møde med gennemgang af den papirmæssige styring, herunder APV mv. I forbindelse med gennemgang af virksomheden var hver arbejdsproces ikke blevet gennemgået. Den pågældende kantbukkemaskine kan bruges til mange forskellige emner. Det vil sige, at den kan være indrettet korrekt og alligevel udgøre en fare for uheld, hvis den betjenes forkert. Virksomheden indberettede det skete uheld, hvorefter der blev foretaget besøg på virksomheden. Ved besøget var maskinen ikke indstillet som ved uheldet. Der blev givet påbud om ændring, hvorunder Arbejdstilsynet kom med forslag hertil. Problemet med de små emner er, at der ikke kan foretages nogle tekniske foranstaltninger, der hindrer uheld. Virksomheden har opfyldt påbudet ved en vejledning om rækkefølgen af arbejdsprocessen. Vidnet forklarede supplerende, at der fås teknisk udstyr til at understøtte materialet, således at uheld undgås, men anvendelsen af dette udstyr er afhængig af de specifikke emner. Der kan ikke siges noget generelt herom. Han kan ikke konkret udtale sig om, hvorvidt der findes egnede foranstaltninger til netop det pågældende arbejde.
Anklagemyndigheden påstod dom i henhold til anklageskriftet og tiltale anset med en bøde på ikke under 55.000 kr.
Forsvareren påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Det tiltalte selskab har vedtaget et udenretligt bødeforlæg af 22. august 2001 for overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. § 45, stk. 1.
Vidnerne direktør A, vidne 1 og vidne 2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Direktør A har supplerende forklaret, at der medfølger et instruktionskort til tegningerne, hvor man kan se, hvorledes det færdige emne skal se ud. Det fremgår af instruktionskortet, i hvilken rækkefølge bukkene af emnerne skal foretages. Efter ulykken er alle virksomhedens maskiner blevet gennemgået sikkerhedsmæssigt. Der er som følge af påbuddet lavet specifikke instruktioner for alle arbejdsgange med kantbukkemaskiner. Vedrørende dommen af 14. januar 1999 har vidnet forklaret, at den omhandlede maskine havde en større åbning end den tilladte. Dommen af 11. januar 2001 omhandler en situation, hvor den ansatte anvendte maskinen i strid med anvisningerne. Det udenretligt vedtagne bødeforlæg af 22. august 2001 vedrørte en situation, hvor maskinen ikke var afskærmet på korrekt måde. Alle disse forstraffe vedrører situationer, hvor der skete såkaldte primære klemninger. Den verserende sag omhandler et tilfælde af såkaldt sekundær klemning.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han ikke havde lavet andre emner af samme type den pågældende dag, men muligvis emner af andre typer.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at rækkefølgen af bukkene burde have været omvendt, således at den ansatte først skulle have lavet det lille buk. Efter udstedelsen af påbuddet har virksomheden nu lavet instruktioner vedrørende rækkefølgen af buk. På nyere maskiner kan der påsættes sikkerhedsudstyr i form af f.eks. lysgitter, men det kan ikke altid lade sig gøre på ældre maskiner. Han ved ikke, om et sådant udstyr kunne monteres på den omhandlede maskine.
Direktør A har supplerende forklaret, at den pågældende maskine nok er 10-15 år gammel.
Landsrettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at det var uhensigtsmæssigt at lave det store buk af emnet først, idet risikoen for, at den ansatte får fingrene i klemme ved udførelsen af næste buk derved forøges.
Ved at udføre arbejdsgangen i denne rækkefølge og ved samtidig med udførelsen af det lille buk at holde fast i underkanten af emnet har vidne 1 anvendt kantbukkemaskinen på en sikkerhedsmæssigt uforsvarlig måde. Da handlingen må tilregnes vidne 1 som uagtsom, er der dermed sket en overtrædelse af arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1.
Det tiltrædes som anført af byretten, at vidne 1’s fremgangsmåde ikke har haft en så usædvanlig karakter, at der er grundlag for at fritage selskabet for bødeansvar. Det tiltalte selskab findes derfor skyldig i samme omfang som for byretten, idet byrettens citering af arbejdsmiljølovens § 83 dog skal udgå.
Da der ikke findes grundlag for at nedsætte bøden, stadfæstes dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.