Gå til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare fra arbejdsdæk (2 forhold) – Bevis – Frifindelse - Strafudmåling (Gentagelsesvirkning)

Vestre Landsrets dom afsagt den 10. februar 2003 af 11. afdeling i ankesag nr. S-2437-02.

Udskrift af dombogen for retten i Aalborg

Dom afsagt den 18. juni 2002 - SS nr. 4-01205/02 og SS nr. 4-01779/02

Anklagemyndigheden mod T A/S

I denne sag tiltales T A/S ifølge anklageskrifter af 5. april 2002, som berigtiget under domsforhandlingen, og 3. juni 2002 til straf for overtrædelse af

  1. lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, stk. 1, jf. stk. 3, for overtrædelse af lovens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelsen § 22, stk. 2, jf. stk. 1, ved at der den 13. juni 2001 på arbejdspladsen A blev udført arbejde med montage af dækelementer, uden at dette arbejde blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder uden at arbejdsdækket var forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kunne ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, eller der var truffet anden passende sikkerhedsforanstaltning, f.eks. anvendelse af sikkerhedsbælte med line, idet de ansatte vidne 1 og vidne 2 imellem 3,48 meter og 6,5 meters højde over det omgivende underlag foretog arbejde med udlægning af dækelementer stående og gående helt ude ved kanten på allerede udlagte dækelementer, uden at de var sikret mod at styrte ned, idet de ansatte alene bar sikkerhedsbælter (H-seler) med liner, der ikke var fastgjort, hvorved der blev fremkaldt fare for, at de ansatte kunne styrte ned dels ved kanten af elementet ud af bygningen, dels ved kanten af elementet ind i bygningen.
  2. lov om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladsen og lignende arbejdssteder § 20, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 57, stk. 1, jf. stk. 3, idet den i firmaet ansatte vidne 1 den 19. marts 2002 på byggepladsen B udførte arbejde i 7 - 7,5 meters højde over de omgivende underlag med afkrogning af vægelementer og fastgøring af disse til dæk, under hvilket arbejde han stod og gik helt ude ved kanten på allerede udlagte 2 meter brede dækelementer, uden at han var sikret mod at styrte ned, da han alene bar sikkerhedsbælter (H-seler) med line, der ikke var fastgjort, hvilket bevirkede, at der blev fremkaldt fare for, at den ansatte kunne styrte ned dels ved kanten af elementet ud af bygningen, dels ved kanten af elementet inde i bygningen.

Selskabet er tidligere straffet for overtrædelse af tilsvarende bestemmelser i arbejdsmiljøloven ved dom af 28. marts 2000 med en bøde på 25.000 kr.

Selskabet har nægtet sig skyldig i forhold 1 med henvisning til, at de to ansatte arbejdede iført sikkerhedsveste, der var fastgjort til dækelementer. Anklagemyndigheden har tiltrådt, at der - såfremt det tiltalte selskabs påstand lægges til grund - ikke foreligger en overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Selskabet har erkendt forhold 2.

Tiltalte T A/S v/projektleder C og tre vidner har forklaret som gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Forhold 1

Efter vidneforklaringerne lægges det til grund, at vidnerne vidne 1 og vidne 2 udførte montagearbejde i ca. 4 meters højde iført sikkerhedsveste med karabinhager beregnet til fastspænding til fx. dækelementer, og at denne sikkerhedsforanstaltning - hvis korrekt foretaget - opfylder sikkerhedskravene ved arbejdets udførelse. Det lægges videre til grund, at en korrekt anvendelse af sikkerhedsvestene forudsætter, at de arbejdende i korte perioder, ved fx. skift af fastspændingssted, vil være uden sikring mod nedstyrtning.

