Udskrift af dombogen for retten i Århus
Dom afsagt den 15. august 2002 af Retten i Århus, 8. afdeling - SS 8.00300/02
Anklagemyndigheden mod T
T er tiltalt for overtrædelse af Arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, for overtrædelse af § 38, stk. 1 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62 for overtrædelse af § 23, stk. 1, nr. 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 2, for overtrædelse af § 21, stk. 1, nr. 1, ved at arbejdet med påsvejsning af et stykke tagpap på taget af en ejendom, beliggende A, den 5. januar 2001 ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet den ansatte vidne 1 arbejdede og færdedes på taget, hvis hældning er 11 grader og hvis tagkant er ca. 20 m over terræn, uden at der var truffet nogen form for foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 20.000 kr.
Tiltalte har principalt påstået afvisning som følge af den skete ændring af anklageskriftet, subsidiært frifindelse.
Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af vidne 1 og vidne 2.
Rettens bemærkninger
Den skete berigtigelse af anklageskriftet skyldes i alt væsentligt, at anklagemyndigheden i forbindelse med domsforhandlingen har opmålt taghældningen til 11 grader, således som også tiltalte opmålte den til. Ændringen angår ikke i øvrigt sagens faktiske forhold og har ikke haft betydning for tiltaltes muligheder for at varetage sit forsvar.
Tiltaltes påstand om afvisning kan derfor ikke tages til følge.
Retten lægger vidne 1’s forklaring til grund, således at det omtvistede arbejde må anses som kortvarigt og kunne udføres, uden at vidne 1 kom nærmere tagkanten end ca. 5 meter.
I § 23 i den daværende bekendtgørelse fra 1993 er der opstillet krav om
foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfare. Disse foranstaltninger er bl.a. afhængige af tagets hældning og afstanden til "underlag". Ved taghældninger under 15 grader kunne et rækværk den pågældende dag under de beskrevne forhold erstattes af en tydelig og holdbar markering af arbejdsstedet.
Efter bekendtgørelsens § 24, stk. 3, kan en sikkerhedsforanstaltning ved en kortvarig arbejdsopgave undlades, hvis faren ved etableringen er større end den fare, foranstaltningen skal afværge. Selvom bestemmelsen, der findes i en bestemmelse om, hvor der i øvrigt - uafhængigt af taghældningen - er fare for nedstyrtning - måtte kunne anvendes i denne sag, kan det ikke lægges til grund, at etablering af en markering af arbejdsstedet kunne undlades som følge af, at dette var farligere end den fare, der skulle afværges.
Tiltalte har erkendt, at en markering af arbejdsstedet ikke blev etableret, og at der heller ikke i øvrigt blev truffet foranstaltninger mod nedstyrtning.
Uanset om bekendtgørelsens § 25 måtte medføre, at der ved arbejdet kunne eller skulle anvendes sikkerhedsbælte med line - som påstået af anklagemyndigheden - er det efter det anførte bevist, at det udførte arbejde ikke blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der ikke var truffet nogen form for foranstaltninger til sikring mod nedstyrtningsfaren.
Tiltalte er herefter skyldig efter anklageskriftet.
Straffen fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1, jf. § 38, stk. 1, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder § 62, jf. § 23, stk. 1, nr. 1, jf. nu bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 § 57, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, nr. 1.
Der er ikke i sagens oplysninger grundlag for at nedsætte bøden til noget mindre beløb end påstået af anklagemyndigheden.
Tiltalte idømmes derfor en bøde på 20.000 kr.
Thi kendes for ret
T skal betale en bøde på 20.000 kr.
Udskrift af retsbogen for retten i Århus
Tiltalte forklarede, at hun er ansvarlig indehaver af virksomheden B, der arbejder med tagdækning. Hun var bekendt med arbejdet, som vidne 1 udførte. Hun blev ringet op af vidne 1, og var ovre med en sikkerhedsline. Virksomheden har en sikkerhedsgruppe og følger de gældende sikkerhedsregler. Der har aldrig været arbejdsulykker.
