G� til hovedindholdet

Domme

Nedstyrtningsfare fra stillads - Strafudmåling (Formildende omstændigheder)

Vestre Landsrets dom afsagt den 10. april 2003 af 11. afdeling i ankesag nr. S-0258-03.

Udskrift af dombogen for retten i Frederikshavn

Dom afsagt den 5. december 2002 - J.nr. 660/2002.

Anklagemyndigheden mod T

T er tiltalt for overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 83, jf. § 45, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 4 og bilag I. pkt. 6.9, 6.10 og 6.12, jf. § 17, stk. 1, ved som entreprenør den 12. december 2001 på byggepladsen A at have anvendt et teknisk hjælpemiddel i form af et stillads, uden at denne anvendelse kunne ske sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet der fra stilladsdækket ind mod en bygningsdel var en afstand på 70 cm, selvom denne ikke må overstige 30 cm uden at være forsynet med rækværk, der består af eller anden effektiv afspærring overalt, hvorfra der kan ske fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, idet ansatte B og vidne 3 udførte arbejde i ca. 6 m højde over det omgivende underlag, uden at der var opsat rækværk med knæ- og fodliste til denne side af stilladsdækket, hvorved der blev fremkaldt fare for skade på helbred, idet de kunne falde ned mellem stilladsdækket og hallen med skade til følge.

Tiltaltes holdning til tiltalen er, at han formelt set har overtrådt bestemmelserne, idet stilladset ikke var, som de anførte forskrifter foreskriver. Det er imidlertid tiltaltes opfattelse, at den korrekte sanktion i sagen vil være en advarsel, subsidiært en langt mindre bøde end påstået, idet det ikke var farligt, og derfor ikke bør betinge en grovere sanktion end anført.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaringer af vidne 1, Arbejdstilsynet, vidne 2 og vidne 3. Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Da tiltalte har erkendt sig skyldig og da intet i bevisførelsen taler i mod, at tiltalte er skyldig, kendes han skyldig jf. retsplejelovens § 935, stk. 1.

På grund af den store højde der blev arbejdet i, blev der ved benyttelsen af det ulovlige stillads fremkaldt fare for liv og helbred, jf. arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1 og 2, jf. § 82, stk. 3, nr. 1. Udgangspunktet for sanktionsvalget er derfor efter retspraksis en bøde 25.000 kr.

Retten kan ikke fastslå, om stilladsfirmaet havde opsat den grønne ibrugtagningstilladelse og om den sad der, da repræsentanten for arbejdstilsynet kom. Men efter bevisførelsens udfald sammenholdt med de bevisbyrderegler, der gælder i straffesager, skal retten forudsætte, at ibrugtagningstilladelsen var sat op. Det præciseres, at dette kun er en forudsætning for denne afgørelse. Hvis der var kommet - eller kommer - en sag mod stilladsfirmaet, kan retten med anvendelse af de samme bevisbyrderegler komme til, at ibrugtagningstilladelsen ikke var sat op.

Da stilladset var opsat af et autoriseret stilladsfirma, burde tiltalte og tiltaltes medarbejdere - når der var en ibrugtagningstilladelse - have kunnet regne med, at det opstillede stillads var lovligt at benytte. Derfor har der foreligget sådanne formildende omstændigheder, at bøden halveres.

Straffen fastsættes derfor til en bøde på 12.500 kr., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 § 83, jf. § 45, stk. 1, jf. arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer § 23, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, jf. § 4 og bilag I. pkt. 6.9, 6.10 og 6.12, jf. § 17, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 10 dage.

Thi kendes for ret

Tiltalte T straffes med en bøde på 12.500 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale halvdelen af sagens omkostninger. Statskassen betaler den anden halvdel.

Udskrift af retsbogen for retten i Frederikshavn

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Tiltalte forklarede, at hans firma havde en entreprise på en ny hal til firma C. De var nået op til at skulle forberede, at der skulle lægges eternitplader på taget. Før man gør det, skal der monteres et sikkerhedsnet på lægterne, således at de, der arbejder med at lægge pladerne, er sikret mod at falde ned, f.eks. hvis en plade knækker. På de fotos, der er fremlagt, kan man se dette net på billede 11, hvor det er monteret på det, der kaldes udhængsåsen, og som svarer til det, der ved parcelhusbyggeri kaldes et sternbræt. Denne udhængsås udgjorde, som det fremgår af billede 11, en slags rækværk, der modsvarede det, der er på ydersiden. På billede 12 kan man se, at stilladset var monteret så tæt på hallen, som det kunne lade sig gøre på grund af de blå stålspær, der bærer bygningen. Der var mere end 30 cm., som er det tilladelige, indtil muren, men der skulle foreligge nogle helt ekstremt uheldige omstændigheder, for at nogen skulle falde ned mellem stilladset og bygningen. Risikoen kan sammenlignes med risikoen for at falde ud på ydersiden, altså den lovlige side af stilladset.

Anklageren pegede på f.eks. billede 12, hvor der er en Iys bjælke mod indersiden, som anklageren antog var et forsøg på at lave en afskærmning. Det afviste tiltalte. Det var en afstivning af stilladset, som stilladsfolkene af en eller anden grund havde sat op.