Efter vidne 3’s forklaring må det antages, at de af vidnet optagne fotos viser, hvad vidnet fra bedste vinkel var i stand til at iagttage fra sin position på terrænet ved byggeriet, ligesom det efter vidnets forklaring lægges til grund, at de ansatte havde fastgjorte sikkerhedsveste ved hans henvendelse til dem på pladsen. Vidnerne vidne 1 og vidne 2 har under strafansvar forklaret at have arbejdet med fastgjorte sikkerhedsveste. Når disse forklaringer sammenholdes med, at det af de optagne fotos fremgår, at det på grund af højdeforskellen og afstanden er vanskeligt at se, om sikkerhedslinen er fastgjort, finder retten det ikke med den fornødne sikkerhed godtgjort af anklagemyndigheden, at arbejdet er udført som angivet i tiltalen.

Som følge heraf frifindes tiltalte for forholdet.

Forhold 2

Tiltalte findes i overensstemmelse med erkendelsen skyldig i tiltalen.

Straffen fastsættes efter lov om arbejdsmiljø § 38, stk. 1, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, nr. 1, jf. § 86, jf. arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladsen og lignende arbejdssteder § 20, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 57, stk. 1, jf. stk. 3, til en bøde på 35.000 kr.

Ved fastsættelsen af bøden bemærkes, at der ikke ses oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fravige normaltaksten for området.

Thi kendes for ret

T A/S straffes med en bøde på 35.000 kr.

Udskrift af retsbogen for retten i Aalborg

Projektleder C var mødt som repræsentant for T A/S og erklærede sig villig til at afgive forklaring.

Projektleder C nægtede sig på selskabets vegne skyldig i forhold 1 (anklageskriftet af 5. april 2002) og erkendte sig skyldig i forhold 2 (anklageskriftet af 3. juni 2002).

Forhold 1

Projektleder C forklarede, at han er projektleder i T A/S.

Om forholdet den 13. juni 2001 på arbejdspladsen A forklarede han, at han havde besøgt pladsen i løbet af dagen, men ikke var til stede ved Arbejdstilsynets besøg. Der var 4 mand på arbejde med montering af betonelementer, herunder vidne 1 og vidne 2. Disse arbejder i overensstemmelse med selskabets praksis iført sikkerhedsveste med carabinhager, der fæstes til sidst oplagte element for at sikre mod fald. Under arbejdet kan det være nødvendig for dem at afhægte sig og bevæge sig nogen meter, f.eks. ved op- og nedstigning. Der består efter vidnets opfattelse ikke nogen sikkerhedsrisiko herved, idet arbejdet foregik på sikkert plant underlag. Man har ikke talt om at opsætte et såkaldt gedetøjr på denne arbejdsplads, idet dette først monteres, når der arbejdes med faldhøjder på over 5 meter.

Afhørt af forsvareren forklarede vidnet yderligere om selskabets sikkerhedsprocedure, at vidnet er sikkerhedsansvarlig for selskabets montagedel som disse sager vedrører. Ved nyansættelser får ansatte udleveret en branchevejledning og sikkerhedskravene indskærpes. Vejledningen er desuden til stede i alle montagebiler, hvor der også altid ligger det nødvendige sikkerhedsudstyr. Det omhandlede arbejde på arbejdspladsen A foregik på 1. etage over jordhøjde.

Forevist bilag 16, (detailtegning), oplyser vidnet, at arbejdet foregik i ca. 4 meters højde, jf. de angivne kvoter svarende til dæk over stueetagen.

Når der arbejdes med sikkerhedssele, flyttes carabinen til sidst oplagte element, mens næste element løftes op af kranen. Selen har en arbejdsradius på ca. 2,5 meter, og dækket er som nævnt skridsikkert og plant. Under disse forhold er der, selv om der arbejdes tæt på kant af byggeriet, minimal risiko for nedstyrtning.

Ansatte har aldrig forlangt sikkerhedsudstyr, uden at dette ønske er blevet imødekommet.