Vidne 1 mødte som vidne, oplyste at han er tiltaltes søn og blev gjort bekendt med vidnefritagelsesreglerne. Han erklærede sig villig til at afgive forklaring og forklarede behørigt formanet, at han er arbejdsleder i virksomheden. Nogle håndværkere havde opbygget kasser med kabler på taget af den pågældende ejendom. Hans opgave var at syne arbejdet, og normalt udfører han ikke selv tagpaparbejde. Fra det kvistvindue, som han brugte som adgangsvej til taget, er der ca. 5 m til tagkanten. Den pågældende opgave bestod alene i at påsvejse et ca. 40x40 cm stort stykke tagpap på låget af en kasse, der befandt sig omkring 7 m fra tagkanten. Arbejdet ville tage 10-15 minutter og ville ikke indebære, at han på noget tidspunkt kom i nærheden af tagkanten. Der var ingen vind af betydning. Han besluttede selv at udføre arbejdet og hentede en brænder, han altid har med i bilen. Han vurderede, at det ikke var nødvendigt med en sikkerhedsline og satte ikke markering op i nærheden af tagkanten, da han ikke skulle arbejde i det område, og da opsætningen ville blive farligere end selve arbejdet. Gasflasken stod indenfor, og han havde trukket en slange herfra og ud på taget og var ved at brænde tagpap på, da han blev kontaktet af Arbejdstilsynet. Han fik efterfølgende bragt en sikkerhedsline til stedet, inden han fortsatte arbejdet. Det er ham, der kan ses på de fremlagte fotos. Vidnet foreviste diverse fotos, som efter hans opfattelse bl.a. viser, at taghældningen overalt er 11 grader.
Vidne 2, Arbejdstilsynet, mødte som vidne og forklarede behørigt formanet, at han umiddelbart vurderede taghældningen til 15 grader eller derover og derfor standsede arbejdet på taget. Han har ikke målt taghældningen, men bygningsmyndighederne har senere oplyst, at den er 20 grader. Tagpaptaget må, som vejrforholdene var den pågældende dag, betegnes som skridsikkert. Bekendtgørelsens krav om en tydelig, holdbar markering af et tag betyder, at man skal kunne mærke, at man støder ind i markeringen. Der er ikke krav om, at denne kan modstå en persons vægt. Hvis der havde været anvendt sikkerhedsline, havde sikkerhedsreglerne været opfyldt. Hvis taghældningen havde været mindre end 15 grader, og hvis arbejdsopgaven havde været som beskrevet af vidne 1, ville der ikke være krav om sikkerhedsforanstaltninger.
Udskrift af dombogen for Vestre Landsret
Tiltalte har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Tiltalte har supplerende forklaret, at hun har drevet virksomheden i 17 år. Vidne 1 har lærlingeuddannelse. Alle generelle sikkerhedsregler overholdes af virksomheden, og overtrædelse er fyringsgrund. Der er 10 ansatte i virksomheden. Fortjenesten ved arbejdet var under 1.000 kr.
Vidne 2 har supplerende forklaret, at det var tilfældigt, at han blev opmærksom på tagarbejdet. Han fik at vide, at der var tale om et kortvarigt arbejde, det vil sige et arbejde, der kan udføres på under 4 timer. Referatet af hans forklaring i byretten (sidste sætning) er ufuldstændig, idet svaret kun er korrekt under den forudsætning, at bygningshøjden ikke er over 3,5 meter, henholdsvis 5 meter.
Vidne 1 har supplerende forklaret, at han færdes på mange tage. Han skønner om taghældningen, men måler den ikke. Der var solskin den pågældende dag.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af de grunde, der er anført af byretten og med bemærkning, at berigtigelserne af anklageskriftet ikke medfører en udvidelse af tiltalen og i øvrigt er af retsteknisk karakter, tiltrædes det, at afvisningspåstanden ikke kan tages til følge.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at tagarbejdet er udført i strid med forskrifterne i § 23, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1017 af 15. december 1993, og at § 24 finder ikke anvendelse i den foreliggende situation. Det tiltrædes derfor, at tiltalte er fundet skyldig som sket.
Da der endvidere ikke findes at foreligge omstændigheder, der kan medføre, at udgangspunktet for bødefastsættelsen på 20.000 kr. fraviges, stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.