Tiltalte ved, at når der arbejdes i mere end 2 meters højde, skal der være opstillet et godkendt stillads. Stilladser skal opstilles af et firma, der har autorisation til det. Han har en medarbejder, der har uddannelsen. Han kunne, hvis han var ansat i sådan et stilladsfirma, have opstillet stilladset. Tiltalte henviste til en håndbog for sikkerhedsgrupper for bygge- og anlæg, hvor en kopi nu fremlægges fra side 186. Efter forskrifterne der, må et stillads benyttes, når der er en grøn ibrugtagningstilladelse. Det er indrettet på den måde, at der på de steder, hvor der er adgang til stilladset, er et sted, hvor man kan stikke denne grønne tilladelse ned i et plasticcharteque. Hvis den grønne tilladelse ikke sidder der, er der en underliggende tekst, hvor der står "adgang forbudt". Så må man slet ikke færdes på stilladset. Systemet er det, at når stilladsfolkene er færdige med at opstille stilladset, sætter de det grønne skilt i. Så må stilladset benyttes, og det var sådan, det var sket. De havde benyttet stilladset i flere dage. Der var ikke tale om, at de havde taget stilladset i brug inden, stilladsfolkene var færdige med deres arbejde. Stilladsfolkene arbejdede på stedet, fordi stilladset skulle gøres bredere, lige som, der skulle sættes stillads op for gavlene. Stilladsfolkene var derfor til stede, da Arbejdstilsynet kom, og tiltalte blev tilkaldt. Da han kom til stede, hørte han den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet sige til stilladsfolkene (firma D’s folk), at hvis ikke det grønne bevis var fjernet, skulle det fjernes straks. Derefter blev det fjernet, og det så den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet. Efterfølgende har han benægtet at have set det, men det er altså ikke korrekt. Han var der, han så det, og det blev fjernet. Medarbejderen fra stilladsfirmaet havde set, de havde arbejdet på stedet i de 2 dage, de havde brugt stilladset, så de var altså udmærket klar over, at tiltalte og tiltaltes ansatte anså stilladset for godkendt og klar til ibrugtagning.

Vidne 1, tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at det er ham, der har foretaget den kontrol, der har givet anledning til denne sag. Noget af det, han ser efter, når han skal tjekke et stillads, er, om der er en ibrugtagningstilladelse. Derfor har han også set efter den i dette tilfælde, og han fandt ingen. Han gik op på stilladset og konstaterede, at der var noget galt, og at der arbejdede nogle på stilladset. Han standsede arbejdet. Derefter kontaktede han nogle stilladsriggere, der arbejdede på gavlen af bygningen med at opstille et stillads. Han spurgte dem, om de havde opsat ibrugtagningstilladelse. De svarede, at der havde været opsat ibrugtagningstilladelse, men den var fjernet i forbindelse med, at de var i gang med at bygge stilladset om. Den person, der sagde det, venter som vidne udenfor i venteværelset. Det, der var galt, var, at der var mere end 30 cm. mellem stilladsdækket og muren indenfor, således at et menneske kunne falde ned mellem stilladsdækket og muren på indersiden. Stilladsdækket på ydersiden er korrekt. Det er ydermere af en sådan type, at det er egnet til at være stillads ved tagarbejde, idet et sådant stillads skal sikre, at en person, der triller ned ad taget, ikke triller videre ned. På billede 17 kan man se den holder, der er beregnet til den grønne ibrugtagningstilladelse. En ibrugtagningstilladelse behøver ikke nødvendigvis at være grøn. Den er opsat efter han kom til stedet. Han flyttede den selv, fordi han syntes, at den burde sidde ved adgangsvejene og ikke et andet sted, som den gjorde, men da han så den, så den altså ud, som den ser ud på billedet, og det vil sige, at der er et rødt skilt svarende til færdselsskiltet indkørsel forbudt, altså at der ikke er adgang til stilladset. Når ibrugtagningstilladelsen er der, er der så adgang. Da han altså gik op ad den normale adgangsvej til stilladset, var der ikke noget skilt på dette sted, og han lagde heller ikke mærke til noget skilt noget andet sted på stilladset. Om stilladsriggerne havde set han kom eller ikke har set det, bliver gætværk, men det kan de sagtens have gjort.

Vidne 4 mødte som vidne. Det fremgår af sagen, at dette vidne er ansat i "firma D".

På dommerens forespørgsel om vidnet under nogen omstændigheder kunne udsætte sig selv for strafansvar, tilkendegav anklageren, at det kunne han ikke udelukke.

Retten besluttede derefter at tilkalde advokat E og beskikkede denne midlertidigt som forsvarer for vidne 4.

Efter vidnet havde talt med den nu beskikkede forsvarer, tilkendegav vidnet med advokat E’s tiltræden, at han ikke ønsker at afgive forklaring, hvis han udsætter sig selv for strafansvar.

Da dette ikke kunne udelukkes, blev vidnet fritaget for at afgive forklaring.