Som vidne mødte vidne 1 der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at han den 13. juni 2001 sidst på dagen arbejdede på arbejdspladsen A med kollegaen vidne 2 idet de skulle færdiggøre oplægning af første betondæk over stuen. Der var, så vidt han husker, yderligere en eller to andre kolleger på pladsen. Han bar under arbejdet sikkerhedssele, der løbende blev fastgjort til sidst oplagte dækelements løftestropper. Skiftene foregik fra hugsiddende stilling. Når han var fastgjort, havde han en arbejdsradius på ca. 2,5 meter. Ved op og nedstigning var det nødvendigt at afhægte selen og bevæge sig uden fastgøring til og fra stigen.

Afhørt af forsvareren bekræftede vidnet at have fået udleveret en branchevejledning ved sin ansættelse, og at der efter hans opfattelse var det nødvendige sikkerhedsudstyr til stede på pladsen.

Forevist bilag 5, fotoserie 1-9, forklarede vidnet:

Foto 5. Det er vidnet til højre, der arbejder med sikkerhedssele fastgjort til dæk. Det er nok kollegaen vidne 2, til venstre. Det er på fotoet ikke muligt at se, om han er fastspændt.

Foto 8. Det er vidnet på billedet, der arbejder med sikkerhedssele fastspændt.

Foto 9. Det er fortsat vidnet, der arbejder. Han har fastspændt selen bagom. Linen ligger ned ad ryggen og er derfor ikke synlig på fotoet.

Som vidne mødte vidne 2 der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at han er ansat hos T A/S, og at han sidste år 13. juni arbejdede med montage af betonele-menter sammen med kollegaen vidne 1. Vidnet bar sikkerhedsvest, der løbende var fastgjort i sidst- eller næstsidst oplagte betonelement. Han arbejdede på denne måde med en radius på ca. 2 meter. Det er nødvendigt at afhægte vesten ved op og nedstigning fra dækket.

Forevist bilag 5, fotos, forklarede han:

Foto 1: Viser vidnet. Han er fastspændt i et bagvedliggende element.

Foto 2: Vidnet har vendt sig, og snoren fra fastspændingen kan ses.

Foto 3 og 4: Som foran

Foto 5: Viser vidnet og vidne 1 mens et element er på vej ind. Vidnet er fastspændt til et bagvedliggende element, men linen er svær at se.

Foto 6: Vidnet kan ikke genkende sig på billedet.

Afhørt af forsvareren forklarede han, han var sjakbajs under arbejdet den 13. juni og som sådan havde ansvar for sikkerheden. De havde modtaget en instruktion om sikkerheden ved ansættelsen, og der var udstyr til stede på pladsen. Vidnet deltager årligt i eftersyn af sikkerhedsudstyret i bilerne, og det var også til stede den nævnte dag.

Som vidne mødte vidne 3, Arbejdstilsynet, der blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret. Han forklarede, at han er tilsynsførende ved Arbejdstilsynet og bor i nærheden af omhandlede arbejdsplads. Han havde tidligere på dagen passeret stedet, hvor der da blev arbejdet med fastgjorte sikkerhedsliner. Han blev senere samme dag på bopælen kontaktet anonymt telefonisk og gjort opmærksom på, at der nu arbejdedes uden fastspænding af sikkerhedsline. Han kørte til arbejdspladsen, hvor han iagttog de arbejdende på stedet fra flere sider i en 10-15 meters afstand i alt ca. 10 minutter. Han konstaterede herunder, at der arbejdedes på betondækket uden fastgjorte seler, idet linerne blot var hægtet bag i selen en løkke. Han optog de i sagen optagne fotos og kontaktede derefter de ansatte på stedet. Disse havde ved hans henvendelse fastspændt sig, formentlig fordi de havde set ham komme. Vidnet er sikker på, at han så de ansatte gå rundt på dækket uden fastgøring, de havde heller ikke fastgøring ind imellem. De lå på knæ eller sad på hug og arbejdede fremad og vendte sig ikke bagom med henblik på fastgøring.

Forhold 2

Projektleder C forklarede, at han på selskabets vegne kan erkende selskabets skyld i tiltalen. Erkendelsen baseres på vidne 1, ansat, bekræftelse af at have arbejdet uden sele nævnte dato. Vidne 1, ansat, er meddelt en advarsel for forholdet. Der var på tidspunktet sikkerhedsudstyr til stede på pladsen.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 1, og skærpelse.

Tiltalte, T A/S, har påstået frifindelse i forhold 1 og stadfæstelse.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at der i forhold 1 efter "... § 86, jf." indføjes "arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, jf. stk. 3, jf. tidligere" og efter "..lovens § 38, stk. 1, jf. bekendtgørelsen" indføjes "af 22. juni 2001 § 20, stk. 2, jf. stk. 1, jf. tidligere bekendtgørelsen af 15. december 1993".

Vidnerne vidne 1, vidne 2 og vidne 3, har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Vidne 1 har supplerende om forhold 1 forklaret, at hans arbejdsradius var ca. 1,5-2,0 m. I forbindelse med at han flyttede sikkerhedslinen fra krog til krog, sad han normalt på hug. Han havde ikke set den tilsynsførende, før den tilsynsførende bad ham komme ned. Herefter spændte han sikkerhedslinen af og gik ned til den tilsynsførende. Det lå straks klart, at de var uenige om, hvorvidt han havde været fastspændt. Forevist de fotos, som den tilsynsførende har optaget, har han forklaret, at han også er på foto 7 til højre. På dette foto kan han se linen, der er fastgjort. Han mener, at lofthøjden har været mindre end 3,85 m.

Vidne 2 har supplerende om forhold 1 forklaret, at han blev opmærksom på den tilsynsførende, da den tilsynsførende gav tegn til, at de skulle komme ned. Den tilsynsførende stod da sammen med kranføreren lige under det sted, hvor vidnet arbejdede. Straks da vidnet kom ned, sagde den tilsynsførende, at han mente, at vidnet ikke havde været fastspændt. Det bestred vidnet. Forevist de fotos, som den tilsynsførende har optaget, har vidnet forklaret, at han ikke kan genkende sig selv. Han kan se, at det er vidne 1, ansat, som er til højre på foto 7. De arbejdede kun 2 på taget i tiden op til den tilsynsførendes besøg. Han vil anslå arbejdshøjden til ca. 3,5 m. Hvert element er 1,2 m bredt. Der var kun oplagt 2 elementer, da den tilsynsførende kaldte dem ned. Han har været "kroget fast" under arbejdet, men han vil ikke udelukke, at der kan være taget et billede uden line, medens han ventede på et element.

Vidne 3 har supplerende om forhold 1 forklaret, at han ikke kunne se den pågældende arbejdsplads fra sin bolig. Kort før den anonyme telefonopringning havde vidnets hustru, der var passager i den bil, som vidnet førte, under kørsel forbi arbejdsstedet set, at der blev arbejdet med liner. Vidnet kørte til arbejdsstedet straks efter opringningen. Han iagttog i en afstand af maksimalt ca. 10 m arbejdet på dækket ca. 10 minutter. I denne periode var arbejderne ikke fastgjort. Han så, at de rejste sig og gik fremad uden først at løsne en line. Den ene af arbejderne gik i alt ca. 10 m frem, mens han iagttog ham. Herefter hentede han sin hjelm i bilen og rettede henvendelse til arbejderne, som nu var fastspændt. De fotos, der er fremlagt, er optaget med jævne mellemrum i den periode, hvor han iagttog arbejdet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Vedrørende forhold 1

Af de grunde, som byretten har anført tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er frifundet.

Under hensyn til, at der i forhold 2 foreligger overtrædelse af såvel § 82, stk. 1, nr. 1, som stk. 3, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø, og da det tiltalte selskab tidligere er straffet for overtrædelse af lov om arbejdsmiljø, tiltrædes det, at bøden er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom stadfæstes.

Indhold

Indhold

Henter PDF