Vidnet anmodede om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste.

Dommeren tilkendegav, at mod korrekt dokumentation vil dette blive givet.

Vidne 2 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han har en ledende stilling hos firma C, hvor han styrer produktionen af firma C-produkter i en afdeling. Han var også bygherrens repræsentant på stedet. Derfor gik han dagligt på byggepladsen og fulgte med i, hvad der skete. Vidnet er sikker på, at den dag, hvor Arbejdstilsynet kom, har vidnet set, at der var en grøn ibrugtagningstilladelse i den holder, der var beregnet til det. På denne ibrugtagningstilladelse stod der: "Godkendt og en dato, firma C". Ibrugtagningstilladelsen sad på stilladset. Vidnet pegede spontant på billede 18, da han fik forevist hele fotosættet og pegede på det sted, hvor man kan se, der nu sidder et rødt skilt. Da vidnet blev spurgt, om det nu sad der, svarede han, at det vist ikke sad der, da han så det, men længere mod højre på billedet. Men det, han ikke er i tvivl om, er, at han den dag har set et grønt skilt. Vidnet forklarede af egen drift, at han har stået ved siden af vidne 1, som han udpegede i retslokalet, og de begge to har set direkte mod et grønt skilt. Vidnet er ikke farveblind.

Vidne 3 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vidnepligten og vidneansvaret.

Vidnet forklarede, at han var een af de tømrere, der har været omtalt i denne sag, og som var ansat hos tiltalte. Vidnet har selv for år tilbage fået stilladsuddannelsen. Vidnet ved derfor godt, hvordan et stillads skal være. Vidnet ved også, at de skal se efter, om der er en grøn ibrugtagningstilladelse, inden de benytter et stillads. Det var der, da de tog stilladset i brug to dage tidligere. Ikke destomindre var stilladset ikke i orden, da de tog det i brug. Vidnet konstaterede, at der manglede endegavl for enden af stilladsdækket, der kan ses på billede 18 til højre. Dengang var stilladset for endegavlen der ikke. Herudover krævede de stilladset bedre fastgjort til bygningen, idet der ikke var tilstrækkeligt med fastgøringer. Han ringede til arbejdsgiveren og forlangte, at dette blev udbedret, og at arbejdsgiveren sørgede for, det blev udbedret, og så tog de stilladset i brug. På et tidspunkt kom Arbejdstilsynet. Det er vidnets opfattelse, at Arbejdstilsynets hovedklage var, at der ikke var tilstrækkelig afstand mellem tagåsen og rækværket yderst. Vidnet mener også, at det blev påtalt, der var for stor afstand mellem stilladsdækket og bygningen. Vidnet må idag medgive, at et menneske under uheldige omstændigheder kunne falde ned der. Det tænkte vidnet bare ikke på, da han så på stilladset. Han mente, der højst måtte være 30 cm mellem stilladsdækket og muren, og det var der, hvis man regner i forhold til de blå stålspær, men ikke hvis man regner i forhold til muren. Vidnet stod sammen med manden fra Arbejdstilsynet, der blev udpeget som vidne 1, og tre andre. Disse tre andre var vidne 2, kollegaen, ansatte B og en repræsentant for ham, der satte elementer op, og ikke andre. Vidnet sagde da til vidne 1, at han ikke kunne forstå stilladset var ulovligt, når der var grøn ibrugtagningstilladelse. Vidne 1 reagerede på det ved at sige til stilladsfolkene, der i mellemtiden var kommet til stede, at hvis der var grøn ibrugtagningstilladelse skulle den fjernes omgående. Vidnet går ud fra, at dette herefter skete. Samtidigt blev kortet efter vidne 1’s anvisninger flyttet fra det sted, det oprindeligt sad, et sted, hvor adgangsvejen tidligere havde været, til det sted, hvor adgangsvejen nu var, og som kan ses på billede 18, måske det nu er rødt. Forskellen på, om et stillads er godkendt eller ikke godkendt, er efter vidnets opfattelse, om skiltet er vendt, altså hvis det ikke er godkendt, vender man den anden side ud af.

Udskrift af dombogen for Vestre Landsret

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, således at tiltalte idømmes en bøde på 25.000 kr. uden forvandlingsstraf.

Tiltalte har påstået stadfæstelse, dog således at dommens bestemmelse om forvandlingsstraf udgår.

Anklagemyndigheden har berigtiget tiltalen, således at der efter "..11. oktober 1999" indføjes "82, stk. 3, nr. 1, og".

Landsrettens begrundelse og resultat

Den omstændighed, at stilladset er opsat af et autoriseret stilladsfirma, kan ikke medføre, at der udmåles en lavere bøde end normalt. Landsretten forhøjer derfor bødestraffen, der tillige fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 3, nr. 1, til 25.000 kr.

Da bøden er idømt på objektivt grundlag, udgår dommens bestemmelse om forvandlingsstraf.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

Byrettens dom ændres, således at bødestraffen forhøjes til 25.000 kr.

Der fastsættes ingen forvandlingsstraf.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Indhold

Indhold

Henter PDF